Heartbeats » Debat » Sundhedsdebattør: “Jeg bliver i pissedårligt humør på Facebook.”

Sundhedsdebattør: “Jeg bliver i pissedårligt humør på Facebook.”

18. februar 2018 | Nikolaj Hulbæk

Sundhedsdebattør: “Jeg bliver i pissedårligt humør på Facebook.”

Foto: Mia Mortensen

Livsstilscoach og sundhedsdebattør, Morten Elsøe, er træt af debatkulturen i Danmark. Han mener, der mangler ydmyghed. Det står især skidt til på de sociale medier.

I sit job er Morten Elsøe i kontakt med en masse mennesker, der er forvirret eller stresset over mad. Han ser, hvordan folk bliver påvirket af de mange misinformationer på internettet. Det kan være påstande om, at kulhydrater er ekstra usunde, at sødestoffer er farlige, eller at man skal spise morgenmad for at tabe sig.

Misinformationerne kalder han madmyter, og han har dedikeret en del af sit professionelle liv til at punktere dem. Derfor har sundhedsdebattøren sat sig for gå ind i debatten, og en stor del af det job foregår på de sociale medier.

”Det er på de sociale medier, jeg er startet. Og det er egentlig der, jeg har punkteret myter og bandet mig allermest.” Fortæller han, men det er samtidig en del af hans job, der kan være ekstra fustrende.

Bange for at tabe ansigt
Fornylig blev Morten Elsøe blokeret af en anden bruger på de sociale medier. Endnu en gang. Igen var det fordi, han forsøgte at punktere en madmyte, som han selv kalder det. Og det irriterer ham, at folk er så hurtige til at reagere i stedet for at forholde sig til tingene.

”Man bliver i pissedårligt humør af at være på Facebook. Mange reflekterer ikke, de reagerer – på godt og ondt. Det er jo derfor Facebook virker. Fordi der er så meget interaktion. Men det er nok også udfordringen, at folk bare reagerer. De venter ikke et øjeblik og grubler over tingene.”

Mange tager det som et personligt angreb, når man argumenterer mod, det de tror på. Han mener, det er en skam, at vi har en debatkultur, hvor voksne mennesker er så bange for at tabe ansigt, at de i stedet bare blokerer modstanden.

Når vi diskuterer sundhed, skal vi være bedre til at lytte til hinanden. De fleste har fundet deres ståsted, og derfra er de slet ikke interesseret i at lære noget nyt, forklarer Morten Elsøe.

”Der mangler ydmyghed i debatten og villighed til at erkende, hvis man tager fejl. I stedet vælger man at blokere den, der taler en imod. Og som sundhedsdebattør, der gerne vil hjælpe folk til at ændre holdning, er det selvfølgelig den største udfordring, at folk ikke er interesseret i at lytte.”

Vores forhold til mad er som en religion
En del af udfordringen som sundhedsdebattør er, at vores forhold til mad minder om en religion.

”Som det første forsvarer man sin holdning meget hårdnakket i stedet for at diskutere. Det andet er, at forholdet til mad bliver en vigtig del af ens identitet. Og som det tredje leder man efter alt, der understøtter ens tro og ignorerer alt, der modbeviser den. Det sker både i religion og hos mange i deres forhold til mad.”

LÆS ARTIKEL TRE MADMYTER DER UDFORDRER VORES SUNDHED

Ifølge Morten Elsøe kan forholdet til mad kan blive helt altopslugende.

Mange kan bruge flere timer på at læse om ’10 madvarer du absolut ikke må spise’ eller lignende artikler på internettet. Disse artikler går hen og bliver hellige guides på samme måde som De Ti Bud.

Morten Elsøe understreger samtidig, at det religiøse forhold til mad ofte får folk til at danne grupper. De fleste kan godt lide at kunne stå sammen om at forsvare og støtte hinanden i deres overbevisninger om, hvad der er sundt eller ikke sundt. På sociale medier melder brugerne sig ind i grupper, og samtidig har de muligheden for at droppe en diskussion med ét klik på ’blokér’-knappen.

”Den største udfordring er, at de fleste slet ikke er interesseret i at blive udfordret på det, de tror på. De er landet et sted i deres overbevisning, og så står de der stålsat. Den stålsathed ser vi også i alle andre debatter. Det er ikke kun på ernæringsområdet, at vi er dårlige til at lytte på hinandens argumenter.”

Hvorfor tror du, at sundhed fylder så meget i vores samfund i dag?

”Jeg tror, at det lige nu er en af de mest acceptable sociale kapitaler. Man har gjort det til en reel værdi at være sund. Det er blevet en måde, vi kan vurdere os selv og hinanden på.”

Med social kapital mener han den målestok, som vi bruger, når vi vurderer os selv og andre. Det er ligesom dengang, hvor vi målte hinandens status på tykkelsen af bankbogen. I dag er det bare ikke velanset at dømme folk på deres penge. Til gengæld er det blevet moralsk rigtigt at være sund.

I podcasten De 95 procent på Netudgaven har man kunne høre en diskussion om netop dette. I vores samfund er det blevet acceptabelt, at vi retter på hinandens spisevaner. Det er ikke længere en privat sag, hvad vi putter i munden. Vi blander os sjældent i andres parforhold, job eller børneopdragelse, men det er modsat i forhold til mad og sundhedsvaner. Kort sagt: En Big Mac har fået samme shamingspotentiale som en cigaret.

Derfor er der mange mennesker, som går ekstra meget op i sundhed. Så det er ingen overraskelse, at vi i dag tager det meget personligt, hvis nogen fortæller os, at vores måde at være sund på, faktisk ikke er rigtig.

Er vi alle sammen blevet eksperter?
Fordi sundhed er blevet så vigtigt i vores samfund, så er mængden af information om mad på internettet og de sociale medier steget markant. Mange af os følger bloggere, der skriver om mad, eller vi skimter side efter side med kostråd og regler. Det er svært at finde nogen, som ikke har et forhold til, hvad det vil sige at være sund.

LÆS ARTIKEL BØRNS LIV KAN IKKE REDUCERES TIL EN FACEBOOK-DEBAT

Når Morten Elsøe er aktiv i debatten, bruger han meget tid på, at forholde sig til folk, der gengiver videnskabelige forsøg, som ofte slet ikke er relevante. Han fortæller blandet andet om et forsøg lavet med kunstigt sødestof, der viste, at det kemiske stof skulle være farligt for helbredet.

”Der er stor forskel på videnskabelige termer og videnskabelig tænkning.” forklarer han. Forskere taler til om, hvorvidt forskningsresultater er signifikante. Altså om det man finder ud af er rigtigt eller tilfældigt. Men vi glemmer ofte at se på om resultatet er relevant.

Forsøget med det kunstige sødestof var signifikant, men det var slet ikke relevant. De mængder af sødestof, der blev brugt i forsøget var alt for høje til, at vi kan finde noget tilsvarende i vores normale drikke- og fødevarer.

”Det er sjovt, at mange ofte forholder sig til, om forskning er signifikant i stedet for relevant. Selvom man skulle tro, at det var nemmere at forstå, om noget er relevant.” uddyber han og påpeger, at det igen hænger sammen med, at vi har nemmere vi at forholde os til noget, som bekræfter det, vi allerede tror på. I dette tilfælde at alt, som er kunstigt, er usundt.

Ekspert på halvanden time
Der er rigtig mange stemmer på internettet, som kan lyde som eksperter.

”Der, hvor det kan blive decideret arrogant, er, når folk har set en Netflix-dokumentar på halvanden time, og så anser sig selv som ekspert,” forklarer sundhedsdebattøren og understreger endnu engang, at der mangler ydmyghed i debatten.

”Der er altså mennesker, som har arbejdet med de her ting i mere end tyve år.”

Morten Elsøe har selv stået på den anden side af debatten. Han har tidligere levet efter stenalderkostens dogmer, og han indrømmer, at det påvirkede ham til at antage for meget om sundhed ud fra hans egne principper.

Det endte i diskussioner med andre på internettet, som mente han tog fejl, og da han blev rettet af andre fagpersoner måtte han se i øjnene, at han blev nødt til at ændre sine holdninger.

Samtidig begyndte Morten at få klienter og han opdagede, at mange af deres problemer opstod, fordi der er så mange påstande og madmyter, der dikterer, hvordan man skal leve sundt. De bliver sundhedsforvirret og madstresset, som han kalder det. Derfor har han sat sig for at udfordre de informationer, man kan finde på internettet. For at gøre det nemmere for folk som hans klienter.

Desværre oplever han en dårlig debatkultur på de sociale medier, der gør, at ikke har haft lyst til at være på Facebook den sidste måned. Det er synd for hans projekt, hvor han forsøger at gøre informationen om sund kost mere simpel og mere fokuseret.

”Vi skal altid reagere med det samme, så vi har simpelthen ikke miljø, der inviterer til refleksion. Og det afspejler sig i debatkulten på de sociale medier.”

Vil du vide mere om madmyter, kan du klikke forbi Morten Elsøes podcast ‘Detox din Hjerne‘.