Heartbeats » Livsstil » Design » INKLUSIV LEGETØJ OG TAMAGOTCHI TIL DIN DRIKKEDUNK. KICKSET ELLER KICKSTART?

INKLUSIV LEGETØJ OG TAMAGOTCHI TIL DIN DRIKKEDUNK. KICKSET ELLER KICKSTART?

16. december 2016 | Redaktionen

INKLUSIV LEGETØJ OG TAMAGOTCHI TIL DIN DRIKKEDUNK. KICKSET ELLER KICKSTART?

Vidste du, at en vandflaske kan koste 600 kr? Det ved du nu, for det er nemlig prisen på Gululu’s nye drikkedunk til børn – fordi kun det bedste er godt nok til din lille engel. Der er selvfølgelig ikke blot tale om en ganske almindelig drikkedunk, men en slags Tamagotchi til dit barns vand, som sørger for at minde dit barn om, at nu er det på tide, at hydrere den lille krop. Det er Tamagotchi-dillen med omvendt fortegn, hvor det er maskinen der fodrer barnet til en verden, hvor børn er fjernstyrede og “jeg er tørstig” er blevet overflødigt. Et fantastisk redskab til forældrene som ikke har et clue og en “individuel udtryksform” for barnet.

Gululu kommer med fantastiske anmeldelser af Vice, The Verge og Cnet, og kommer komplet med søde klistermærker og en storybooklet, så dit barn kan dokumentere sine oplevelser sammen med sin drikkedunk. Den interaktive drikkedunk har allerede fået over 250.000$ i kassen, så det kan være, du snart kan finde den i din nærmeste børnetøjsforhandler.

page_1_oopjnn

 

Hvis dit barn allerede har lært at holde sig hydreret, så var det måske mere noget med en kørestol til Barbiedukkerne. I 1997 stoppede produktionen af kørestole til Barbiedukker. Det var intet mindre end en katastrofe mener manden bag Lammily, som også står bag en serie af dukker med “realistiske kropsmål”. Nu er legetøjets inklusion så nået større højder, hvor du altså kan placere din småbuttede dukke i en kørestol. Ideen er, at børn der sidder i kørestol skal kunne spejle og genkende sig selv i de små plasticdukker og deres handicap. Det er jo egentlig en temmelig fin idé, men til forskel fra det legende barn, så kan dukken rejse sig og gå igen.

Den elegante kørestol er stadigvæk et stykke vej fra at nå sit mål, så hvis du ønsker dig en kørestol til dine Barbiedukker, er det om at få pengepungen frem og sikre dig et af de første eksemplarer, så du kan klargøre dig til timevis af inklusiv hygge og nedbryde tabuer med dine børn.

f9f230368e1a932e4782dca31d439ad7_original

Læs videre