Heartbeats » Podcast » Gæst soul- og gospelsangeren Marie Carmen Koppel

Poprefleksioner: Gæst soul- og gospelsangeren Marie Carmen Koppel

21. februar 2018 | Peter Bjelskou

Gæst soul- og gospelsangeren Marie Carmen Koppel
Afspil podcast

I podcast-serien Poprefleksioner inviterer vært Peter Bjelskou gæster i studiet og behandler nogle af de største fænomener inden for amerikansk populærkultur. Serien dykker ned i aktuelle emner og trækker også tråde tilbage i historien.

I dette afsnit snakker Peter med soul- og gospelsangeren Marie Carmen Koppel om, hvorfor netop den afroamerikanske musiktradition har betydet så meget for hendes sangkarriere. Det bliver blandt andet en samtale om hendes opstart på New Yorks små klubber i 1990’erne, og om hvordan hun som hvid kvinde endte som solist i den afroamerikanske Brooklynkirke Fountain Church of Christ. De diskuterer også hendes årlige juleturne i Danmark, og hvordan hendes smukke versioner af amerikanske juleklassikere er blevet en integreret del af mange danskeres juletradition. Udsendelsen er krydret med eksempler på Maries udgivelser gennem årene.