Heartbeats » Karriere » Iværksætteri » Le Gammeltoft: Farvel til Journalistforbundet

Le Gammeltoft: Farvel til Journalistforbundet

18. december 2017 | Le Gammeltoft

Le Gammeltoft: Farvel til Journalistforbundet

Inden for de sidste to måneder har jeg flere gange hørt fra mit forbund. Egentlig interessant, da jeg aldrig har hørt fra dem før, med mindre jeg selv har taget kontakt på grund af spørgsmål om for eksempel barselsdagpenge.

LÆS ARTIKEL KÆRE BRIAN MIKKELSEN. VIL DU PASSE MIT BARN?

Men nu har jeg i løbet af vinteren modtaget opringninger fra journalister med en agenda.

Jeg var i Tivoli med mine to børn, da Journalisten.dk ringede til mig. Journalisten havde en høne at plukke med Heartbeats. Vi har nemlig som moderne medie specialiseret i os at lave branded content, og laver tydelige betegnelser som ”I samarbejde med” både på skrift, som jingler og med logoer. Men det var et lille medies tur til at komme igennem møllen, så journalisten havde allieret sig med forbrugerombudskvinden og en jurist for at understrege, at vi ikke var skarpe nok på området. Det skulle der skrives en artikel om.

Skuffet over heksejagten
Jeg bandede en del i den artikel. Både fordi der er nogle tydelige problemer på området. Der mangler simpelthen nogle nuancer i forhold til, om du er influencer, medie eller hvordan dit samarbejde hænger sammen med de kommercielle partnere. Mere om det i en anden klumme. Men også fordi jeg som medlem af Forbundet bliver skuffet over heksejagten.

Jeg ved, at andre har været udsat for samme behandling, og må sige at det egentligt på nuværende tidspunkt er os, som opfører os som dukse på området og har gjort det fra starten af, som bliver jaget vildt. Vi ændrede dog ordlyd til ”sponsoreret af” på alt branded content på sitet – selv om vi mener den oprindelige ordlyd beskrev produktet langt bedre.

Journalisten.dk lagde en artikel online, og fem sekunder senere var den glemt igen.

Vil du slet ikke høre mit spørgsmål?
I dag fik jeg så fornøjelsen af runde to.

Journalisten.dk præsenterede sig, og jeg sagde ellers tak til at udtale mig.

Men journalisten lokkede ved at sige ”vil du slet ikke høre mit spørgsmål?”. Så pyt.

Denne gang drejede det sig om vores brug af praktikanter fra Københavns Universitet. På trods af, at jeg havde sagt nej til at udtale mig, kunne jeg høre tastaturet klikke i baggrunden, så jeg bad journalisten om at være så venlig at præsentere mig for, hvad han ville have en kommentar til? En artikel, siger du?

Ok. Ja, på Heartbeats bruger vi praktikanter. Vi har ca. to tilknyttet per semester, og det er en stor del af mit personlige fokus som virksomhedsejer – at vi har et ansvar over for de studerende. At de får erhvervserfaring, og får noget på CV’et. At de kommer på en arbejdsplads, hvor de får en masse ansvar og dermed selvtillid, de kan tage med sig videre, når de skal have deres næste job.

Mange af vores praktikanter er faktisk endt med at blive ansat som studentermedhjælpere efter endt semester. Men ja, vi har praktikanter fra KU, som får SU og får point til deres uddannelse ved at tage praktikophold. Det vil sige, at fem måneder hos Heartbeats tæller for et kvart årsværk ligesom et fag kunne gøre. Hos os har de fået en fod ind i den virkelighed, der venter dem, og som universiteterne ikke ligefrem er verdensmestre i at skabe bro til.

Men Journalisten.dk var ude efter svar. På hvorfor vi ikke bruger praktikanter fra Journalisthøjskolen, som skal i praktik i 12-18 måneder under uddannelse og skal have omkring 18.000 kr. om måneden. De ville også vide, hvorfor vi ikke betaler vores praktikanter 3000 kr. om måneden, når nu man kan. Men i øvrigt på ingen måde er forpligtet til. Indtil maj i år var det faktisk decideret ulovligt at betale løn til studerende på SU.

Journalisten gik tydeligt efter at skrive en artikel om, at vi på Heartbeats udnytter gratis arbejdskraft. Og så har jeg fået nok. Slut og farvel.

Hvorfor bliver jeg så sur på mit forbund, tænker du måske? Det er der flere årsager til.

For det første: Det pisser mig af, at når de kunne gå efter de store, magtfulde medier i hælene som en bidsk lille hund, så gør de det på de små, der kæmper.

Det undrer mig, at der ikke er flere artikler om statsstøttede medier, der spiser freelancere af med nogle få hundredekronesedler, erstatter journalister med studentermedhjælpere, giver 0 kr. for debatindlæg fordi, de jo ”kun er til hjemmesiden”, eller ligesom vi ansætter praktikanter, som lever af deres SU. Og kun den. Det har DR for eksempel gjort i årevis uden at Journalisten.dk gør andet ved det end en enkelt artikel, som udkom for tre år siden. Hvilket ikke har ændret noget.

Vi, de små iværksættere, kæmper for at ændre mediebilledet, for at tage ansvar og for at overleve.

Vi, der bliver angrebet i øjeblikket over dit og dat, er de små, der IKKE får public service midler tildelt.

Som IKKE får mediestøtte.

Vi kæmper os op gennem muldet for at gøre en forskel i den mose af medier, der fylder terrænet.

For det andet: Jeg bliver fanme sur, når vi bliver beskyldt for at udnytte folk. Hvis Journalisten.dk havde gidet, så kunne de have sat sig ind i, at vi lønner bidragsydere, radioværter, studerende og så videre, og har gjort det før, vi i ledelsen selv fik løn.

Det har altid været de andre først. Så næste gang I har en vinkel, så tjek den lige for utætheder. Og tjek den lige for relevans, tak. Nu har I fra Journalisten.dk forstyrret uberettiget flere gange, og jeg er træt. Jeg kæmper hver dag mod uretfærdigheder i medielandskabet og orker ikke også at skulle kæmpe mod mit forbund.

Nu klikker jeg ind på Virksom.dk og melder mig ind i et forbund, som hjælper iværksætterne og de selvstændige. Og næste gang telefonen ringer og det er Journalisten.dk, så bliver det ”ingen kommentarer”.

Tak.

PODCASTEN BUCKET LIST MADS STEFFENSEN: JEG SAD OPPE HELE NATTEN FOR AT EROBRE MIKROFONEN