Heartbeats » Musik » Artister » Teknisk uheld førte til det perfekte partnerskab

Teknisk uheld førte til det perfekte partnerskab

6. december 2017 | Fabian Hansen

Teknisk uheld førte til det perfekte partnerskab

Den svenske duo Pomona Dream er på mange måder et uortodokst bekendtskab.

De er et af de mest interessante nye navne på den voksende skandinaviske soul-scene, men skiller sig samtidig ud med et yderst originalt udtryk, der trækker på alt fra hiphop til pop, electro-funk og bossa nova.

Dertil kommer et abstrakt og surrealistisk tekstunivers, hvor selvopfundne ord og fantasifulde referencer, perfekt komplimenter det excentriske lydunivers.

Pomona Dreams baggrundshistorie er ligeså bemærkelsesværdig som musikken.

Duoen, der består af sangerinden Sandra Bang og produceren Ribbs, kom i kontakt på streaming-tjenesten Soundcloud, efter et teknisk uheld resulterede i, at deres profiler blev byttet om. Kort efter var et musikalsk samarbejde født.

Sidste års imponerende debut-ep ‘Rainbow Milk’, skaffede med sine elektroniske teksturer, sjælfulde-vokal og skæve kompositioner duoen opmærksomhed langt udenfor hjemlandets grænser. Blandt andet anbefalede den toneangivende amerikanske radiostation KCRW Pomona Dream som et navn, der er værd at holde øje med.

Seneste udspil er den bossa nova-klingende single ’Easy Raider’, hvor Sandras far, den anerkendte svenske jazzsaxofonist Håkan Broström, medvirker.

Vi fangede dem til en snak om deres usædvanlige baggrundshistorie, inspirationskilder og om at bruge sin fantasi, når man lytter til musik.

LÆS OGSÅ: NY SKANDINAVISK MUSIK: KØLIGT, VARMT, ELEKTRONISK, SOULET

 

Q

Hvordan opstod jeres samarbejde?

A

Ribbs:

“Vi startede med at lave musik sammen for tre år siden – Dagen efter at vi første gang mødte hinanden faktisk. Vi var startet ud med at lave musik hver for sig, og havde derfor hver især en konto på Soundcloud. En dag, da jeg loggede på min konto, så det ud som om, Sandra havde lavet al min musik, og at jeg bare havde re-postet det.

På det tidspunkt havde vi aldrig talt sammen, og jeg tror ikke engang, at hun fulgte mig på Soundcloud, men jeg fulgte hende. Så jeg tog et screenshot, og sendte til hende og spurgte, ‘øh.. kan du forklare det her?”

Sandra:

“Jeg var helt forvirret, og vidste ikke hvem han var. Men jeg blev selvfølgelig nysgerrig, og begyndte at lytte til hans musik. Jeg syntes, det var fedt, og han kunne også godt lide mit. Så vi begyndte at tale om musik, og om vi eventuelt skulle lave noget sammen fremover.

På det tidspunkt spillede jeg i et band, og vi havde en koncert i Gøteborg, hvor Ribbs boede dengang. Så jeg skrev til ham, og han kom ned og så showet. Det var første gang vi mødtes, og vi clickede bare med det samme, og dagen efter begyndte vi at lave musik. Siden har vi ikke kunnet stoppe. Vi var det perfekte match.”

Q

Så det var altså et teknisk problem fra Soundclouds side?

A

“Ja, det var det. Jeg elsker Soundcloud, men jeg tror også, at det er den platform, hvor jeg har oplevet flest tekniske problemer. Denne her gang virkede det så bare til vores fordel. Og ændrede vores liv.”

Q

Er musikken i laver som Pomona Dream meget anderledes end den i lavede, da i var hver for sig?

A

Sandra:

“Ja, det er den. Dengang producerede jeg selv musikken og lavede alting selv, så det var en helt anden lyd. Da vi startede Pomona Dream, prøvede jeg at strippe lyden mere ned og lave ‘rigtige’ sange. I det andet projekt freakede jeg mest bare ud, og havde ikke rigtig nogen struktur i sangene i forhold til traditionelle ting som vers, omkvæd osv.”

Ribbs:

“Det havde jeg heller ikke. Jeg lavede mest instrumental hiphop, hvilket jeg nærmest har gjort siden slutningen af 90erne.”

Q

Hvordan er rollefordelingen så i Pomona Dream?

A

Sandra:

“I starten boede vi i henholdsvis Stockholm og Gøteborg, så jeg sendte tracks til Ribbs, som så tilføjede trommer og mixede det. Efterhånden begyndte han at sende mig trommebeats, som jeg komponerede sange til, og så producerede han resten ud fra det.

På et tidspunkt flyttede vi så ind sammen i Stockholm, og begyndte at lave musik sammen fra bunden. Men vi har stadig meget separate roller. Jeg har f.eks ikke nogen mening om sådan noget som trommer, og han holder sig væk fra melodier og harmonier, for det er mit område.

Vi har en meget streng opdeling. Vi kan selvfølgelig godt have ideer, men vi blander os ikke i hinandens områder, for det er det, vi gør bedst. Jeg kan godt lide at have mit område for mig selv, for det giver mig en frihed.”

Ribbs:

“Det fungerer rigtig godt, fordi vi har meget stor tillid til hinanden. Jeg beundrer virkelig Sandras kompositionsevner. Det ville tage mig halvtreds år at komme op på hendes niveau, så det lader jeg bare hende om. Så holder jeg mig til mit.”

Q

I har jeres helt egen og meget unikke lyd, selvom man selvfølgelig kan høre associationer til forskellige andre genrer. Kan i fortælle lidt om, hvad der inspirerer jeres lydunivers?

A

Sandra:

“Jeg kommer fra en meget musikalsk familie. Min far er jazzmusiker, så jeg er opvokset med en masse seriøs jazz som John Coltrane og Wayne Shorter. Jeg blev også introduceret til meget psykedelisk rock som The Beatles, Jimi Hendrix og Frank Zappa som barn. Så jeg kan godt lide komponister, der bruger underlige melodier og harmonier.”

Ribbs:

“Min familie er ikke musikalske som sådan, men de var meget interesserede i musik. De har lyttet til rigtig meget musik derhjemme, så jeg blev meget tidligt eksponeret til især psykedelisk rockmusik, hvilket har været en stor indflydelse.

Fra jeg var omkring syv år gammel blev jeg også meget tiltrukket af hiphop, men det var meget svært at finde hiphop på landet i Sverige i de tidlige 90’ere. Jeg havde dog en del venner med ældre søskende som havde lidt, og senere kom internettet, og så kunne man pludselig finde alt det underligste hiphop fra USA.

Men også alt fra blues til klassisk og jazz. Vi er begge to meget store musiknørder.”

LÆS OGSÅ: JEG SER MIG SELV UDBREDE EN MERE SOULET ELEKTRONISK LYD

Q

Jeres tekstunivers er også meget abstrakt. Og jeres sange har titler som ‘Gladdix Wox’ og ‘Aliens Are Here’. Hvor kommer inspirationen fra der?

A

Sandra:

“Jeg har altid godt kunnet lide skøre tekster. Det er derfor, jeg elsker ting som Frank Zappa, for han kan synge om alt muligt, uden at det nødvendigvis behøver at give mening,

Men jeg er meget inspireret af forskellige underlige sangtekster og digte. Og så elsker jeg at fantasere. Jeg kan godt lide, når teksterne er abstrakte, og man er nødt til at bruge sin fantasi for at finde ud af, hvad sangen egentlig handler om.”

Ribbs:

“Ofte når du skriver tekster, Sandra, er det også som om, at du snubler over et ord, som du virkelig elsker eller bare bliver fascineret af. Så starter det hele ligesom derfra. Det behøver ikke engang at være et rigtigt ord. F.eks ‘Gladdic Wox’ – det er jo ikke engang et ord.”

Sandra:

“Nej, det var bare et udtryk jeg fandt på og tænkte – ‘hmm.. det kunne da godt være et ord’. Jeg kan opbygge en hel verden ud fra meget lidt.”

Q

Står i selv for udgivelsen af musikken?

A

Ribbs:

“I starten uploadede vi bare musikken til Soundcloud. En dag blev vi så pludselig kontaktet af en fyr i Los Angeles, som virkelig var vild med vores musik. Han skrev og spurgte, om den kunne købes på vinyl eller bare fås i bedre kvalitet end på Soundcloud. Det kunne den ikke på det tidspunkt, så det endte med, at han tilbød selv at udgive det.

Vi kunne rigtig godt lide ham og var meget imponerede over, at han ville gøre det for et band, han slet ikke kender. Så tror man virkelig på projektet!

Så selvom han ikke anede, hvad han lavede, så startede han et pladeselskab, og nu har vi lavet et samarbejde om at få musikken ud.

Det har vist sig at fungere rigtig godt. Så på en måde består Pomona Dream faktisk af tre medlemmer. Han tager sig af det forretningsmæssige, mens vi tager os af det kreative. Men det hele er stadig meget græsrodsagtigt.” 

LÆS OGSÅ:DANSK DUO SLÆGTER THE WEEKND PÅ 

Q

Hvad har i udgivet på det seneste?

A

Sandra:

“Vi har udgivet to singler i år. ‘Limbo’ med en superfed rapper, der hedder Def Sound fra Los Angeles, og i sommers udgav vi ‘Tropicana’, der også har en musikvideo, som faktisk blev featured på Denver filmfestival. Og så har vi lige udgivet singlen ‘Easy Raider, som har min far med på saxofon, og som vi har rigtig meget optur over! “

Læs videre