Heartbeats » Musik » Artister » Red Bull Radio besøger Rotterdams plademekka

Red Bull Radio besøger Rotterdams plademekka

8. december 2017 | Fabian Hansen

Red Bull Radio besøger Rotterdams plademekka

Demon Fuzz Records i Rotterdam er en af de mest respekterede pladebutikker i Europa.

Butikken er for længst blevet en obligatorisk destination for plade-junkier og vinyl-freaks verden over, især indenfor genrer som hiphop, soul og funk.

Radioprogrammet Counter Intelligence besøger de to ejere Alex og Michael som deler ud af deres mangeårige visdom fra pladebranchen og deres enorme kærlighed til musikken.

Alex og Michael startede med at importere hiphopplader fra USA i 1980’erne, men opdagede hurtigt at sjældne europæiske jazz- og funkplader var mindst ligeså attraktive for musiknørder fra USA og Japan. 

Red Bull Radio tegner et portræt af butikken, og den strategi, der gennem årene har gjort Demon Fuzz til den ikoniske forretning den er i dag.

Programmet Counter Intelligence kan høres søndag kl 12.

LÆS ARTIKEL MODESELEKTOR, NOSAJ THING M.FL PÅ HEARTBEATS I WEEKENDEN

I denne weekend kan du desuden i programmet Headphone Highlights høre værten Julianna Harwick præsentere melankolske toner fra kunstnere som Grouper, Elliot Smith og Björk.

Programmet First Floor bringer derudover et interview med amerikanske Visible Cloaks og Britisk-Asiatiske Nabihah Iqbal om deres unikke brug af atmosfære i deres musik.

De fem programmer:

  • First Floor
    First Floor er det ugentlige show, der sætter fokus på ny elektronisk musik fra hele verden.
    Fredag kl. 20.00
  • On The Floor
    On The Floor tager lytteren med på en rejse til de største elektroniske klubber og bringer optagelser fra de bedste dj- og live sets.
    Lørdag kl. 22.00
  • Counter Intelligence
    Få de gode røverhistorier fra verdens mest ikoniske pladebutikker – soundtracket af udvalgte numre fra hylderne.
    Søndag kl. 12.00
  • Headphone Highlights
    Bliv inviteret indenfor i det allerhelligste, når artister fra hele verden tager lytteren igennem personlige playlister.
    Søndag kl. 14.00
  • Main Stage
    Tag med til festival – uden at ligge i telt. Main Stage bringer live-optagelser fra de festivaler, som ikke nødvendigvis er bange for at udfordre på musikprogrammet. Her er alt fra old school raves og techno-ekskursioner til Egyptian Lover og Zebra Katz.
    Søndag kl. 18.00

LÆS ARTIKEL HØR PORTRÆT AF DEN PARISISKE PLADEBUTIK, HEARTBEAT VINYL