Heartbeats » Livsstil » Design » Skam på brystet og moderen til alle fjernbetjeninger: Kickset eller kickstart?

Skam på brystet og moderen til alle fjernbetjeninger: Kickset eller kickstart?

6. januar 2017 | Redaktionen

Skam på brystet og moderen til alle fjernbetjeninger: Kickset eller kickstart?

En amerikansk familiefar og indædt modstander af universal fjernbetjeninger har skabt et vidunder af et device, der holder (styr) på alle dine fjernbetjeninger, så de ikke hele tiden bliver væk. Et scenarie der må betegnes som værende et vaskeægte ‘First World Problem’. Men den er nu god nok.

Manden bag projektet hedder Nathan Jespersen, og han fik ganske enkelt nok af at lede efter sine (mistænkeligt mange) remote devices. En dag gik han derfor i garagen, hvor han smækkede noget træ og velcro sammen. Resultatet endte ud i en våbenlignende moderbetjening, som han så fint gav navnet Clicker Stick.

Du kan støtte projektet med op til 5000$, men vi anbefaler, at du kun smider 500$ efter projektet. Det er ca. 3500 kroner, for hvilke du vil modtage en speciallavet clicker stick med dit eget navn på og en invitation til Jespersens VIP SUMMER BOAT PARTY 2017.

– Fjernsynskøllen i aktion

Tilhører du den stigende gruppe af mennesker, som ikke er i besiddelse af så mange fjernbetjeninger, fordi vi skriver 2017 og streamer alt på internettet? Så er der en god chance for, at du har set SKAM og finder næste projekt mere relevant.

En canadisk SKAM-fan har nemlig startet en produktion af SKAM lapel pins bestående af ansigter og cathphrases fra sæson 3 af den norske kultserie.

Selvom projektet udløb den 5/1 og ikke nåede i mål, synes vi, at kampagnen fortjener en plads i denne føljeton. Tanken om at folk går rundt med en pin af Noora med teksten “I know what you’re playing” og en pin af Sana med teksten “bad bitch” bringer nemlig smil på læben her. Det er næsten lige så godt som tanken om, at man kan løbe ind i mennesker med en pin på brystet af en ostetoast og teksten “Kardemomme!”.

Manden bag kampagnen er selvsikre Trey Taylor, der til daglig arbejder som journalist. Han er med egne ord en af de første internationale journalister, der valgte at skrive om SKAM. Hans artikel kan du læse her.

Læs videre