Et nik til dem, der kæmpede
“Det er påfaldende, hvor meget vi skal igennem den samme diskussion igen – årti efter årti,” siger vært Dorthe Chakravarty i intro-episoden til den her podcastserie. For ja, abort-debatten lader til ikke at ville dø ud. I USA og Polen har abortmodstandernes argumenter i de senere år vundet frem i sådan en grad, at adgangen til abort er blevet begrænset. Herhjemme, derimod, vil fortalerne udvide adgangen til fri abort fra 12. til 22. graviditetsuge. Abort er et brandvarmt debatemne i 2023 – og det var det også for mere end 100 år siden.
Det ved Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty, der begge er journalister og historikere. I deres podcastserie ‘Retten til abort – en frihedskamp‘ har de begravet sig i bøger og avisartikler om emnet gennem tiden – og de deler deres viden i ni korte afsnit om den danske vej til fri abort. For en kvinde som mig, der er født, efter aborten blev fri og derfor måske har taget retten til abort for givet, er det tankevækkende at høre om de bekymringer mine bedstemødre og oldemødre må have haft.
De levede i en tid, hvor mangel på prævention, illegale aborter, en skam over at blive enlig mor og seksuel ulighed var livsvilkår.
Podcastserien går kronologisk til værks fra 1880’erne, hvor debatten om seksualmoral begyndte, og frem til 1973, hvor aborten blev fri. Formen er ikke specielt spændende, men de to værters engagement og de arkivklip, interviews og uddrag fra skønlitteratur og film, de har udvalgt, gør mig klogere og mere taknemmelig for de rettigheder, som generationer af kvinder før mig har kæmpet for.
/Sidsel Brandt Hasberg
De amerikanske kvinders historiske kamp
”Jeg håber ikke, jeg dør af det her,” tænkte jurastuderende Sarah Weddington, da hun i 1967 i smug rejste til Mexico for at få en abort. Et indgreb, der i hendes hjemstat Texas var ulovligt. På det tidspunkt anede Weddington ikke, at hun som færdiguddannet advokat få år senere ville få afgørende betydning for amerikanske kvinders ret til abort.
Det amerikanske medie Slate’s podcastserie ‘Slow Burn’ udkom sidste år med en syvende sæson, som igen hyperaktuel. Den består af fire afsnit og fortæller gennem personlige beretninger og arkivklip historien om, hvordan en enkelt retssag for 50 år siden blev afgørende for amerikanske kvinders ret til at få en abort. En ret, som flere amerikanske kvinder i dag har mistet igen.
I 1970 blev Sarah Weddington hyret som advokat for en kvinde, der var blevet nægtet en abort i sin hjemstat Texas. Kvinden fik pseudonymet Jane Roe, og sagen, der siden er blevet kendt med navnet ‘Roe v Wade’, vandt hun. Hun endte dog med at føde og bortadoptere sit barn, før retssagen blev afsluttet, men den skelsættende dom fra 1973 har siden sikret amerikanske kvinder retten til abort under den amerikanske forfatning. Men kun indtil sommeren 2022. For i juni måned sidste år blev dommen pludselig omstødt. Og siden har flere delstater genindført forbud og begrænset kvinders adgang til abort. De juridiske og politiske kampe om abortspørgsmålet er i fuld gang igen, og så meget desto bedre er grunden til at få fortalt hele forhistorien i denne serie.
/Sidsel Brandt Hasberg
Danske kvinders fortællinger
I podcasten ‘Før aborten blev fri’, som netop er udkommet, får man fornem adgang til helt personlige fortællinger om en række danske kvinder og deres mere eller mindre desperate oplevelser med at få foretaget illegale aborter før 1973. Det gør virkelig indtryk at høre om Birgit, der rejste til Polen for at få en abort, om Anse, der måtte spille skuespil og fingere en spontan abort for at få en læges hjælp, og om Gitte, der fik sat en abort i gang af en læge, som havde foretaget tusindvis af aborter før hende.
Man møder også den praktiserende læge Ellen Ryg, der i 1992 indsamlede 109 breve med hjerteskærende beretninger fra kvinder, der fra 1930’erne og helt op til 1970’erne blev uønsket gravide i en tid, hvor det var en kriminel handling. Når kvinderne ikke kunne få afbrudt graviditeten på et hospital, ledte de efter andre muligheder og forsøgte blandt andet med strikkepinde eller varme udskylninger med sæbevand at sætte en abort i gang. Eller de løb den risiko at opsøge en kvaksalver, som måske kunne sætte aborten i gang, men som også risikerede at skade deres underliv og gøre dem syge. For et nutidigt øre lyder det altsammen fuldstændig forfærdeligt, men det har ikke desto mindre, desværre, været virkeligheden for rigtig mange kvinder.
/Thomas Balslev
