Heartbeats » Livsstil » Design » TRUMP BUCKS OG ET LIDT FOR INTELLIGENT VÆKKEUR. KICKSET ELLER KICKSTART?

TRUMP BUCKS OG ET LIDT FOR INTELLIGENT VÆKKEUR. KICKSET ELLER KICKSTART?

23. december 2016 | Redaktionen

TRUMP BUCKS OG ET LIDT FOR INTELLIGENT VÆKKEUR. KICKSET ELLER KICKSTART?

Nu bliver det (måske) snart muligt at betale med Trump bucks. En kreativ Trump-supporter ved navn Sara har fundet sin egen helt unikke måde at hylde den kommende amerikanske præsident på. Hun producerer Trump-stickers, som kan påføres 1$-sedler og erstatte billedet af George Washington.

Lyder det hele en smule mistænkeligt, så fortvivl ej: Projektet er fuldt ud lovligt, og klistermærkerne kan nemt tages af sedlerne. Sara er ligeledes ekspert i dollars, hvilket dette tagline vidner om: “I know a lot about dollars!”.

 

“Sov så længe som muligt og kom aldrig for sent”. I Tyskland har et par trætte studerende opfundet en app, der holder øje med vejrsituationen, trafikken og ændringer i dine møder og aftaler. Har natten eksempelvis helt uventet budt på snestorm, vækker din alarm dig før (den indtastede) alarmtid, så du kan komme afsted i lidt bedre tid. Eller hvis dine tidligere timer på Universitetet er blevet aflyst, lader Smart Alarm dig sove videre indtil det giver mening at stå op. Med andre ord: Slå dit indre vækkeur fra og undgå spildtid om morgenen.

Læs videre