Heartbeats » Musik » Kan din manager dræbe dig?

Når musikere bliver pengemaskiner: Kan din manager dræbe dig?

1. maj 2018 | Le Gammeltoft

Kan din manager dræbe dig?

Foto: The Perfect World Foundation/Commons.wikimedia.com

Jeg har aldrig været den store fan af Aviciis musik eller hele den EDM-bølge, han blev frontfigur for.

Men jeg må alligevel måtte tage hatten af for, hvor perfekte produktioner han lavede. Hvordan han havde en suveræn fornemmelse for den gode melodi, og hvordan han formåede at transformere dj-faget og hele den elektroniske scene til en genre på højde med pop.

Nyheden om hans død overraskede mig – og rørte mig, måske mere, end jeg kunne have regnet med. Jeg genkender fornemmelsen af at skulle drikke sig mod til, at skulle have lidt for at kunne være rigtigt PÅ på scenen. Og hvordan det stresser en, når man ikke rigtigt har lyst til at stå der længere, men gør det på grund af ja, pengene.

Presset på scenen

Jeg så dokumentaren om Tim Bergling (Aviciis fødenavn) på Netflix i går. Og hæftede mig ved en ting han sagde – at han i løbet af et gig, et show en gang imellem stadig kunne blive grebet af musikken – hans kærlighed til musikken overskyggede kun kortvarigt den stress, live-optrædenerne gav ham. Han var stresset uger før et job, og i løbet af et set på måske en time eller to havde han altså kun kortvarigt en fornemmelse af, at musikken fik ham til at glemme det hele. Det må der være mange, der kan genkende.

Mange dygtige producere og musikere laver musik, fordi de ikke kan lade være. De har en særlig musisk intuition de bruger i studiet – når de skriver, producerer eller spiller. Men hvad har det med scenelivet at gøre? Mange kreative er introverte, og scenelivet for en introvert er hårdt. Det tager så meget energi fra en, at det kan slide dig op. Vi har set mange eksempler på, at kæmpe talenter bliver så kendte, at de bliver kørt rundt i en evig manege – overfor publikum, fans og presse – og det har taget livet af dem. Bogstaveligt talt.

avicii

Foto: Shawn Tron/Commons.wikimedia.com

Rovdrift på talentet

Det er på tide, at vi får talt ordentligt om problemet. For når du som ungt talent bliver kendt og får en international karriere, så begynder folk omkring dig at leve af dig – af dit talent. De bliver afhængige af din karriere. Dem der burde beskytte dig og dine interesser har pludselig en aktie i, at du går på scenen, præsterer, får gode anmeldelser, sælger, skaber forsider og ja, bevarer berømmelsen og brandet. Og det er farligt.

I Aviciis tilfælde bad en ung dreng om fri. Fri fra de hundredevis af shows han blev booket ind til, fordi de stressede ham i en grad, så han fik angst og blev syg. Men det skulle tage årevis, før hans booker og manager gav ham ro. For gik han ikke på scenen, fik de ingen penge. Blev han ikke ved med at holde sit brand varmt, ville der falde mindre af til dem.

LÆS ARTIKEL: RAPPEREN SILVANA IMAN BLEV STJERNE, MØDTE SIT LIVS KÆRLIGHED – OG VAR TÆT PÅ AT KNÆKKE SAMMEN

Det var nogenlunde samme historie med Amy Winehouse. Hun blev narkoman for at flygte, og i de korte øjeblikke, hvor hun fandt sig selv igen, pressede hendes familie og manager hende ud i verden igen. Vi har også set eksempler på store stjerner i DK, der er blevet kørt ALT for hårdt af deres management, fordi man i musikbranchen ved, at det er et spørgsmål om tid. Når man har en pop-stjerne mellem hænderne ved man, at intet varer evigt. Populariteten er svær at holde, så lad os få så mange penge ud af musikerne som muligt – så hurtigt som muligt.

Kunstneren som produkt

Der er selvfølgelig en masse dygtige managere og musikbranche folk derude, som har respekt for deres kunstnere – det er klart. Men musikbranchen generelt er i yderste konsekvens en pengeindustri lige som alle andre. Der skal tjenes penge. Og musikeren, produceren, DJ’en er produktet. Slet og ret – ligesom en bil, et kunstværk eller et stykke kød.

Hvad skal vi så bruge Aviciis død til? En 28-årig drengs død? Vi skal bruge den til at tale om, hvordan vi passer bedre på vores unge kunstnere. Hvordan sørger vi for, at der er nogen omkring dem til at passe på dem – nogen, der ikke er afhængige af deres penge. Vi skal have italesat hvordan vi som mennesker skal respektere hinandens styrker og svagheder.

Hvis du ikke bryder dig om at stå på en scene, så nedbryder det dig til sidst. Det er sikkert.

LÆS ARTIKEL 476 KONCERTER. DET TOG FEM ÅR AT SLIDE SIG FRI FRA EN PLADEKONTRAKT