Kussesumpen: Kan man tillade sig at fantasere om overgreb midt under #metoo?
Radio & podcast
menu-close

Kussesumpen: Kan man tillade sig at fantasere om overgreb midt under #metoo?

8. marts 2018 |

Det begyndte med en loge, som blev til en blog og siden en teaterforestilling. Kussesumpen vil gøre op med tabuer og skam.

Cand.mag. i litteraturvidenskab, freelancejournalist, redaktør for tidsskriftet Vagant og ekstern lektor på Københavns Universitet.

Foto: Hans Jørgen Hersoug

”Behøver I virkelig skrive at skrive om de her ting?”

”Er det ikke meget privat?”

”Tror du ikke, at det vil støde nogen?”

Sådan lød de kommentarer, jeg modtog, da vi i foråret 2013 lancerede Kussesumpen, hvor jeg og tre veninder bloggede om vores sexliv, om vores følelser, vores lyster, forliste forhold, sære kroppe og umedgørlige mænd.

Alle spørgsmålene besvarede jeg den gang med et tøvende ja.

Særlig optræden i aften
Fem år senere er bloggen blevet til en teaterforestilling og en podcast, og i aften spiller en særlig udgave af forestillingen til Kvinfo’s store kampdagsfest. I 2013 fik vi en idé, og tvivlen fyldte meget. I dag er mit svar på de selvsamme spørgsmål et rungende »Ja, for fanden!«.

Vinteren 2011. Jeg bor i en lille étværelseslejlighed, og på en ellers almindelig søndag har jeg inviteret en flok veninder til brunch. Aftenen forinden har den ene af de damer og jeg delt et par flasker rødvin og set temalørdag på DR2 (ja, det det var dengang, vi stadig så flow-tv), så det med at stege bacon er lidt hårdt arbejde.

Alligevel lykkes det hele, der er både æg, pandekager og boblevin til alle. Og som alle gode bruncharrangementer gør, glider formiddagen over i eftermiddag. Boblevin og  juice bliver udskiftet med øl, og samtalen bevæger sig  andre baner.

Flere af de tilstedeværende kender kun hinanden perifært – eller slet ikke.  På et tidspunkt finder vi nogle numre af det hedengangne magasin Tidens Kvinder frem og begynder at læse højt. Et af bladene indeholder en øvelse, hvor vi skal få orgasme ved tankens kraft, og siden når vi til de erotiske noveller. De bliver læst højt med fuld sanselighed, mens en anden mimer til. Efter sådan en dag er der kun en til at gøre – vi stifter en loge.

Ældstekussen, Yngstekussen, Sprøjtekussen og Boreliakussen
På bloggen skriver vi under pseudonym. I begyndelsen var vi fire: Ældstekussen, Yngstekussen, Sprøjtekussen og Boreliakussen. Det giver os lidt privatliv, selvom en del læsere nok efterhånden vil vide, hvem der er hvem. Det giver også, de personer – mest mænd – der optræder på bloggen lidt privatliv. Jeg kan sagtens fortælle om mit sexliv, men ham, der har hvisket morsomme forsøg på sjofelheder i mit øre, behøver ikke blive hængt ud.

Privatliv er en væsentlig grund til pseudonymerne, men det giver også noget andet, det viser, at de ting, vi skriver om ikke er singulære, men almene. Når de personlige oplevelser ikke er frankeret med uddannelse, alder og andet, så kunne teksten lige så godt handle om dig.

Og netop genkendelsen er vigtig for os. Et af mine indlæg blev fremført på klingende nordjysk i forestillingen, og selvom den fyr, der fik mig til at skrive indlægget, bestemt ikke er fra Aalborg, ja, så findes han faktisk også i Aalborg.

Foråret 2013. Vi får en idé: vi bør lave en blog. Vi har længe haft en særlig jargon i logen, som også har smittet af på den måde, vi taler på uden for logen. Og vi har vist også mere end én gang lagt ting på facebook om, hvad vi laver, når vi er sammen. Folk synes, vi er sjove, så hvorfor ikke dele lidt ud af det? Vi går i luften med den første version af bloggen, på blogspot. Det første indlæg handler om, at onanere med lakridspiber. Det næste stiller spørgsmålet »hvornår er man en gammel kusse?«, svarene er mange og tæller blandt andet:  »Når man faktisk hellere vil sove…« og »Når man synes at kusse er det pæne ord for fisse.«

Trang til at bygge luftkasteller
Det begyndte med en loge, siden kom bloggen til, så en teaterforestilling og for cirka en måned siden gik vi i luften med en podcast.  Vi kunne sikkert også udkomme på andre platforme, for Kussesumpen er ikke længere blot en blog, det er et univers. Uanset om det kommer ud på scenen, på skærmen eller i høretelefonerne,  så er projektet det samme.  Vi vil gøre op med de tabuer og den skam, der omgiver kvindelivet.

En gang skrev jeg en tekst om min evindelige trang til at bygge luftkasteller, så snart jeg havde plantet mine læber på en mands. Og om at ignorere alle de blinkede røde lamper, der fortalte mig, at han var følelsesmæssig utilgængelig, optaget, usund for mig eller bare ikke vild med mig.

Den tekst fik en af de andre »kusser« til at fortælle, at hun ind til da havde troet, at hun var helt alene om at have det sådan. Min gode veninde, anede ikke, at jeg også gik rundt med med de følelser, og hun troede, at hun var helt alene! Det er derfor, at det er så vigtigt at sige det højt, især det, der er privat, pinligt, skamfuldt. For du er aldrig alene.

PODCAST LIT LOVE: FORFATTER OM KÆRLIGHEDEN SOM RODEBUTIK

Vi føler os alle sammen forkerte, men måske er vi alle sammen forkerte, og helt perfekte i vores uperfekthed. Kvinder skal ikke konkurrere med hinanden, vi skal finde genkendelse i hinanden og løfte hinanden.

Sommeren 2017. Vi vil gerne spille en forestilling baseret på tekster fra bloggen. Tidligere har vi optrådt med kortere sekvenser blandt andet på en kunstmesse i Aalborg, men nu er klar til mere.

Teaterchefen, Maria Vinterberg, tror på os. Vi kan låne teatret kvit og frit i august – det er alligevel uden for sæsonen, så scenen står tom. Herfra begynder arbejdet. Vi hyrer Camille Sieling Langdal til at bearbejde og dramatisere det udvalg af tekster, som Jacobe har udvalgt til forestillingen. Og vi ansætter Martina Hindberg Enevold til at stå for det visuelle. Og så ruller bussen ellers.

 Dagen før premieren bringer Politiken et stort interview med skuespillerne og instruktøren – og på få dage er forestillingen fuldstændigt udsolgt. Selv om der bliver sat ekstra billetter i salg, kan vi ikke møde efterspørgslen. Hvad der bare skulle været et lille hyggeprojekt er nu pludselig en publikumssucces.

Skedeprutter, analsex og voldtægtsfantasier
Der er sikkert mange grunde til, at Kussesumpen blev en succes. Den modtagelse såvel blog, forestilling og podcast har fået, viser, at det private er politisk. Stadigvæk. For folk bliver stadig provokeret af titlen, at sproget – ja, det kan stadig falde nogen for brystet, at vi kalder det kvindelige kønsorgan for kussen – og temaer som skedeprutter, analsex og voldtægtsfantasier.

Heldigvis kan det også få folk til at grine, latteren er afvæbnende. Det tager lidt af alvoren ud af det hele. Og er der noget ligestillingsdebatten i dag trænger til, så er det et godt grin.

Derfor har vi også været lidt bekymrede for, hvordan Kussesumpen ville blive modtaget. En ting er, at vores mødre og bedstemødre synes, at det er lidt meget, men hvordan går mande- og kvindehadelister egentlig i spænd med feminismen? Kan man tillade sig at fantasere om overgreb midt under #metoo?

LÆS ARTIKEL KUNSTNER HAR OPTAGET 6.000 TIMERS INTERVIEW OM SEKSUEL VOLD

Noget kunne tyde på det.

I aften skal vi optræde foran hele Danmarks fremmeste feminister.

Selvom feminismen ikke er en lukket klub, så er der trods alt en gruppe, der arbejder med ligestilling, i NGO’er, skriver debatindlæg og besøger Deadline studiet jævnligt. Nu er Kussesumpen blevet en del af det gode, feministiske selskab, selvom vi stadig gerne vil være den frække lillesøster.

»Mama, I made it to the top«, siger vores  lille baby fra scenen i Vega i aften.

Kampdag på Vega

For 4. år i træk fejrer Kvinfo kvindernes Internationale kampdag med et brag i VEGA. I år byder programmet, udover Kussesumpens særforestilling, på oplæg af Louise ”Twerkqueen” Kjølsen, Den Nydanske Kvindekamp ved Geeti Amiri, Khaterah Parwani, Natasha Al-Hariri og Halime Oguz og den amerikanske sociolog Michael Kimmel, der står bag hitbogen ”Angry White Men”.
Marie Hald, der netop har vundet Årets Pressefoto for sit portrætfoto, udstiller sine billeder. Stand-upper og aktivist Dorte Rømer  taler om absurditeter efter #MeToo, og Heidi Rottbøll Andersen fra Living Institute bidrager med viden om inkluderende arbejdspladser.
Folk-sanger Gurli Octavia står for musikken sammen med stortalentet Iris Gold, der spiller op med sin lækre blanding af soul, pop og hip-hop.

Aftenens værter er frivillig-ildsjælen Yasmin Mahmoud og hendes bror, journalist Abdel Aziz Mahmoud. Hele arrangementet er blevet til i samarbejde med Roskilde Festival, og det er støttet med bidrag fra DJØF og Dansk Magisterforening.

Arrangementet koster 150 kr, og er udsolgt.

Har du ikke fået billet kan du livestreame på Kvinfos facebookside. Webvært er Sisse Sejr-Nørgaard.

PODCAST HIP HOP-PROGRAMMET FIES FINEST HAR I ANLEDNING AF KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG AFSAT ET HELT PROGRAM OM UNGE KVINDELIGE RAPPERE – OG DEM DER BANEDE VEJEN FOR DEM

Karen Dich

Cand.mag. i litteraturvidenskab, freelancejournalist, redaktør for tidsskriftet Vagant og ekstern lektor på Københavns Universitet.