Heartbeats » Karriere » 12-TALLER ELLER SABBATÅR?

12-TALLER ELLER SABBATÅR?

21. juli 2016 | Le Gammeltoft

12-TALLER ELLER SABBATÅR?

Jeg genså forleden en debat fra DR2, hvor den kære Knud Romer sagde følgende:

“Ordet dannelse er røget ud af uddannelse. Nu er der kun UD tilbage – UD og ud på arbejdsmarkedet hvor vi kan opfylde vores funktion som funktionærer og lønarbejdere, så kan vi producere og sælge pølser”.

Hvorfor er det så vigtigt at skynde sig? At springe fra den ene skolebænk til den anden? Politikerne skaber fremdriftsreformer og gør det sværere at indlægge skolefri huller, fordi alle hænde skal bruges. Men hvilke hænder?

Jeg startede selv mit universitetsstudie som 20-årig, efter et år bosat i England og et arbejdsår hjemme i Danmark. Jeg havde egentlig søgt andre studieretninger som første og anden prioritet, men kom ind på Engelsk på KUA, og følte mig klar til at gå i gang efter to år væk fra skolebænken.

Universitetsmiljøet trivedes jeg i. Jeg involverede mig i alt fra studenterpolitik, cafe- og festudvalg og redaktionen for den faste udgivelse, Words, Words, Words. Jeg besluttede mig meget hurtigt for, at jeg måtte tage min bachelor på normeret tid, og dedikerede al min energi til studiet og den verden omkring det. Jeg havde dog set for mange eksempler på dygtige kandidater med flotte karakterer og fine specialer komme ud til arbejdsløshed, så min overbygning skulle blandt andet bruges på at bygge et cv og et netværk op. Som humanist kan det være svært at sætte ord på, hvad med egentlig kan – og hvad man i virkeligheden kan bruge sit studie til andet end at blive gymnasielærer, så praktisk erfaring trak i mig.

Mit allerførste studiejob fik jeg på mit tredje år af studiet – hos Rambøll, rådgivende ingeniørfirma. Det var virkelig en anden verden for mig end humanistverdenen på KUA. Jeg skrev for deres medarbejderblad og fortalte historier om og til de ansatte, som arbejdede med vidt forskellige projekter og områder. Fra vindmøller i Afrika til Storebæltsbroen til akustik i Operaen.

Herfra gik det hurtigt – fra Rambøll til Bil Magasinet, Woman, Voice TV, pladeselskaber til de mere løse opgaver som freelancejournalist og DJ. I dag er jeg selvstændig og har skabt min egen karriere – den har jeg ikke kunne finde i en karrierehåndbog!

Sandheden er, at jeg i alle de jobs jeg har haft og til alle de samtaler jeg har været, er der aldrig nogen, der har spurgt ind til min uddannelse. Jeg er aldrig blevet spurgt om mine karakterer eller om jeg færdiggjorde min kandidat. Jeg er blevet vejet og målt på min personlighed og mit cv. Og mit netværk.

Jeg har flere gange været ude og tale karriere med studerende fra KUA – og har altid ytret den samme holdning: som virksomhedsejer kigger jeg efter flere ting, men gennemslagskraft og personlighed er uhyre vigtig for mig. Jeg spørger aldrig ind til karakterer, men interesserer mig mere for, hvad de unge har været igennem og har prøvet af. Og så kigger jeg faktisk også på alder. Er du “for ung” er du ikke interessant i mine øjne. Det vil sige – en der er blevet student som 18-19 årig, og som er startet direkte på sin videregående uddannelse og som derfor er bachelor som 21-22 årig, er for ung for mig. Og måske også lidt for afskærmet. Det taler for dig og din personlighed, at du har truffet flere valg igennem dit liv og ikke bare er gået fra en skolebænk til en anden.

Og det bringer os tilbage til det med hænderne. Hvilken type ansatte er det erhvervslivet leder efter? Det er naivt af politikerne at tro at alle typer jobs og alle karriereveje er ens. Nogle leder stadig efter høje karrakterer og helt unge elever, de selv kan præge. Men som konceptet Future Of Work sniger sig mere og mere ind på os er det andre kvaliteter, der står fremme på ønskelisten. Vi har brug for selvstændige og ansvarsbevidste ansatte. Vi har brug for ansatte med lidenskab for det de laver.

Der er for dårlig forståelse for virksomhedernes og de unges behov ind på Borgen. Ja, de har måske problemer med at få økonomien til at hænge sammen, hvis vi ikke får spyttet “hænderne” ud på arbejdsmarkedet hurtigere, men så skal vi hellere til at kigge på nogle reformer af SU’en og andre tiltag. Det kan ikke nytte noget, at vi ikke tænker os om. Vi skal tilbage til et uddannelsessystem, der skaber de allerbedste – ikke bare kandidater, men mennesker. Vi skal nyde godt af deres evner, arbejdslyst, passion og personlighed mange, mange år frem i tiden. Vi skal have ‘dannelse’ tilbage i ‘uddannelse’.

Vi vælger til hver en tid sabbatår og erfaring frem for 12-taller her!

Læs videre