Heartbeats » Livsstil » Design » Libratone Zipp Mini

Libratone Zipp Mini

17. januar 2017 | Redaktionen

Libratone Zipp Mini

Libratone er en dansk virkomhed med et strømlinet udvalg i trådløse højttalere, vi har testet den kompakte Libratone Zipp Mini på redaktionen. Zippen er en trådløs højttaler med Bluetooth og Wifi funktion, så den let både kan fungere som en integreret del af hjemmelyden eller en højttaler på farten, i og med at den også har en strømforsyning og et batteri med 10 timers levetid. Dens simple og elegante cylinderformede design, gør Zippen let at placere i hjemmet.

Med højttalere på begge sider af cylinderen er man nemlig ikke afhængig af, om højttaleren placeres med den ene eller den anden side udad. Det er virkelig en lækker løsning, der gør Zippen til en yderst fleksibel trådløs højttaler. Zipp Mini er også overraskende kraftfuld i forhold til dens lille størrelse, og kan således sagtens spille en mindre stue op, uden at lyden bliver skinger. Ligesom sin storebror Libratone Zipp har Minien en behagelig varm lyd, men på grund af sin størrelse er den lettere lige at stille på en smal hylde i køkkenet, når man laver mad, eller på natbordet til morgenradioen.

 

Bluetooth funktionen er let at operere, og ideel når du skal have Zippen med på farten, men hvis du skal have det fulde udbytte af højtalerens lydkvalitet og funktioner, så skal man have gang i Wifi forbindelsen. Den styres via en app, hvori du også kan parre flere Libratone højtalere med hinanden, så hele familien kan høre Hearbeats radio i hele huset. Om Minien bruges i sammenhæng med andre Libratone produkter eller for sig selv, så er det en betalelig højtaler i et enkelt design, som opfylder de krav som man kunne ønske af sin trådløse højtaler og lidt mere.

 

Læs videre