Heartbeats » Karriere » Sådan lærer du at netværke

Sådan lærer du at netværke

15. maj 2018 | Redaktionen

Sådan lærer du at netværke

Foto: Pressefoto

“Jeg smiler, jeg ser folk i øjnene, jeg har frisk fart fremad. Sådan begynder mit livs værste reception. En time senere er jeg på grådens rand. Når jeg prøver at småsludre med en af de andre gæster, bliver han eller hun fjern i blikket og flytter sig i en fart. Når jeg stiller mig i udkanten af en gruppe, går den i opløsning. Selv det gamle kneb med at gå på toilettet og stå i kø og falde i snak, virker ikke.

Min vennekreds kender denne aften som “køleskabsreceptionen”; den er opkaldt efter det køleskab, som jeg forsøger at gemme mig bag resten af aftenen. Det københavnske film- og tv-miljø er ikke for amatører. I dag ved jeg, at det netop var kernen i min oplevelse den aften: Jeg var en amatør. Jeg troede, at jeg skulle til fest, og havde ikke forberedt mig.”

Sådan skriver Katja Iversen, direktør i den internationale ngo Women Deliver, om sin første reception, hvor hun blev præsenteret som en, “der var god til at bage boller”.

Fra Vestjylland til New York
Sådan lærte hun erkendelsen af, at det er et håndværk at netværke. Et håndværk hun har lært med så stor succes, at hun har netværket sig fra vestjyske Sørvad til Soho i New York, hvor hun i dag har base. Hun er uddannet i kommunikation på RUC og i ledelse på Columbia University og har gennem mange år arbejdet i FN og den internationale ngo-verden. I dag er hun præsident for den globale organisation Women Deliver og særlig rådgiver for internationale topledere fra politik og erhvervsliv. Hendes netværk tæller blandt andet den canadiske premierminister, Justin Trudeau, og Unilevers CEO, Paul Polman, og hun har været ngo-adviser for Verdensbanken.

I ‘Kvinde kend dit netværk’ fortæller Katja Iversen om sit håndværk og giver en række helt lavpraktiske råd. Hun har skrevet bogen, fordi hun mener, mange kvinder er mere forbeholdne overfor at netværke end mænd.

LÆS ARTIKEL DANMARK HALTER BAGUD. DER INVESTERES UENDELIGT LIDT I KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

Alle er ikke desto mindre velkomne til at læse med, og der er sikkert også mange mænd, der kan lære noget.

Heartbeats bringer her et uddrag fra bogen:
“Hvad er der sket siden køleskabsreceptionen?
 For det første ved jeg, hvorfor jeg er der, og hvad jeg vil opnå.

For det andet har jeg forberedt mig. Jeg ved, at de fire personer vil være til stede. For det tredje har jeg erfaret, at der sjældent er nogen, der opdager det, hvis du går inden talerne.

Er det altid sådan? Farer jeg rundt som et varmesøgende krydsermissil med en indre liste over mål?

Min pointe er, at du skal vide, hvad du vil, når du beslutter dig for at deltage i en reception eller enhver anden begivenhed, der både er faglig og festlig.

Hvis du ikke er nødt til at gå derhen, og hvis det ikke er nyttigt for dig at være til stede, så skal du tro på, at det bliver virkelig, virkelig morsomt. Ellers kan du lige så godt blive hjemme og nyde en stille aften.

Først når du ved, hvad du vil, kan du forberede dig. Ofte går det hånd i hånd: Mens du forbereder dig, bliver du også klogere på, hvad du vil. Tjek deltagerlisten, hvis du kan få fat i den. Find ud af, om der er bestemte personer, du gerne vil føje til dit netværk.

En vigtig del af min egen forberedelse er at finde ud af, hvad jeg vil tale med mine nye kontakter om. Og her kommer en erkendelse, som det har taget mig en del år og temmelig meget lunken boblevand at nå frem til:

Folk ikke kan huske, hvad du siger. De kan huske, hvad du får dem til at føle.
Gang på gang har jeg stået i høje hæle og prøvet at afsætte etprojekt eller et synspunkt til en sagesløs investor eller velgører. Jeg har knoklet for at fortælle det interessant, engageret og charmerende. I dag ved jeg, at det bedste, jeg kunne have gjort, var at forberede mig og stille nogle gode spørgsmål.

En reception er ikke det rette sted at aflevere kompliceret viden eller holde lange salgstaler. En reception er stedet, hvor du skaber tillid, giver et par smagsprøver på det, du eller din organisation har at byde på, og viser, at du er et ordentligt menneske.

Hvordan du gør det?

Ved at interessere dig for det andet menneske. Ved at anerkende hans eller hendes indsats. Ved at have sat dig ind i, hvad din nye kontakt interesserer sig for, eller stille spørgsmål, så du finder ud af det. Ved at have læst om projektet eller virksomheden eller organisationen og spørge ud fra det.

Tager det lang tid? Nej, ikke nødvendigvis. Du googler lidt, du skimmer et par hjemmesider, du læser en artikel, du tjekker Twitter.

Igen: Det er fristende at rable løs om sig selv eller det projekt, man gerne vil skabe interesse for. Gør det ultrakort. Skab appetit på at høre mere, men lad være med at servere hele måltidet. Det er spildte kræfter. Du udmatter dig selv, du trætter din samtalepartner, og ingen kan alligevel huske det næste dag.

Forbered i stedet tre emner, du kan tale om – undgå religion og politik. I min egen verden kan det være en artikel, som personen har skrevet:
 Jeg har læst din artikel om x. Den var oplysende/morsom/rørende. Jeg har tænkt på, om projektet/undersøgelsen/arbejdet fortsætter?

Hvis din nye netværkskandidat er som de fleste af os, vil han eller hun lyse op og svare på dit spørgsmål. Følg op: Jeg lagde især mærke til dit. Hvordan løste I problemet med dat?

Vis interesse – du får mere at vide, end du tror. Desuden kan du bruge svarene senere, når du vil følge op på jeres møde.

Et lille notabene: Let smiger fungerer, især hvis du roser personens team og ikke kun personen selv. Løgn duer ikke. Hvis du dybt i dit hjerte synes, at manden eller kvinden er en klaphat og har skrevet noget idiotisk om et i øvrigt tåbeligt projekt, så find en anden person at udvide dit netværk med.

Ingen er tjent med, at du hykler. Heller ikke dig selv. Man kan se det, og det er formålsløst. Hvorfor udvide sit netværk med et fjols?

Til gengæld er det o.k. at forberede sig og skimme en artikel, man ellers aldrig ville tage sig tid til. Det er at gøre sig umage og fremme sin sag. Du gør det for de mennesker, du ønsker at gavne.

Som del af min forberedelse vil jeg ofte spørge folk i mit eksisterende netværk, om de kan introducere mig til en ny kontakt.

Hvis du og din nye kontakt er nogenlunde jævnbyrdige, kan du selvfølgelig bare gå hen til vedkommende og introducere dig selv. Er det en person, der befinder sig højere oppe i hierarkiet og normalt vil være uden for din rækkevidde, kræver det ofte en introduktion. Aftal med dine kolleger eller bekendte, at de introducerer dig.

Nu er du ved at være klar. Visitkortene er i tasken eller lommen. Du ved, hvorfor du deltager. Du ved, hvem du vil tale med, og hvad du vil sige.”

En ekstra og meget vigtig pointe fra bogen er i øvrigt at huske at følge op ved for eksempel efterfølgende at invitere på kaffe. Ellers er dit hårde arbejde spildt!

Kvinde kend dit netværk er skrevet af Katja Iversen i samarbejde med Lisbeth A. Bille. Den er udkommet på forlaget People’s Press og koster 249, 95 kroner (vejlendende).