Tre madmyter der udfordrer vores sundhed
Radio & podcast
menu-close

Tre madmyter der udfordrer vores sundhed

12. februar 2018 |

Sundhedsdebattør punkterer tre stærkt levedygtige madmyter. Blandt andet er light sodavand ikke mere usundt end mange andre læskedrikke.

Specialeskrivende ved Københavns Universitet. Tidligere fast inventar på Uniradioen. Skriver primært om design og arkitektur.

Foto: Wikimedia Commons

Holder du igen med kulhydraterne? Eller er din liste over forbudte fødevarer længere end din indkøbsseddel?

Så kan det være, at du går for meget op i, hvad der er sundt, og hvad der ikke er. For der findes en masse myter om mad, som vi tror, gør os sundere, men som faktisk kan virke omvendt.

Morten Elsøe er cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, og han er en mand med en mission. Han bruger sin viden om mad og dens indvirkning på vores kroppe til at skære det overflødige fedt fra vores opfattelser af sundhed.

”Madmyter er et udtryk, jeg bruger, til at betegne udbredte påstande om det, vi spiser. Påstande om, hvad vi skal spise, hvordan vi opnår vægttab, eller hvordan vi bliver sunde. Men som ikke er funderet i videnskaben.”

Morten Elsøe, livsstilscoach og sundhedsdebattør. Foto: Mia Mortensen

Jagten på en smallere talje
I sit daglige arbejdsliv er Morten Elsøe sundhedsdebattør og livsstilscoach. Han beskæftiger sig både med vægttab og et bredere sundhedsbegreb, men for mange er det to sider af samme salatblad.

”Tit har folk ikke et særligt nuanceret syn på sundhed. Nogle sidestiller vægttab med sundhed, og nogle gange har folk ikke rigtig en ambition om at være sundere. I virkeligheden vil de bare gerne være pæne.”

Netop jagten på den sunde og smallere krop er en af grundene til, at mange hopper med på madmyterne.

”Mange er særligt ukritiske på kostområdet, fordi de ofte er desperate efter at tabe sig, og så lukker de ned for det kritiske filter”

Madmyte #1: Sukker og kulhydrater er særligt usunde og feder. Der er noget specielt ved dem, der gør, at man ikke kan tabe sig.

Der er specielt én myte, som han møder hos nærmest alle sine klienter. Kulhydrater feder.

De fleste af os er overbeviste om, at hvis vi vil tabe sig, skal vi skære ned på kulhydraterne. Men er det nu rigtigt? Myten stammer fra det, man kalder insulinhypotesen.

Den fungerer sådan her: Når du spiser kulhydrater, stiger dit blodsukker. Når dit blodsukker stiger, så stiger din insulinproduktion – for at få blodsukkeret ned igen. Når insulinproduktionen er høj, lukker du midlertidigt ned for fedtforbrændingen. Hvis du lukker midlertidigt ned for fedtforbrændingen, må det forhindre dig i at tabe fedt.

”Det er sådan set rigtigt nok – indtil sidste sætning,” forklarer Morten Elsøe, der også understreger, at insulinhypotesen er modbevist.

”For det ændrer ikke på, at det er dit samlede kalorieindtag over tid, der afgør, om du lagrer eller forbrænder fedt”.

Myter som denne betyder, at nogle bliver sundhedsforvirrede, som han kalder det. De holder pludselig op med at spise frugt, fordi de er bange for, at de ikke kan tabe sig, hvis de spiser frugtsukker. I forsøget på at være sund træffer man en beslutning, der faktisk er usund.

Frygt for det vi spiser
Af samme årsag tror mange, at hvis de har spist et lille stykke kage, er det umuligt at tabe sig resten af dagen. Det har den uheldige bivirkning, at mange tænker ’så kan det også være lige meget’.

”Og så kommer man til spise meget mere af de sukkerholdige ting, fordi man ved, at i morgen må man ikke igen. Og dagen efter lever man efter endnu striksere regler for at kompensere,” forklarer livsstilcoachen, der oplever det ofte hos hans klienter.

Kulhydratforskrækkelse kan også føre til den fedt-fejrende LCHF-trend (low carb high fat). ”Her skal man bare hælde fedt indenbords og drikke kaffe med smør i, og alle mulige underlige ting, som kan ende med, at folk kommer til at tage på i stedet,” forklarer Morten Elsøe og kalder det fuldstændig kontra-produktivt.

”Det får folk til at fokusere på det forkerte. Hver gang vi fokuserer på de her detaljer, ignorerer vi, at det faktisk er kalorierne, der gør den største forskel,” og han tilføjer, at det misforståede fokus på detaljerne også kan lede til decideret madfrygt.

Madmyte #2: Kunstigt sødemiddel er farligt og usundt.

Det er specielt stoffet asphatam, der har været i søgelyset, og der er en grund til, at denne myte hænger ved. Både læger, eksperter og helseguruer har under tiden udtalt sig om, at stoffet både skulle være fedende, kræftfremkaldende og medføre hjerneskader.

Men som det er med myter, er det ikke sandt.

”Det er det mest gennemtestede stof på markedet, og man har bare overhovedet ikke fundet de effekter, som folk påstår. Det kan føre til, at nogle bliver fanget i troen om, at stoffet kan give kræft, og så holder man sig til sin ekstra kalorierige sodavand på grund af frygt”.

Elsøe forklarer yderligere, at de forsøg med asphatam, hvor forskere har kunnet spore nogle risici, har alle været lavet med så store mængder af stoffet, at det ikke kan findes tilsvarende i vores drikke- eller fødevarer.

Madmyter kan komme mange steder fra, men efter sigende skulle denne være opstået på grund af en rundemail i 1990’erne. I mailen skulle der angiveligt have været fiktive forskningsresultater fra en forsker, som ikke eksisterede. Disse forskningsresultater forklarede, hvor farligt asphatam er, og sådan blev en myte født.

Det var fake news på et ungt internet.

En opskrift på madstress
Et bud på, hvorfor vi har så svært ved at lægge asphatammyten fra os bunder i noget, som Morten Elsøe kalder for motiveret ræsonnering. Altså, når vi på forhånd er motiveret til at tænke på en bestemt måde.

”Vi har i forvejen en holdning til, at alt unaturligt, altså kemisk, er farligt for os. Men det er jo sjovt, når alt er kemi,” forklarer han og udtrykker samtidig, at det handler om, at vi ofte har en sort/hvid-tankegang, når det kommer til fødevarer.

”Vi har en tendens til at placere alle fødevarer i en af to kategorier. Enten er de usunde, eller også er de sunde.”

Madmyte #3: Der findes sunde og usunde fødevarer

“Man kan ikke kalde en fødevare for enten sund eller usund. Det afhænger altid af mængde og kontekst. Hvad man har spist eller har af mål osv.”

Sådan lyder den måske ret overraskende udmelding fra Morten Elsøe. Faktisk er der ingen fødevarer overhovedet, som man entydigt kan placere i enten den ene eller anden kategori.

Vent, betyder det så, at pommes frites er lige så sunde som grønkål? Ikke helt.

Men det betyder, at man sagtens kan have sunde madvaner, hvor der både er plads til pomfritter såvel som grønkål.

”Vi er konstant i det her sproglige paradigme, hvor vi skal bestemme os for, om en fødevare er sund eller usund. Og det kan man ikke. Vi kategoriserer på den måde ved at tænke sort/hvidt. Hvis vi får at vide, at vi nuanceret skal skære ned på sukker, så tror vi, at sukker er forbudt,” forklarer Elsøe og uddyber:

”Hvis man gerne vil tabe sig, skal man fokusere på slankende madvaner. Og der ved vi fra erfaring, at det ikke handler om at tro, at der er én fødevare, man for alt i verden skal undgå, eller én fødevare man for alt i verden skal spise”.

Der er utrolig mange informationer om mad på internettet. Om hvad vi skal spise for at være sunde, slankende superfoods og obskure detox-kure. Mange af dem sværger til mirakler som handler om at enkelte fødevarer resultere i et ønsket vægttab.

Det kan være utroligt stressende at skulle navigere i alle de modstridende informationer. Eller at skulle følge forskellige nye råd hver uge.

Morten Elsøe ser det ofte hos sine klienter, hvor al deres energi bruges på tanker om måltiderne, hvad de må spise, og hvad de ikke må spise.

”De er utroligt madstressede. Deres tanker om krop, kost og vægt sænker deres livskvalitet og begrænser deres livsnydelse i en grad, hvor det er det absolut vigtigste, de kan få bugt med”.

Eksperternes ansvar
Han peger også selv på, at eksperterne har et ansvar, når så mange går op i alt for små detaljer om deres kost.

”Det skønnes, at rigtig mange fagpersoner og semi-fagpersoner synes, at detaljerne er rigtig spændende, så det er det, de skriver om, og det skaber jo en illusion hos brugerne derude”.

Som et svar til de mange madmyter har Morten Elsøe skrevet bogen ‘Slut med Forbudt’ sammen med Morten Svane, cand.it og baggrund i fitnessverdenen. Her har de sammen fundet frem til 5 sandheder om mad, som man kan fylde ind i stedet for myterne.

  1. Der findes ikke usunde fødevarer, men der findes usunde madvaner.
  2. Der findes ikke sunde fødevarer, men der findes sunde madvaner
  3. Der findes ikke fedende fødevarer, men der findes fedende madvaner
  4. Der findes ikke slankende fødevarer, men der findes slankende madvaner
  5. Alle fødevarer, uden undtagelse, kan indgå i både sunde og slankende madvaner

Vil du vide mere om madmyter, kan du klikke forbi Morten Elsøes podcast ‘Detox din Hjerne‘.

Nikolaj Hulbæk

Specialeskrivende ved Københavns Universitet. Tidligere fast inventar på Uniradioen. Skriver primært om design og arkitektur.