Heartbeats » Film / TV » Serier » JOHN MALKOVICH SOM LOG LADY

JOHN MALKOVICH SOM LOG LADY

29. september 2016 | Redaktionen

JOHN MALKOVICH SOM LOG LADY

Spændingen og forventningerne stiger og stiger lige siden Showtime annoncerede, at de i 2017 skyder en ny æra Twin Peaks igang. David Lynchs kultserie med agent Dale Cooper, Sherif Harry, Shelly fra ‘Double R’ dineren og alle de andre indbyggere i den “idylliske” flække er klar til at tryllebinde dig foran tossekassen på ny. Der er dog flere af skuespillerne fra den gamle rolleliste, som imellemtiden har taget billetten. De uerstattelige karakterer Pete Martell, Major Briggs, Andrew Packard, Bob og Log Lady kommer desværre ikke til at blive genoplivet i den nye sæson.

Det kunne umiddelbart lade til at John Malkovich har fået nys om denne situation og derfor har lavet en række auditionvideoer, hvori han portrætterer nogle af de kæreste (og slemmeste) Lynch karakterer. Der er dog tale om en række velgørenhedsvideoer til fordel for ‘David Lynch Foundation’, som hjælper og lærer traumeramte mennesker om transendental meditation.

Se traileren ti projektet herunder:
Hvis du vil se alle videoerne med John Malkovich, der forsøger sig som ‘Frank’ fra ‘Blue Velvet’ eller ‘Mystery Man’ fra ‘Lost Highway’, så må du op med tegnebogen. Heldigvis for os Twin Peaks fans så kan man dog kvit og frit nyde Malkovich i to skabagtige videoer som Dale Cooper og Log Lady.

Her folder han sig først og fremmest ud som den elskværdige agent, komplet i hvidt undertøj og med diktafonen ved hånden.
Og så er der Log Lady. Måske hans præstation er så god at han får rollen?Forventingens glæde er nogle gange den største, og der er da ingen tvivl om at disse videoer får os til at længes efter byen mellem de to bjergtoppe. The Great Northern Hotel, huckleberry pie og en “damn good cup of coffee!”

Helt for sig selv er de dog også fornøjelige. Så nyd dem! Du kan se alle videoerne og donere penge til “David Lynch Foundation” på playinglynch.com

Læs videre