LCD Soundsystem, Mø, Grizzly Bear og C.V. Jørgensen på Heartland
Radio & podcast
menu-close

LCD Soundsystem, Mø, Grizzly Bear og C.V. Jørgensen på Heartland

8. november 2017 |

Festivalen er godt i gang med at sætte programmet til næste år.

Uddannet journalist i 1998 og har siden arbejdet for blandt andet Fyns Amts Avis, DR TV, Politiken, Roskilde Festival og i Forsvaret.

Foto: Pressefoto

Først meldte The The og Salman Rushdie deres ankomst. Og nu har Heartland Festival meldt ud, at også LCD Soundsystem, Mø, Grizzly Bear og C.V. Jørgensen gæster festivalen, der sagtens kan claime titlen som Danmarks smukkeste festival.

Mr LCD Soundsystem, James Murphy, gav tre fantastiske koncerter i VEGA sidste uge. Det lykkedes os at få dette interview med ham.

Slået op af Heartbeats i Fredag den 15. september 2017

Sidste års musikprogram var dog en blandet fornøjelse, men næste års program ser allerede mere lovende ud.

”Lyden af Heartland spænder bredt og kan rumme både det moderne og banebrydende, samt det anerkendte og tidløse. Med tilføjelsen af dagens fire navne, synes jeg, at vi tegner konjukturerne til det stærkeste og mest relevante musikprogram i Heartlands treårige levetid,” siger Ulrik Ørum-Petersen, musikprogramchef og direktør for Heartland Festival, om dagens annoncering.

Skal man pege på én overskrift for samtlige optrædende er det nok ordet pause. Samtlige kunstnere er langt om længe aktuelle igen.

LÆS ARTIKEL MØ OG FEVER RAY OVERRASKER MED EP OG ALBUM

Matt Johnson fra The The holdt for eksempel 17 års pause fra musikken.

Heartland Festival 2018 finder sted på Egeskov Slot fra 31. maj til 2. juni 2018.

Partoutbillet: 1.650 DKK.
Overnatningstilbud, børnebilletter og et begrænset antal endagsbilletter bliver sat i salg senere på året.

Billetlink: www.heartlandfestival.dk

Martin Finnedal

Uddannet journalist i 1998 og har siden arbejdet for blandt andet Fyns Amts Avis, DR TV, Politiken, Roskilde Festival og i Forsvaret.