Alle er i tvivl engang imellem. Det er bare en del af livet. Men nogle gange kan tvivlen blive så lammende, at man er ude af stand til at træffe beslutninger. Og hvis man ikke vælger, vælger man heller ikke forkert.
’Grubleren’ er en komedie om parforholdets tvivl. Her har Johan gemt sig for sin kæreste i et klædeskab. Han er kommet i tvivl om deres forhold, og nu forsøger han sig med diverse for-og- imod-lister for at finde ud af, om han skal blive i forholdet eller gå. I en time lang monolog følger man hans nagende tvivl overfor en stakkels phoner fra Amnesty, som ufrivilligt bliver involveret i hans tankemylder.
Forestillingen er skrevet af manuskriptforfatter Anna Juul, som tidligere har skrevet tv-serier og bøger om psykisk sygdom. I øjeblikket er hun optaget af tvivl, både i livet og i parforholdet.
Hvad inspirerede dig til at skrive forestillingen?
“Jeg tror, der er sket noget i min generation, hvor vi er blevet bedre til at indrømme usikkerheder og sårbarhed, som tvivl jo også er. Til gengæld synes jeg også, unge er blevet mere modvillige mod at tage en beslutning, det kan jeg da genkende fra mig selv. Jeg synes, jeg oplever et forsøg på at rationalisere sig frem til, hvad der er rigtig at gøre. Men jeg tror ikke, der findes noget rigtig eller forkert. Der findes valg og konsekvenser af de valg. Jeg ville aldrig kunne gå ind og sige, der er et rigtig valg. Man kan jo ikke lave en cost benefit analyse hele livet, men jeg synes tit, man prøver at få andre til at træffe valget for en”.
Hvorfor tror du, det er sådan?
“En del af det er jo klart at der, i hvert fald på papiret, er kommet flere ting at vælge i mellem. En gang var det sådan, at hvis din far var smed, så var du også smed. Det eliminerede jo en masse beslutninger. Hvis man vokser op med, at det handler om at finde en form for passion så er der åbent for flere muligheder, men hvis du vælger noget, så fravælger du alt muligt andet. Men det er jo en kombination af mange forskellige ting. Verden er blevet mere åben, men også mere indelukket, fordi man begynder at navigere efter det indre fremfor, hvad der måske ”ville være mest fornuftigt””.
Er det en generationsting?
“Jeg ved ikke om, det er en generationsting, men jeg tror, det er en tidsting. Jeg har i hvert fald lagt mærke til, at mænd på min fars alder, eller kvinder for den sags skyld, som har den klassiske midtvejskrise, hvor det bliver mere behovsorienteret: ”Jeg har brug for at mærke, jeg lever”. Det tror jeg ikke er noget, man kun kan sige hører til min generation. Men det er helt klart noget med tiden, fordi det f.eks. er mere okay at blive skilt. Dit liv bliver jo ikke ødelagt længere. Men der er mange i min generation, og den yngre, som hungrer efter fællesskab og samtidig er enormt individorienteret. Der er hele tiden en refleksion af, hvordan bliver jeg den mest autentiske udgave af mig selv. Vi vil gerne være sammen med andre, men folk skal kunne rumme den autentiske udgave af hvem du er”.
Tror du for meget tvivl fører til mistrivsel?
“Jeg prøver at holde mig ude af mistrivselsdebatten. Det kan meget hutigt komme til at lyde, som om man beder de unge om at slappe af. Men jeg synes, der er meget stor forskel på at sige til de unge, at de skal tage sig sammen og prøve at inspirere til at prøve at finde nogle unyttige fælleskaber. Min fornemmelse er, at hvis du skal klare dig godt i gymnasiet, så skal du være klog eller god til sport, men tænk, hvis man kunne have et fag som inspirere ungdommen til en form for socialt entreprenørskab. Altså lave nogle fælleskaber, som ikke nødvendigvis handler om politik, eller en skriveskole fordi man gerne vil være forfatter, men i stedet mødes om noget som man ikke nødvendigvis skal bruge til noget. Jeg tror, det er meget sundt at kravle lidt ud af sig selv en gang i mellem, og det tror jeg godt, man kunne undervise i”.
Bliver tvivl fremstillet som en dårlig ting i forestillingen?
“Tvivl kan være vildt ubehageligt, men jeg tror også nogle gange, man kan komme et andet sted hen mentalt. Hvis du er i en periode med tvivl i dit parforhold, og du vælger at blive, så bliver det et tydeligere aktivt tilvalg. Nogle gange er forhold bare dysfunktionelle, og hvis du lader være med at gå, fordi du synes det er mest rigtig at blive så forsvinder grundproblemet, som i det her tilfælde er at kede sig, ikke. Så lader du konflikten vokse sig endnu større. Igen kommer det til konsekvenser og nogle fravalg, som måske er dem, man skal forholde sig til i stedet for hele tiden at tænke over, hvad der kunne have været anderledes”.
Hvordan kombinerer man komik og emnet tvivl?
“Det er aldrig noget, jeg gør bevidst. Jeg er meget optaget af kontrasterne i tilværelsen, og det ligger det tit noget absurd i f.eks. at sidde i et skab. Jeg får nogle gange kritik for at punktere ting, men det synes jeg egentlig bare er menneskeligt. Karakteren Johan er fuldt i stand til at være velreflekteret omkring sine tanker og tvivl. På en måde vil man godt kunne kalde ham intellektuel, men på den anden side, så er han også bare en lidt idiot ligesom alle os andre, som også går op i alle mulige jordnære ting eller gemmer sig fra en konflikt. Der et noget sjovt i selvoptagede mennesker, som man jo er, når man er i tvivl”.
Hvad skal publikum få ud af forestillingen?
“Med alt, hvad jeg laver, håber jeg, man mærker et eller andet. Jeg er sådan set ligeglad, hvad man mærker. Det er fuldstændig fair, hvis der er noget, man ikke kan lide, og sådan skal det være, men jeg synes altid ,samtalen stopper meget hurtigt. Jeg synes, man skal blive skal blive bedre til at tale om ting, man ser. Det værste, jeg ved, er folk, der er ligeglade. Med den her forestilling håber jeg, folk går derfra med en lyst til at tænke over et eller andet, at det har sat en tanke i gang”.
