Nu kan du bestille bord på verdens største undervandsrestaurant
Radio & podcast
menu-close

Nu kan du bestille bord på verdens største undervandsrestaurant

5. marts 2018 |

Det verdenskendte arkitektfirma Snöhetta har designet betonklodsen, Under

Uddannet journalist i 1998 og har siden arbejdet for blandt andet Fyns Amts Avis, DR TV, Politiken, Roskilde Festival og i Forsvaret.

Foto: MIR/Snöhetta

I april næste år kan du være så heldig at få bord på verdens største undervandsrestaurant Under, som ligger i Båly i Lindesnes – tre timers kørsel fra Kristiansand.

Foto: MIR/Snöhetta

Ideen blev skabt af to lokale forretningsmænd allerede i 2013, og byggeriet er gået i gang her i januar.

Fokus bliver ifølge den danske køkkenchef Nicolai Elllitsgaard (tidligere blandt andet Brøndums Hotel og Henne Kirkeby Kro) på alt godt fra havet, men også på andre råvarer og hvad man kan sanke i nærliggende skove, på stranden og i restaurantens undervandshave.

Han har boet i området i 2011 og har som køkkenchef på den nu lukkede restaurant Måltid arbejdet med lokale råvareproducenter i årevis.

Foto: Stian Broch

Under slår dørene op i første kvartal af 2019 og kommer til at bestå af tre niveauer: En nedsænket garderobe, en champagnebar og så selve restauranten, som kan rumme 100 gæster, der får fornøjelsen af at spise i fem meters dybde.

Foto: MIR/Snöhetta

Takket være et 11 meter langt og 3,5 meter højt panoramavindue har gæsterne mulighed for at se, hvordan livet i havet udspiller sig ved Norges sydkyst.

Navnet Under betyder selvfølgelig både under og vid(under), og projektet fik da også massiv opmærksomhed, da det norske arkiktektfirma Snöhetta offentliggjorde deres visioner for restauranter.

Halv meter tykke betonvægge
Billederne af restauranten har været bragt af blandt andre Time Magazine, Lonely Planet, CNN, Independent og for den sags skyld også danske Ingeniøren, der har bragt en meget grundig artikel om, hvordan den mellem 1.500 og 2.000 tons tunge betonskal skal bygges og placeres.

Projektleder Arne Martinsen fortæller på restaurantens hjemmeside, at vejr og vind er taget med i betragtningerne, og at konstruktionens vægge – en halv meter tykke – kan holde til selv en tsunami.

Foto: MIR/Snöhetta

Når bygningen ligner en kaskelothval på vej op på stranden, er det fordi, den bliver forankret både på land og på havbunden – altså på skrå.

Hele konstruktionen bliver bygget på en pram og så sænket.

Foto: Aigna Regina

Under bliver Europas men altså ikke verdens første undervandsrestaurant.

Der findes undervandsrestauranter i blandt andet Mauritius og Florida.

På Under vil man nyde en menu bestående af 18 delikatesser. Prisen er endnu ikke offentlig, men det er næppe billigt. Bestiller du bord uden at dukke op – eller afbestille senest to uger forinden – bliver således afkrævet op til 2.500 norske kroner pr. person.

LÆS ARTIKEL FUTURISTISKE BOLIGER TAGER LIVET VED VANDET TIL NYE DYBDER

Martin Finnedal

Uddannet journalist i 1998 og har siden arbejdet for blandt andet Fyns Amts Avis, DR TV, Politiken, Roskilde Festival og i Forsvaret.