Heartbeats » Musik » Live » Koncertaktuel duo: “Der er en enormt stærk positiv energi i at tro på noget større end én selv”

Koncertaktuel duo: “Der er en enormt stærk positiv energi i at tro på noget større end én selv”

21. december 2017 | Fabian Hansen

Koncertaktuel duo: “Der er en enormt stærk positiv energi i at tro på noget større end én selv”

Bremer/Mccoy har fundet deres helt egen niche i dansk musik.

Over tre albums har duoen, der består af kontrabassist Jonathan Bremer og keyboard-spiller Morten Mccoy, tryllebundet lyttere med deres skønhedssøgende og meditative lydunivers, der trækker på så forskelligartede kilder som jazz, reggae, nordiske viser og klassisk musik.

De to barndomsvenner er da også temmelig velbevandrede musikalsk.

Jonathan har en fortid i jazzmiljøet, blandt andet som medlem af Niels Lan Dokys trio, og Morten som del af Ska-bandet Baby Love and The Van Dangos samt reggae-miljøet, hvor han blandt andet har produceret numre for dancehall-stjernen Raske Penge.

Det er netop Raske Penges pladeselskab, Raske Plader, der siden 2013 har udgivet Bremer/Mccoys tre anmelderroste albums ‘Enhed’, ‘Ordet’, og ‘Forsvinder’.

I aften spiller duoen deres første koncert i København siden sommerens Copenhagen Jazz Festival, hvor de nåede op på i alt ni udsolgte koncerter.

Heartbeats møder dem til en snak om at stå udenfor de etablerede musikscener, hvordan instrumental-musik kan kommunikere budskaber til lytteren, og hvad musik og meditation har til fælles.

LÆS ARTIKEL En musikers barndomsærindringer: ‘Vi kunne KUN lide jazz’

Hvordan startede i med at spille musik?

Jonathan:

Jeg har spillet siden, jeg var ni år gammel. Vi gik i samme folkeskole, og der skulle man spille et instrument. Jeg var slet ikke i tvivl, og valgte bassen med det samme. Fra første musiktime, vidste jeg, at det var det jeg ville. Siden er jeg så bare blevet ved.

Morten: 

Jeg mindes ikke på noget tidspunkt at have truffet en bevidst beslutning om, at jeg skulle spille klaver. Det er bare sket. Der var klaver i mit hjem, og min mor spillede meget, så jeg synes fra en meget tidlig alder, at det var sjovt at lege med. Jeg hamrede nok mest på det i starten, men stille og roligt blev det mere organiseret.

Hvilken slags musik er i vokset op med?

Jonathan:

Min far gik ret meget op i musik, og hørte meget forskelligt. Både 70’er-agtige ting som Earth Wind & Fire og Stevie Wonder, 80’er ting som Depeche Mode, men også ting fra radioen og jazz. Første gang jeg hørte kontrabassen, var fordi han satte en jazzplade på.

Morten:

Jeg hørte meget klassisk musik. Min mor spillede klassisk klaver, da hun var ung, så jeg har hørt rigtig meget Bach og lignende. Min far hørte Jethro Tull og andre 70’er agtige ting, men fra en ret tidlig alder syntes jeg, at det var sjovere selv at finde musik.

Da jeg var en 11-12 år, faldt jeg over noget dansk ska-punk, der hed Skalar, og gennem det kom jeg til at høre vildt meget Ska. Det førte så til Rocksteady, som er en lidt langsommere stil, og derfra blev jeg dedikeret reggae-fan. Derefter hørte jeg kun reggae og ska i lang tid indtil min musikalske bevidsthed stille og roligt begyndte at åbne sig op igen.

Hvordan begyndte i så at spille sammen?

Jonathan:

Vi spillede sammen, da vi var helt små i skolen, men på et tidspunkt skiftede vi skole, og så gik der nogle år, hvor vi ikke rigtig spillede. Men så hookede vi op igen i 2012.

Hvordan fandt i ud af, at i skulle lave projektet her sammen?

Morten:

Vi var begge to et sted i vores liv, hvor vi havde brug for, at der skulle ske noget nyt. Vi havde begge to spillet meget som sidemen i forskellige bands, og var måske kommet lidt langt væk fra det sted, vi originalt havde lyst til at være.

Og så vibede vi bare vildt godt over alle mulige ting. Også over nogle dybere emner i livet, om hvad meningen er med det hele, og hvad går man rundt og tror på. Det var virkelig rart at snakke med hinanden om de ting, og det førte til, at vi tænkte, jamen lad os da prøve at spille noget musik sammen.

Først havde vi en ide om, at vi skulle prøve at lave et reggae-band. Det gik ikke så godt, men vi hang ud efter øverne og jammede lidt bare os to. Det var megafedt, så vi skrev et par numre, og tænkte lad os prøve at tage fire dage i studiet, lave en plade og se, hvad der sker. Det var en virkelig intuitiv og nem process, og det blev så til vores første plade ‘Enhed’.

Så i gik bare i studiet, og jammede jer frem til numrene?

Jonathan: 

Der var ét nummer, der hedder ‘Late Night Meditation’, som vi havde lavet en måned før, men det er det eneste på pladen, der ikke er lavet over de fire dage. Så ja, man kan vel godt sige, at vi jammede os frem til meget af det, men det føltes alligevel ikke så jam-agtigt.

Morten:

Jeg synes, at et godt eksempel er nummeret ‘Løfter Mig Op’. Vi havde indspillet pladen og tænkte, at der ligesom manglede et eller andet. Vi havde en meget tydelig ide om hvilken vibe, det nummer skulle have, og efterfølgende indspillede vi det så på omkring et kvarter.

Men det er mere noget med at have en følelse, et koncept eller en ide, som vi gerne vil udtrykke, og så prøve at jamme ud fra det. Så det var lidt mere fokuseret end en hel fri jam.

LÆS ARTIKEL Teknisk uheld førte til det perfekte partnerskab

I har nogen meget billedskabende sangtitler. Tager musikken udgangspunkt i titlerne, eller er det noget, der kommer bagefter?

Jonathan:

Det er altid noget, der kommer bagefter.

Morten:

Men der ligger altid en tanke eller meditation bag, før vi laver et nummer. Men det er svært at finde præcis det ene ord, som indrammer det, så derfor kommer titlen først bagefter.

Sangtitlerne er noget, vi gør meget ud af. Når musikken er instrumental, er alting jo op til fortolkning. Du kan håbe på, at folk får den vibe, som du har lyst til, men du kan ikke sige, at det er det her, nummeret handler om. Så eneste mulighed, du har for at påvirke det, er via sangtitlen. Derfor bruger vi lang tid på at finde ud af, hvilket ord, der bedst indrammer den følelse, vi har, og det vi har lyst til, at nummeret skal gøre. 

Titlerne antyder nogle ret spirituelle tematikker. Henviser det til nogle af de dybere temaer i fandt sammen omkring?

Jonathan:

Helt klart. Vi havde mange snakke, før vi lavede pladen om den slags emner.

Morten:

Noget af det der f.eks fascinerede mig ved hele det jamaicanske musikunivers var, at Gud (‘Jah’) er så central. Spiritualiteten er bare helt fremme, helt udtalt. Det føler jeg, giver musikken en nødvendighed.

Jeg startede ud med at være meget ateistisk inspireret og hatede meget på religion, men jeg kunne alligevel godt mærke, at der er en enormt stærk positiv energi i det at tro på noget større end én selv. Selvom jeg stadig synes, at organiseret religion på mange måder er en destruktiv kraft.

Jeg havde ikke så mange mennesker at snakke med den slags om på det tidspunkt, så det gav virkelig god mening for mig at møde Jonathan. Han havde mediteret meget, og havde også stiftet bekendtskab med mange af de her oplevelser, man kan få, når man bevæger sig ind i den spirituelle dimension.

Er musikken så en måde at nå de steder hen eller at kommunikere de følelser til lytteren?

Morten:

Begge dele. Jeg har haft nogle af mine største spirituelle oplevelser gennem musik. Hvor jeg føler, at når alt stemmer, og alt er godt, så er der ikke noget ego. Så forsvinder Morten Mccoy, og jeg føler, at jeg mere bare er et instrument, som noget går igennem. Det er en vidunderlig følelse.

Jonathan:

Jeg har mediteret ret meget, og for mig er musik meget det samme. Efter en virkelig fed meditation, så har jeg det på samme måde, som jeg har det, når jeg spiller musik, og det virkelig kører. Man er i en tilstand af flow.

Hvordan fik i forbindelse til Raske Plader?

Morten:

Jeg mødte Rasmus (Raske Penge) gennem reggaemiljøet. Han spillede med lydsystemet Rootsman Hi-Fi, og udover at han spillede fede numre, var han også god til lige at fortælle noget om sangene og sætte dem i en kontekst, så folk forstod den større mening. Det syntes jeg var vildt fedt.

Efter at han havde udgivet nummeret ‘Bor Her’ skulle han spille på Roskilde Festival, så han ringede til mig, og spurgte om jeg kunne hjælpe ham med at samle et band. Så lærte vi hinanden rigtig godt at kende, og spillede sammen på Roskilde i 2012.

Jonathan:

Efter vi havde lavet ‘Enhed’, brugte vi lang tid på at finde ud af, hvor den skulle udkomme. vi skrev til vildt mange pladeselskaber, men der var ingen der ville have den.

Morten:

På et tidspunkt spurgte Rasmus så, hvad der skete med pladen, og om den ikke snart skulle ud. Men vi var nået til et punkt, hvor vi simpelthen ikke gad sende den til flere. Det sagde jeg til ham, og så sagde han om han ikke bare skulle udgive den. Selvom han faktisk ikke rigtig gad.

Raske Plader var udelukkende lavet for at udgive Raske Penge, hvilket handlede om, at han gerne ville være uafhængig. Han havde aldrig tænkt, at han skulle bruge tid på at være pladeselskabsmand. Det ændrede sig så, og han udgav den, fordi ingen andre ville.

Men jeg tror også, at han havde en ide om, at det er noget tidsløst musik. Noget, som folk måske også kan høre om femten år. Så det var også en slags fremtidsinvestering, hvilket indtil videre faktisk har vist sig at holde meget godt stik.

LÆS ARTIKEL Fremadstormende producer: ‘Jeg startede med noget meget mærkelig musik’

Har i noget bud på, hvem der hører jeres musik?

Jonathan:

Ja, det er faktisk alle mulige forskellige mennesker. Det tænkte jeg egentlig også i starten, at det ville være, men jeg er alligevel blevet overrasket over i hvor høj grad, at alle aldersgrupper hører det. Både unge, midaldrende og ældre mennesker. Og alle mulige typer. Og forældre, der spiller det for deres børn, som er vilde med det.

Morten

Og børn, der bliver født til det.

Børn der bliver født til det?

Morten:

Ja, vi fik en rigtig fed mail fra en englænder for nylig med et billede af en baby. Vi skulle bare lige vide, at hans kone havde ikke brugt noget smertestillende, da hun skulle føde, men til gengæld havde hun hørt Bremer/Mccoy i fire timer.

Jonathan: 

Vi har faktisk flere gange fået at vide, at folk har født til det.

Men det har været virkelig  fedt at se, at det henvender sig til så mange. Og selvom det er alle aldersgrupper er det mest unge, der kommer til koncerterne. Hvilket er ret fedt, da det dels betyder, at musikken er aktuel, men forhåbentlig også, at det er noget, de tager med sig fremover.

Ser i jer som værende en del af en større scene?

Jonathan:

Nej, det gør jeg ikke.

Morten:

Heller ikke mig. Hvis jeg er en del af scene, så er det den danske reggae-scene, selvom den ikke rigtig findes så meget mere.

I bliver jo ofte kategoriseret som værende en del af jazz-scenen.

Jonathan:

Jeg var meget en del af jazzscenen tidligere, men jeg meldte mig ligesom ud af den, da vi startede Bremer/Mccoy. Jeg gad ikke rigtig spille flere sideman-gigs, og ville gerne lave mit eget og ligesom have tid og ro til det. Og jeg kan egentlig meget godt lide ikke at være en del af en eller anden bevægelse eller scene.

Morten:

Ja, I hvert fald musikalsk. På et personligt plan synes jeg, at det er virkelig fedt at være en del af en scene. Det har jeg i hvert fald haft meget glæde af i forbindelse med reggae- og ska-miljøet. Der var mange søde mennesker omkring det, som hjalp hinanden og en kultur, hvor man oplærer hinanden. Men nej, Bremer/Mccoy er ikke en del af nogen scene.

Har i overvejet at arbejde sammen med vokalister?

Jonathan:

Vi har allerede lavet lidt. Bla. med Peter Sommer. Vi er med på hans kommende plade.

Morten:

Vi har også lavet en EP med en reggaesanger, der hedder Endurance. En EP på fem numre, der hedder ‘Inner Divinity’. Den udkommer snart på et sub-label til Raske Plader.

I skal optræde med stryger-kvartetten Halvcirkel til koncerten i aften, hvilket er første gang i bliver akkompagneret af strygere. Hvorfor det?

Jonathan:

Jeg er rigtig gode venner med Bettina, som spiller violin i Halvcirkel, og jeg har produceret deres plade.

Vi ville rigtig gerne spille sammen, men det er desværre rimelig opdelt mellem klassiske og rytmiske musikere i musikmiljøet.

Så fik jeg den ide, at man kunne lave en strygekvartet, som spiller klassisk musik, men med en lidt mere fri tilgang. F.eks ved at tage en bid af én strygerkvartet og sætte den sammen med en anden, sådan lidt mixtape-agtigt.

Det er ikke noget, man gør indenfor klassisk musik, for der er mange traditioner, og man gør tingene på en meget specifik måde. Det var Bettina også træt af, så hun synes det lød fedt og samlede et hold af strygere.

Så prøvede vi en masse forskelligt af. Jeg lavede lidt dub-effekter på nogle af numrene, og vi optog det på en lidt anderledes måde end man normalt optager klassisk musik.

Sideløbende fik jeg mere travlt med Bremer/Mccoy, men de fortsatte, og så tænkte jeg, at det kunne være fedt at have en feature på til koncerten for at gøre det til noget helt særligt.

Morten:

Vi har længe snakket om, at vi skulle prøve at udvide vores lyd. Indtil videre har det kun været bas og keyboard, så hvis vi skal lave album nummer fire, skal vi prøve at tænke lidt ud af boksen. I den forbindelse tænkte vi, at det ville være oplagt at lege med den sound som Halvcikel har.

Og så tænkte vi, at i aften var en god anledning til at prøve det af, og se hvordan det går.

Så forhåbentlig får vi spillet noget god musik og kommer længere med at finde ud af, hvad der kunne være fedt, hvis vi skal indspille nye ting.

Bremer/Mccoy spiller i Bremen Teater i aften. Læs mere om koncerten HER