Heartbeats » Samfund » Mennesker » Skal man skamme sig over at hyre en au pair?

Skal man skamme sig over at hyre en au pair?

26. februar 2018 | Le Gammeltoft

Skal man skamme sig over at hyre en au pair?

Min mand og jeg arbejder begge fuldtid – og måske lidt mere end det i perioder. Vores børn bliver afleveret i institutionen omkring 8.30 hver dag, og vi bestræber os på at hente dem senest kl. 16.00.

Vi okser hjem med ungerne på cykler, krydser fingre for at der stadig er lidt mælk og toiletpapir tilbage derhjemme, og gør alt hvad vi kan for at undgå en tur forbi festlige Netto, inden vi kan køre hjem.

Når vi kommer hjem, venter der gamle rester fra morgenbordet. Det blev ikke lige fjernet der i ”tag din cykelhjelm og støvler på”-stressen tidligere på dagen.

Så den første tid hjemme går med at klæde unger af, parkere dem og rydde lidt op. Og så lurer der en af hverdagslivets største trusler: sofaen. Skal du slå bagdelen i sædet og hygge lidt med ungerne – med bøger, legetøj eller tv – og risikere ikke at komme op igen?

Som vilde dyr
Vi ved jo, at omkring kl. 17.00 spidser det til. Børnene er sultne og vil gå som vilde dyr efter skabet med rosiner, kiks, figenstænger eller rippe frugtskålen for bananer. Op og i gang. Aftensmaden skal laves – hurtigt, inden børnene har dræbt hinanden. Og nemt – du gider ikke bakse med noget, børnene alligevel ikke kan lide.

Middagsroen sænker sig – ikke – omkring kl. 17.30-18.00 stykker. Vi taler om de ting, vi har lavet i løbet af dagen, og håber og beder til gud, at vi ikke skal diskutere mad og alt muligt andet med ungerne.

Næststørste ønske er, at vi får lov at udveksle to ord de voksne imellem. Fra 18.15-19.15 er der familiehygge. Vi har en time sammen, hvor vi leger og hygger.

Voksentid og opvask
Omtrent kl. 19.45 er der dømt voksentid. Det er her, følgende skal nås: Opvaskemaskinen skal tømmes, vasketøjet ordnes, huset ryddes op, løbeturen overstås, computeren skal frem, så hængepartierne i firmaet bliver fikset – og ja, så er der vist også noget med at tale sammen og slappe lidt af.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg de fleste hverdage lader stå til med oprydning og vasketøj og kører igennem ugedagene med en form for sneplov spændt foran. Bunker med rod og tøj og træthed skubbes foran – hele vejen til weekenden.

På den måde sørger man jo også for, at festlighederne får lov at fylde lørdag og søndage. Sidste weekend vaskede jeg otte vaske, sorterede tøj fra syv vasketøjsspande og gav op, da tøjet skulle lægges på plads. Så det har jeg endnu til gode.

Jeg elsker faktisk mit liv – både mit hverdagsliv med familien og mit arbejde, og har selv valgt det.

Men her, midt i orkanens øje, synes jeg, der er meget få muligheder. Vi har ikke bedsteforældre, der kan springe til og hjælpe med børnepasning – så so long til den weekendtur til Paris eller Næstved for den sags skyld.

Vi får gjort rent en gang om ugen, og skulle vi købe tilkøbstjenester så som opvask/vasketøj/strygning/skifte sengetøj eller hvad man ellers godt kunne nyde hjælp til, så koster det en arm.

LÆS ARTIKEL KÆRE BRIAN MIKKELSEN. VIL DU PASSE MIT BARN?

Og det er jo det, der er sandheden for mange i deres 30’ere. Vi stifter familie og kører karriere samtidigt. I gamle dage passede den ældre generation gerne børnene, men de dage er talte, for de ‘ældre’ enten nægter at gå på pension eller har travlt med at realisere sig selv og rejser land og rige rundt. Børnepasning kan kun allernådigst presses ind i ny og næ.

Au pair-skammen
Hvad er det, vi skal gøre? Jo, vi skal vel først og fremmest bede om hjælp. Så derfor.. Hjælp? Jeg vil gerne have mere tid til mine børn. Jeg vil gerne lære dem, at man som kvinde sagtens kan køre karriere og have familie – men jeg vil da ikke lære dem, at mor altid svarer ”om to minutter” eller ”jeg kommer lige om lidt” ..

De sidste par måneder har jeg kørt en lille test på min omgangskreds og netværk – og på mig selv. Helt inde i min sjæl ligger der en mærk og dyb skam, som jeg har haft svært ved at tale højt om. Lad os kalde det Au Pair-skammen. Så jeg har prøvet forsigtigt at hviske ”vi overvejer en au pair” og derefter holdt vejret. Gad vide, hvad folk dog vil sige – og hvor hårdt vil de dog dømme mig?

For dømt, det bliver man. Politiken-journalist Marcus Rubin skrev i december klummen Jeg ønsker mig en au pair til jul. Underrubrikken lød: ”Der er masser af moralske farer, men det burde også være muligt at finde en ordentlig model, som ikke smager af udnyttelse.”

Og det er der.

I 2015 blev reglerne ændret, så en au pair blandt andet får mere løn og mere fritid. Der er ikke tale om slavehandel. Ikke desto mindre blev Marcus Rubin mødt af en storm af protester fra kolleger og andre bekendte, der mente, at det at have en au pair var uforeneligt med hans avis’ humanistiske værdisæt.

Noget lignende skete for Hella Joof, da hun bekendtgjorde, at hun var liberal. Det kan man da ikke være, når man er kreativ, lød dommen.

Og sådan har mennesker i den såkaldt kreative og humanistiske branche, hvad det så end betyder, åbenbart så travlt med at dømme hinanden.

Sandheden er, at alle der har været i orkanens øje kan genkende udfordringen ved små børn og dobbelt karriere, og ingen kan diske op med en bedre løsning. Så enten sælger jeg en nyre for at få råd til at køre en løsning ind med hjælp to dage om ugen og en babysitter om aftenen og i weekenden, når der er behov for det.

Eller også tager jeg sidste udvej, bærer skammen udenpå tøjet og finder en au pair.

au pair-ordningen

Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet kom der sidste år 1908 au pair’er til Danmark. Fremtidige au pair’er får med den nye aftale (2015:

  • En halv ekstra fridag, så de fremover har halvanden fridag om ugen.
  • Ret til at holde fri på alle officielle danske helligdage.
  • Mulighed for at afholde ferie efterhånden, som den optjenes.
  • Hævet lommepengene fra 3250 kroner til 4000 kroner om måneden. (senest opgraderet til 4150 kroner)
  • Betalt rejseudgifter af værtsfamilien ved indrejse, hvis au pairen kommer fra et land udenfor Europa.
  • Mulighed for at deltage i frivilligt ulønnet arbejde.
  • En måneds ekstra ophold for at finde en ny værtsfamilie i tilfælde af, at au pair-kontrakten opsiges
  • Lommepenge i en måned efter eventuel opsigelse.
  • Betalt et engangsbeløb på 5000 kroner til danskundervisning, som tidligere alene blev betalt af det offentlige.
  • Inddraget opholdstilladelsen, såfremt de får et barn under au pair-opholdet.
  • Sat aldersgrænsen op fra 17 til 18 år.

LÆS ARTIKEL FERIE PÅ GENBRUGSSTATIONEN