Heartbeats » Podcast » Hvordan fungerer internet of things i en smart city?

Techtopia: Hvordan fungerer internet of things i en smart city?

9. april 2018 | Henrik Føhns

Hvordan fungerer internet of things i en smart city?
Afspil podcast

Smart cities og internet of things (IoT) er to udtryk man ofte støder på for tiden. Og de hænger sammen. Hvis den smarte by skal fungere, så skal den rumme et væld af små sensorer og selvstændige smarte apparater, gsom styrer ting og processer eller samler data ind.

Men den slags dimser skal kobles på et netværk for at de kan tale sammen og blive et internet af ting. Vi taler om milliarder af små dimser i klodens mange byer, så det giver ingen mening at trække kabler. De skal kobles op på et trådløst netværk.

Det netværk findes heldigvis allerede. Det kaldes LoRaWan, og er et trådløst netværk som med et meget lavt energiforbrug kan transmittere små mængder data over store afstande.

Denne udgave af Techtopia handler om LoRaWan. Vi skal til workshop på EOT messen i Messecenter Herning og høre om hvilke dimser, der findes til LoRaWan, hvad de bliver brugt til i danske byer, og hvordan LoRaWan generelt fungerer. Og så skal vi have en introduktion til LoRaWan af firmaet Semtech, som har opfundet LoRaWan.

Medvirkende:
Bernt-Olov Hellström, Senior Field Application Engineer, Semtech
Søren Manicus, Indesmatech