Alle Farben: En rapportage
Radio & podcast
menu-close

Alle Farben: En rapportage

23. maj 2016 |

Baggaardsbaroners udsendte har været til koncert i Pumpehuset og har skrevet en rapportage i ægte Gonzo-stil fra aftenens begivenheder.

Baggaardsbaroner er et anonymt forlag spundet på røvtur, pinde og ærlig ord. Det er et mentalt fristed og en udgivelsesplatform, hvor ingen er for blæste til at lege med. Skæve børn leger bedst, du ved. Det er litteratur i øjenhøjde og uden så meget pis. Sådan ruller vi. Den etablerede branche kan sut den.

Entrerer med en bane i hvert næsebor. Klubben er SFO-før-luk-tom. Jeg er udover alting. En femmer til Dj’en, 10 til Vj’s. Jeg har min coke-rabler på over alt andet end aftenens act. Står backstage og prøver at overtale arrangørerne til at tage streger med mig. Nøjes med skuffet at skåle med en alu-Heineken fra køleskabet.

Folk omkring mig er af øjensynlige grunde blevet klar over at jeg er i besiddelse af godterne. Trafikken til og fra kummen bliver hyppig. Jeg snakker om alt muligt til alle mulige, fatter ikke at jeg står og cracker indforståede lortejokes til aftens hovednavn, der snakker tysk og begrænset engelsk. Han går sin vej. Jeg tænker at jeg var upassende. Standard. Snupper endnu en bane på backstage-lokummet. Mine tænder er følelsesløse. Det er god coke. Nogen tilbereder en joint. Jeg holder mig i nærheden. Ordene vælter stadig ud over tandkødet. Mit publikum mindskes. Folk går mod døren. Jeg prøver at smide en pointe jeg allerede selv har glemt.

AlleFarben_3

Post pind. Det sker nu. Menneskemylder. Folk klapper. Jeg zoner ud, bekymrer mig kun om min følelsesløse mund, der føles som om den kun indeholder tandkød og tunge. Beatet starter. Folk klapper højere, hujer. Jeg lettes over at mærke mine tænder skære i takt til det opbyggende beat.

Backstage igen. Sofaen står for jordkontrollen. Opvarmende Dj brokker sig over at de mest dedikerede på gulvet var tre gutter der vedvarende slog hinanden i bollerne. Så vidt jeg forstod var der én der slog og to der modtog. Kammeratskab.

Jeg rager i lommerne. De flyder af små gennemsigtige poser. Indtaget er mangeartet og rigeligt. Jeg fanger mig selv stående ved pissoiret med en slap narkopik i hånden, med øjnene på naboens slappe narkotjavs. Jeg ved ikke hvor længe jeg har stået og glanet på dette sørgelige eksemplar af et forplantningsorgan, men noget i hans blik fortæller mig at det har stået på for længe, da jeg hæver blikket og møder hans. Ryster ikke mere end tre gange, dropper at vaske hænder og iler videre.

allefarbenblur

Jeg står i mængden. Lammet i hele fjæset. Mit svælg snører sig følelsesløst sammen. Jeg snøfter og synker konstant uden lindring. Røgmaskiner kommer mig i ansigtet. Stinkende af baconchips minder de mig om den fråder sidste joint gav.  Folk omkring mig er stive. Jeg havde fortrukket dem knaste, som jeg selv. Fulde mennesker skubber, klapper på upassende tidspunkter og har ingen motorisk finesse. Fadøl vælter ned af mit ærme og jeg zoner ud af trippet for et sekund. Er skræmmende nærværende da det rammer mig som et tog: musikken er lort. Det er intet andet end klimakssøgende børnetechno! Det slår mig samtidig, at det er derfor alle er så sanseløst berusede. Alle kenderne tager narko på Boxen eller 18’neren, her er kun nybegyndere. Slask, paranoia. Jeg er den eneste, der knarker.

Frisk luft healer. Smøger med syvtommershvæs. Makker tager kontakt, det viser sig at vi kender hinanden. Han kan kan ikke komme ind, der er udsolgt. Jeg har stadig ikke hørt et nummer fra ende til anden. Smugler bekendt ind af bagdøren mod løfte om shots i baren. Hvordan var det jeg fik fri adgang til backstage og bagdør? God gerning belønner. Bardisk, fadøl, sidevogn, skål.

AlleFarben_blurred_2

Tilbage på dansegulvet, det er affolket og sørgeligt. Testeteronpumpet teenageknægt gnubber sig brutalt op af uvillige piger, et par har en underlig afart en en parringsdans kørende med et begravelseslys. Jeg studser over symbolikken og styrer mod baren. Drikker en latterlig dyr og latterlig tynd GogT mens ny dj gør sig klar. Han mener det. Musikken har tyngde og tillader sig at flyde ud og bygge op. De liderlige på gulvet er gået hjem. Kun et par sørgelige undskyldninger for menneskeliv trisser rundt i udkanten med det sidste spinkelt håb om et skrald, ellers er her tomt.

allefarbenBlur_2

Hukommelsestomt intermezzo. Vågner savlende ned i halvædt kebab. Beslutter at trække hjem. Nyder nattens sidste smøg på trappestenen. Tømmer hovedet for lyd. Bassen larmer stadig. Prøver at skille morgentrafikkens lyskegler fra hinanden. Taber skoddet da det brænder mig. Mine nøgler spiller sygt smarte, tror de bestemmer ting. Jeg vinder altid til sidst. Bestiger trapperne til femte og smider mig på sofaen fuldt påklædt. Alt i alt en god nat, den får en trestjernet salami herfra.

Tekst af Leif Dunhammer

Baggaardsbaroner

Baggaardsbaroner er et anonymt forlag spundet på røvtur, pinde og ærlig ord. Det er et mentalt fristed og en udgivelsesplatform, hvor ingen er for blæste til at lege med. Skæve børn leger bedst, du ved. Det er litteratur i øjenhøjde og uden så meget pis. Sådan ruller vi. Den etablerede branche kan sut den.