Heartbeats » Samfund » Mennesker » En manderevolution er på vej: En ny mand opstår

En manderevolution er på vej: En ny mand opstår

11. februar 2018 | Mette Sillesen

En manderevolution er på vej: En ny mand opstår

Getty Images som har analyseret over 1 milliard billedsøgninger, udpeger “Masculinity Undone” (som i korte træk betyder “mindre macho, mere følsom”) til at blive en af de tre største visuelle trends i 2018. Foto: Getty

2017 var et stort år for feminismen, ikke mindst takket være Donald Trumps pinagtigheder og #Metoo, som karikererede hvor fuldstændig ude af trit med samtiden – og ikke mindst fremtiden – den patriarkalske mand er. Men faktisk er det ikke kun den forstokkede, misogyne mand, men den arketypiske mand i det hele taget, som har et fremtidsproblem.

“Solving the world’s biggest problems will mean shifting our institutional mindset from that of the “male archetype”—competitive, risk-taking, controlling—to that of the “female archetype”—flexible, open, distributed.”

Sådan lyder ordene fra Salim Ismail, som er stifter af Singularity University og forfatter til bestselleren Exponential Organizations. Vi befinder os lige nu i den vildeste transitionstid. Mens vi skifter underbukser, går på arbejde og gør som vi plejer, er fremtiden landet.

Den fjerde industrielle revolution hamrer derudad og kræver, at vi som civilisation radikalt opgraderer vores “software” og udskifter nogle de arketypiske maskuline programmeringer til mere feminine i karakter (#thefutureisfemale).

LÆS ARTIKEL VI VIL SÅ GERNE FORHOLDET SIGER VI: MEN ER DET RIGTIGT?

Til trods for at denne transition ikke handler om køn, men om værdier, mener jeg, at manden i dag har et decideret fremtidsproblem netop på grund af hans køn. At det er de historiske og stereotype fortællinger om det at være mand (fysisk stærk, aggressiv, konstant erobrende), der nu sætter ham i fare for at blive “lost in translation”.

Vel at mærke hvis han vælger at holde fast i de dyder, manden tidligere er blevet hyldet for.

Der er derfor behov for intet mindre end en manderevolution – og faktisk er den allerede i gang!

Getty Images, som har analyseret over 1 milliard billedsøgninger, udpeger “Masculinity Undone” (som i korte træk betyder “mindre macho, mere følsom”) til at blive en af de tre største visuelle trends i 2018. Med det sagt, er det ikke nok, at 19-årige Andrew i Brooklyn (som er en af de fotograferede)  og andre frisindede unge mænd går i pink. Deres ældre brødre, fætre og fædre skal også med. Og desuden handler den forestående revolution ikke om det ydre, men det indre.

Manden skal faktisk helt smide tøjet og spørge sit nøgne spejlbillede: Hvem er det, jeg blevet? Og hvem har jeg behov for at udvikle mig til?

Med andre ord skal du, kære mand, igennem en transformationsproces, hvor du 1) skal se dit problem (dig selv) i øjnene, 2) løse det (unfucke dig selv), og endelig 3) genopstå som Den Nye Mand. Og det vil jeg hermed hjælpe dig med. ?

Problemet: Den arketypiske mand anno 2018
I min research til denne artikel har jeg talt  med filosof Kim Gørtz, som har været på forkant med revolutionen og i sin nye bog Erkend dig selv mand udforsker manden i dag.

Ifølge Kim Gørtz bevæger den moderne mand sig inden for to dominerende arketyper, Den moderne slyngel og Den antikke helt. Inspireret af disse to herrer (og en lang række empiriske studier) tager jeg mig hermed retten til at bidrage med yderligere to versioner: Manden der frygter at være ordinær og Manden der elsker at høre sig selv tale.

Manden der frygter at være ordinær
Han har styr på karrieren og kan ikke se hvilket job, der skulle være federe (og mere “creative”) end hans. Han har en høj social valuta, hænger altid de rigtige steder, gerne med sin laptop og en cortado, og kan score de damer han vil – når han vil. “Man bliver sine oplevelser (og erobringer)”, lyder hans mantra (so better keep them arty and plentiful). Bag det perfekte liv er der dog en mindre flatterende følelse at spore – frygten – ikke blot for at gå glip (FOMO), men for at være ordinær (FOBO – Fear Of Being Ordinary).

Manden der elsker at høre sig selv tale
Han kan modsat være lidt svær at spotte med det blotte øje, men så snart kæften til hans stride strøm af perfekte punchlines er åbnet, er der ingen tvivl. Han elsker at høre sig selv tale. Og han er god til det. Dertil selvsikker, vidende (på grænsen til det altvidende), overbevisende og kan være både charmerende og fængslende. Men desværre plages han ligeså af en frygt – frygten for ophøret af sin egen stemme, som forhindrer ham i at indtage andres ord og meninger, og dermed gør ham til en statisk og temmelig forstokket mand.

 

Hvad er problemet?
Ja, hvad er egentlig problemet? De to typer mænd er jo ikke synderligt patriarkalske, men til gengæld pænt succesfulde (og fucking awesome, hvis de selv skal sige det).

Ja! Manden – og mandeidealerne (og forståelsen af ‘succes’ og ‘cool’) – har udviklet sig, men de er stadig forankret i arketypiske maskuline værdier som magt, penge, berømmelse, konkurrence og kontrol, som nævnt indledningsvis udfordrer ham i forhold til fremtiden, som kalder på mere feminine værdier (tillid, omsorg, empati, samskabelse, helhedstænkning). Derudover er stereotyper, idealer og kulturelle fortællinger i det hele taget problematiske, fordi de dikterer en personlighed, som måske er langt fra personens naturlighed.

Man kan altså passende sige, at mandens problem ikke er mandens men samfundets skyld. Det burde derfor også være et samfundsansvar at hjælpe manden til at bryde med de maskuline arketyper og sætte nye kodeks for succes.

Men det ved manden jo godt vil tage en krig, hvorfor det strider mod det maskuline ønske om at få ting gjort effektivt og hurtigt.  Omvendt er der jo ikke noget, manden elsker mere end en personlig udfordring. So here he goes – klar til at unfucke sig selv og springe ud som den nye mand.

Løsningen: Unfuck dig selv
At unfucke sig selv vil sige at se sig selv i øjnene, helt nøgen som den man(d) er indeunder sine masker, roller, ego, frygt og snorelige jakkesæt – eller pink jeans, for den sags skyld.

Kim Gørtz, som har unfuck’et sig selv (eller i hvert fald har skrevet en bog om det), siger, at det i praksis foregår i to trin:

1) Erkendelsen (af hvem du er blevet og hvorfor det er problematisk) og 2) likvideringen (af dit selvbillede – og nok også en del af dit ego).
Det lyder lidt dramatisk – og det er det også. Og så er det fyldt med smerte.

“Manden skal finde sine smertepunkter”, lyder anvisningen fra Kim Gørtz, som jeg har talt med i dine podcast.

Konkret betyder det for manden der frygter at være ordinær at han skal lave knæfald, gå helt ind i sig selv og punktere sig selv indefra. Manden der elsker at høre sig selv tale skal zippe kæften, lægge sine hænder på sit bryst og finde det sted, hvor han er allermest bange – og så skal han give slip, helt slip.

Heldigvis må han godt tude. Faktisk er det anset, at han gør det. I hvert fald hvis vi skal tro en anden manderevolutionær, skuespilleren Justin Baldoni, som i november 2017 begik en fremragende TED talk med følgende opfordring:

“See if you can use the same qualities that you feel make you a man to go deeper. Your strength, your bravery, your toughness: Are you brave enough to be vulnerable? Are you strong enough to be sensitive? Are you confident enough to listen to the women in your life?”

Genopstandelsen: Den nye mand
Nu du har læst så langt og måske endda lyttet og reageret, er det helt på sin plads at hylde dig med ordene: Tillykke. Du gjorde det. Du unfuckede dig selv og gav slip på alt det, du havde kæmpet for og troet, du skulle være. Det er da noget af en præstation!

Hvad så nu? Hvem er du på den anden side?

En hulbrystet mand med klapvogn, som ikke tør kigge op, fordi han frygter, at hans blik kommer til at strejfe en kvindes former.

NEJ! Det er #Metoo gone wrong, og det er ikke det, manderevolutionen handler om!

Bevidst om sine fortællinger
Den nye mand må være lige så meget mand, som han vil. Han kan beholde sit Rolex-ur, sit fitnessabonnement og den arty skjorte – og han må også godt være hulebrystet og gå med klapvogn.

Det er altsammen okay. Det afgørende er, at han har gjort sig sine fortællinger bevidst, og at han har forbundet sig med sine mere “feminine” energier – eller måske bare anerkendt værdien af dem. For den nye mand er det altså muligt at være supermaskulin og superfeminin på samme tid.

Den gode nyhed er, at hvis du mestrer balancen mellem det feminine og det maskuline, får du succes ikke bare i kærlighedslivet men også på arbejdspladsen. Det mener i hvert fald Jack Ma, der er blevet Asiens rigeste mand på at stifte det kinesiske Amazon, Ali Baba.

Han og flere andre peger på, at den nye ”rigtige mand” ikke kan nøjes med IQ. Han skal også have det, mange mænd mangler, nemlig høj EQ, altså følelsesmæssig intelligens. Det tilsammen kan i sidste ende føre til en høj LQ – The IQ of Love.

I virkeligheden siger han det samme som tidligere nævnte Justin Baldoni, hvis ord sagtens kan tåle en gentagelse:

“Are you brave enough to be vulnerable? Are you strong enough to be sensitive? Are you confident enough to listen to the women in your life?”

LÆS ARTIKEL 2018-TRENDEN OVER DEM ALLE: UNFUCK DIG SELV