Heartbeats » Podcast » Nyt program sender den personlige samtale ud i æteren

Nyt program sender den personlige samtale ud i æteren

13. april 2018 | Martin Finnedal

Nyt program sender den personlige samtale ud i æteren

Sponsoreret af Tommy Hilfiger

Heartbeats har i dag premiere på et nyt program, Pod Passion.

Her undersøger værten, Moderedaktør mm Mads Emil Grove Møller, hvad der giver hans venner energi.

Mange af dem er i samme kreative branche som han selv og er vant til at give interviews. Men det er langt fra altid, vi får at vide, hvad de virkelig brænder for.

”De” er Mads Emil Grove Møllers personlige venner. De mødes rundt omkring. Til arrangementer. I byen. Hos venners venner. Og så får de en snak om, hvad der rører sig i deres liv. Ikke kun hvad de arbejder med lige nu, men også hvad de interesserer sig for lige nu og her, og hvad der får dem til at stå op om morgenen.

Det er denne samtale, Mads Emil Grove Møller forsøger at imitere, overføre og/eller bygge videre på når han fra i dag fredag 13. april sender live fra Heartbeats’ radiostudie i Noho i Kødbyen.

”Det må selvfølgelig gerne handle om, hvad gæsten arbejder med lige nu, hvis det er det, der fylder mest, men jeg vil også rigtigt gerne vide, hvad de ellers interesserer sig for. Jeg ved, at Burhan G, som vil besøge andet afsnit af programmet, har en kæmpe passion for træning, blandt andet fordi han her finder sin ro og sin holdeplads til at få alt andet til at fungere”, fortæller Mads Emil Møller, der til daglig er moderedaktør på herremagasinet Dossier.

Mange vil også kende ham fra den nu hedengangne blog Créol Brothers, som han har haft med sin bror.

Formen er en venskabelig snak, som giver muligheden for at komme et spadestik dybere, end de interviews man normalt ser disse mennesker medvirke i, og som oftest kommer til at tage udgangspunkt i et værk. Udgangspunktet her er en dialog mellem to mennesker, som kender hinanden og forhåbentlig kommer til at kende hinanden endnu bedre, når samtalen er slut.

PODCASTEN BAG RATTET: JAN GINTBERG NYDER FRIHEDEN TIL AT KØRE HVORHEN, HAN VIL 

Inspirationen til programmet kommer fra blandt andet en del amerikanske radioprogrammer, navnlig programmet Breakfast Club på Power 105 FM, hvor der er plads til improvisation.

”Jeg har selvfølgelig nogle ønsker for, hvad jeg vil med programmet, men det kan sagtens være, at vi ender alle mulige andre steder”, siger Mads Emil Grove Møller.

Første gæst bliver den ene halvdel af nu opløste Ukendt Kunstner, Hans Philip.

Mads Emil Grove Møller lover, at der kommer nyt om, hvad der skal ske i hans videre musikalske karriere.

”Lige præcis med Hans Philip er jeg vildt nysgerrig efter at vide, hvad han har gang i lige nu, og jeg ved, han kommer til at fortælle noget rigtigt spændende.”

Det er ikke en naturlov, at alle gæsterne er musikere. Der vil dog være en del musik både på den ene og den anden måde. Både vært og gæst tager sange eller musikstykker med, som de føler sig inspireret af og som kan give os alle et lille løft i hverdagen. Lytterne vil desuden give deres besyv med på Heartbeats’ sociale medier.

For Tommy Hilfigers vedkommende er det første gang i Danmark, modebrandet har valgt at bruge radio og podcast i forbindelse med markedsføring.

PodPassion bliver sendt hver anden fredag kl. 16-17 i Heartbeats Radio på www.heartbeats.dk, i Heartbeats App (launch medio april 2018), og via iTunes, Spotify, Sonos m.m. som podcast efterfølgende.

Bag rattet med Jan Gintberg