Heartbeats » Samfund » Urbanitet » BYFORNYELSEN #1 CARLSBERG BYEN

BYFORNYELSEN #1 CARLSBERG BYEN

9. september 2016 | Andreas Saxild

BYFORNYELSEN #1 CARLSBERG BYEN

Hvordan skal København se ud i fremtiden? Om 2 år? Om 10 år? Om 30 år? Det er byens dårligst holdte hemmelighed, at der er gang i en rivende udvikling med nye broer, metrolinjer og hele tre nye bydele, som larmer, sviner og skyder op over resten af de Københavnske hustage. Hvad skal de bruges til? Skal de bruges til at potensforlænge den danske attraktion og forlystelsespark København, så vi kan tiltrække endnu flere kinesiske og amerikanske turister til vores lille nordiske eventyr, eller er der faktisk også noget til mig? Skal København være et multinationalt shoppingcenter for ensartede kulturoplevelser, som du kan få i enhver europæisk storby, eller skal den være lige noget for dig og mig? Det er klart, at man bliver nødt til at at stille spørgsmål til hvad ens by skal kunne tilbyde, og hvad man selv kan tilbyde ens by. På Heartbeats tænker vi meget på vores by og alt hvad den gør rigtigt og forkert. Især med tanke på de steder hvor folk mødes. De byrum, som bliver brugt af ung og gammel, som kan siges at være rammen til byens sociale DNA. Derfor tager vi nu hul på en artikelserie om nogle af de nye bydele og andre byggeprojekter, som disse år skyder op. Første stop på denne byvandring er den hårdt kritiserede Carlsberg Byen.

_dsc5824

I efteråret sidste år blev der rettet skarp kritik imod Carlsberg Byen. De store kulturtilbud TAP1, Dansehallerne og Klatreskoven, som havde gjort området populært og velbesøgt skulle lukkes til fordel for en ny ”Ørestad” på en af de mest attraktive lokaliteter i København. Det klinger og rimer på gentrificering, med kunstnerne der gør et ubesøgt område populært med al deres kunstneriske tiltrækningskraft, hvorefter den onde bygherre moderniserer og øger huslejen. Væk er så hvad der faktisk gjorde området attraktivt i første omgang, og tilbage står bygherrens følelseskolde sterile mastodonter og tårner som en skamplet på byens udtryk.

_dsc5952

Vi har været på besøg hos Carlsberg Byen til en snak, om hvad vi kan forvente at den nye bydel skal bruges til. Er det de sterile mastodonter eller er det et pulserende byliv, som skal kendetegne Carlsberg Byen? Jeg blev hurtigt forsikret om, at målet er et mangfoldigt og rigt byrum fyldt med kulturelle tilbud af forskellig art, ”hvis den her by ikke fungerer, eller man ikke har lyst til at bo her, eller arbejde her, eller være her, så har vi ikke nået den vision, som ligger for hele området” udtaler udviklingschef Louise Panum Baastrup. Derfor har man tænkt ind i lokalplanen, hvordan man bedst muligt skaber liv i den nye bydel. Spejlende arkitektur ud til de eksisterende rammer skal invitere folket ind, en middelalderbystruktur, med snørklede gader, skal sørge for overraskelser om hvert hjørne og et stort antal offentlige byrum skal hjælpe byens sociale udfoldelse på vej. ”Det vigtigste er, som sagt, at folket bruger de rum vi skaber. Om det så lige er på den måde vi havde tiltænkt er i virkeligheden ligegyldigt,” Forklarer Louise. Derudover skal der være et udvalg af detailhandel, caféer, restauranter og barer samt et bredt udvalg af kulturtilbud.

_dsc5860

Et af disse kulturtilbud er Dansehallerne, som ellers var rygtet væk fra Carlsberg Byen, men i stedet rykker over i nye lokaler i Kedelhallen. Således er tre fredede bygninger øremærkede til kulturelle formål, hvoraf kedelhallen altså allerede kender sin fremtidige lejer. Det er dog ikke alle af de forhenværende lejere, som er kommet med over i nye omgivelser. TAP1 drejede nøglen om tidligere på året og flytter nu adresse til den gamle spritfabrik på Amager, men direktør Rikke Friis Assentoft understreger, at der ikke var tale om noget dårligt brud med Carlsberg, ”Der var jo hele tiden tale om et midlertidigt lejemål, men derfor kan håbet om noget mere blivende godt leve og vi håbede da hele vejen, at man ville finde en mere langsigtet mulighed til TAP1. Det er dog vigtigt at pointere, at Carlsberg Byen tilbød os en fantastisk mulighed samt favorable vilkår, og vi har i det hele taget været glade for samarbejdet”

_dsc5853

Dansehallernes fortsatte tilstedeværelse og hvad der synes som en generelt fair aftale med de midlertidige kulturelle tilbud var som bekendt ikke nok til at stoppe landets dagblade fra at rette sigtekornet mod det nye byggeri. Det virker lidt som om at Carlsberg Byen er kommet på dybt vand i forhold til at kommunikere de gode intentioner på en måde, hvor der stadig bliver lagt vægt på de kulturtilbud, der stadigvæk er at finde og som stadigvæk springer ud blandt byggerodet. Ved mit besøg lagde (nu forhenværende) kommunikationschef Pernille Hebsgaard Rohdemeier, da også stor vægt på at understrege at ”vi er her stadig og vi har stadigvæk massere af attraktive tilbud. Vi har en Boule Bar der lige er åbnet og vi har stadigvæk flere muligheder for midlertidige lejemål til kulturelle formål”. De kulturelle tilbud er altså stadigvæk at finde ude i Carlsberg, problemet er bare at Carlsberg Byen ikke har råbt lige så højt, som de mere sure stemmer i debatten, hvorfor det på gadeplan heddes at Dansehallerne lukker og den nye bydel ikke har noget at tilbyde mig.

_dsc5896

Man skal selvfølgelig stille spørgsmålstegn ved hvad byen skal kunne rumme, og hvordan den skal se ud. Det er klart at Carlsberg Byen ikke er et filantropisk projekt, og selvom at der bygges 600 almene lejeboliger, så er der altså aktionærer, som skal tjene penge på projektet. Det er ikke en bydel for underbemidlede, hverken økonomisk eller kulturelt. Der er plads til ”det skæve”, men vil det skæve også have Carlsberg Byen? For at den skal blive en succes (i mine øjne), må den selvfølgelig omfavne kulturens mangfoldighed, så vi ikke blot ender med et udvalg af burgerrestauranter og portvinsbarer, men hvor pølsevognen er bandlyst. Carlsberg Byen har dog de første otte år forbeholdt sig retten, til at bestemme hvad der skal være af tilbud og arrangementer i sine omgivelser. Hertil forklarer Louise og Pernille, at det er vigtigt, at der bliver skabt et mangfoldigt byliv og, at det må ses som deres fornemste opgave, ”Der skal være plads til festivaler, gadefester, skatere, men også ældre mennesker der bare vil nyde vejret udendørs”. Udover at byrden for at skabe nogle omgivelser man gerne vil være i ligger hos Carlsberg Byen, så er det klart at der ligger en kæmpe byrde på os andre for at gøre det interessant.

Carlsberg Byen er for så vidt allerede åben. Den nye professionshøjskole UCC har åbnet op for nye studerende, førnævnte boule bar lever i bedste velgående i hjørnet af Vester Kopis lagerbygning, Dansehallerne er åben, sammen med andre kulturtilbud og Boblepladsen byder på et ret så lækkert byrum, hvor der også er etableret et strandområde til dem der nyder at slikke efterårssol. Allerbedst, og helt isoleret fra det larmende byggeri, er I.C. Jacobsens have. En oase af grønt, gør den gamle have sig godt ud til picnic – måske med en Carlsberg eller to i hånden.

_dsc5963

Hvis der ikke er nogen som gider at bruge Carlsberg Byen, så bliver det måske bare et homogent turistmål for de velhavende. Men hvis der rent faktisk folk som dig og mig, som gider at bruge det – allerede nu! – så er der i hvert fald mulighederne og gode intentioner bag, til at skabe et pulserende byliv. Vejen til Ørestaden er selvfølgelig også brolagt med gode intentioner. Der er dog tale om et helt andet monster, og lighederne er meget langt fra hinanden. Tag ud og besøg og kig dig omkring. Det er stadigvæk meget svært at gennemskue hvordan det hele kommer til at udarte sig til slut, men heldigvis er der meget tilbage at nyde stadigvæk, og de vil stadigvæk gerne lege med dig, så spørgsmålet er bare om du vil være med?

Læs videre