David Munis Zepernick
PR-foto

Kom så, mænd: Vi skal ikke acceptere, at dobbelt så mange drenge som piger ikke får en uddannelse

Danske mænd skal deltage i kampen for ligestilling, fordi så mange mænd har tunge sociale problemer, mener David Munis Zepernick medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse for Det Radikale Venstre.

Ligestilling er på dagsordenen som aldrig før, men debatten har en klar feministisk slagside. Det bør ikke undre al den stund, at de toneangivende debattører er kvinder med en personlig og konkret interesse i at få sat fokus på de barrierer, som vanskeliggør kvinders vej til topledelse. 

Jeg savner dog, at vi mænd kommer ind i kampen og begynder at diskutere ligestilling offensivt. 

I dagens Danmark accepterer vi, at dobbelt så mange drenge som piger ikke får en uddannelse, når de forlader skolen, og hvor drengene forlader skolen med et karaktergennemsnit, som næsten er en hel karakter lavere end pigernes. Havde det været med modsat fortegn, havde der lydt et ligestillingsmæssigt ramaskrig. 

Debatten om, hvorvidt drengene skal tilpasses skolen, eller skolen skal tilpasses til drengene, så også de trives, udvikles og kan realisere deres fulde potentiale, burde mindst være på top-5 blandt temaer i ligestillingsdebatten. Det er imidlertid ikke et tema, som passer ind i den herskende ligestillingsdiskurs, men netop derfor er det så meget desto vigtigere, at vi mænd stempler ind i ligestillingsdebatten og løfter de emner, som er i fare for at blive lidt glemt af ligestillingsdebattens nuværende frontkæmpere.

Og der er ligestillingstemaer nok at tage fat på, hvis man(d) gider!

Uligheden i sundhed er massiv. Sundhedstilstanden for mænd uden job, uddannelse og børn er næsten på u-landsniveau. De dårligst stillede mænd lever i gennemsnit 13 år kortere, end de bedst stillede kvinder. Mænd har 70 procent større risiko for at dø, inden de fylder 70 år. Noget er biologi, og noget er selvforskyldt risikoadfærd, men en betydelig del handler om, at vores samfund ikke i samme grad er gearet til og fokuseret på at samle de udsatte mænd op. 

Mænd får i for høj grad lov til at bukke under, før vi som samfund skrider ind. Det giver sig også udslag i de tunge statistikker, hvor mænd er massivt overrepræsenterede. Cirka 77 procent af alle hjemløse er mænd, og loven er i dag således indrettet, at den sikrer krisehjælp til kvinder, men ikke til mænd. Skilsmisselovgivningen og den administrative praksis tilgodeser temmelig entydigt mor frem for far, og cirka 86 procent af alle delebørn bor da også hos deres mor. 

Kvinder har også seks gange større chance for at blive bopælsforælder ved skilsmisse, og hvis det er far, der flytter fra den fælles bolig, så flytter ét eller flere børn kun med i cirka 5 procent af tilfældene. Skilsmisser er ikke et tema, hvor det giver mening at tale om kvoter eller nødvendigvis en målsætning om 50-50, men tallene taler alligevel for sig selv. 

I øvrigt bliver cirka hver femte mand slet ikke far, fordi ingen kvinder ”vælger ham til”. Det er et livsvilkår, som især rammer de mænd, som i forvejen kæmper med sociale og sundhedsmæssige problemer og svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og selv om det ikke er ”samfundets skyld”, så er det et forhold, som slår ind under vandlinjen og torpederer mange mænds drøm om det gode liv og resulterer i svage netværk og et fravær af de nære relationer senere i livet og tidlig død.

Når vi taler om sundhed, uddannelse og de afgørende sociale begivenheder, som har betydning for mænds og kvinders trivsel og velfærd, så har ligestillingsdebatten brug for en offensiv mandlig stemme.

Profilen på den mest socialt udsatte i dagens Danmark er ikke den klassiske ”enlige mor med to børn”, som systemet helt med rette er tunet ind på at skulle støtte. I Danmark anno 2021 er profilen på vores mest socialt udsatte medborgere en uuddannet, lavtuddannet eller arbejdsløs enlig eller fraskilt mand med dårligt helbred, et svagt netværk, få nære familiære relationer, som ofte i tilgift kæmper med et eller flere misbrugsproblemer. Den mand har ikke nogen stor stemme i ligestillingsdebatten.

I mit politiske virke og i mit arbejde med udsatte kvinder har jeg mødt mange passionerede ligestillingsaktivister. De har næsten alle været kvinder, som arbejdede med ligestillingsudfordringer for kvinder. Og fair nok. Man må jo vælge sine kampe. Men skal ligestillingsdebatten leve op til sit navn og blive balanceret og vedkommende for begge køn, så må vi mænd selv ind i kampen.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Find mere om
Footer graphics