Heartbeats » Journal » Redaktion » HEARTBEATS SØGER 2 VIDEO PRAKTIKANTER

HEARTBEATS SØGER 2 VIDEO PRAKTIKANTER

13. maj 2016 | Redaktionen

HEARTBEATS SØGER 2 VIDEO PRAKTIKANTER

Heartbeats Radio er et online kultursite hvor du finder et bredt udvalg af nyheder med alt fra politiske emner til musik. Vi formidler på tværs af lyd, video og tekst – og vi kuraterer mennesker med en speciel ekspertise inden for deres felt til at bidrage på vores side.

Som praktikant hos Heartbeats vil du indgå i et team af passionerede mennesker med base ved Amagerstrand i København, hvor du med en initiativrig personlighed får mulighed for at få ansvar og medindflydelse på projekter og tiltag under vejledning.

Vi har travlt på kontoret og det er derfor vigtigt at du er selvstændig, pålidelig og du altid følger dine opgaver helt til dørs. Du vil indgå i et team hvor dine idéer bliver hørt og du kan få mulighed for at prøve dem af.

Du er studerende på en medie- eller kommunikationsuddannelse og står over for et praktikforløb. Det kan eksempelvis være Fotografisk Kommunikation, Kreativ Kommunikation eller Medieproduktion- og Ledelse. Det kan også være Film- og Medievidenskab eller en akademisk kommunikationsuddannelse. Det vigtigste er at du har interesse og erfaring med at fortælle og tilrettelægge historier gennem video.

Arbejdsopgaver:
Som videopraktikant vil du have medansvar for alle Heartbeats online tv-programmer og videoproduktioner. Du vil skulle arbejde tæt sammen med PR, redaktionen samt lydproduktion og dermed få indsigt og medindflydelse i program- og indholdskoncepter og hvordan disse visuelt kommunikeres. Du kommer til at tilrettelægge en lang række program former fra større serier til mindre trailere, og vil skulle arbejde med alle aspekter af tilrettelæggerhvervet – fra idéfasen til interview til post-tilrettelæggelse og redigering af det endelige produkt. Du vil få egne ansvarsområder, da vi er et lille team og derfor vil du være et vigtigt omdrejningspunkt for de opgaver du bliver stillet overfor.

Kvalifikationer:
– Du har sans for flotte billeder
– Du har erfaring med at filme og klippe
– Du kan tilrettelægge optagelser med fokus på overordnet formål og målgrupper/modtagere
– Du er passioneret, selvstændig og tør at tage initiativet og ansvaret for dit arbejdsområde.
– Du har indsigt og grundlæggende forståelse for PR og virksomhedskommunikation
– Du er kreativ og brænder for dit område.

Opstart august.

Praktikstillingerne er ulønnede.

Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at sende en e-mail med en kort motivation og CV + eksempler på dit arbejde til os på:

contact@heartbeats.dk

ANSØGNINGSFRIST 5/6-2016

 

Læs videre