Heartbeats » Musik » Artister » Hør portræt af den parisiske pladebutik, Heartbeat Vinyl

RED BULL RADIO: Hør portræt af den parisiske pladebutik, Heartbeat Vinyl

10. november 2017 | Martin Finnedal

Hør portræt af den parisiske pladebutik, Heartbeat Vinyl

Fra funk og soul til disco og techno – en populær parisisk pladebutik, Heartbeat Vinyl, lever højt på rytmen af tidløs musik på vinyl.

Mottoet er: Der er kun to slags musik. God og dårlig.

Radioprogrammet Counter Intelligence besøger Heartbeat Vinyl i det fashionable parisiske 11. Arondissement. Her huserer ejer Melik Bencheikh. Han håndplukker selv al sin musik og hans samling af firserboogie fra Japan, Chicago-house og meget mere tiltrækker mere eller mindre berømte parisere som Dimitri From Paris og DJ Deep samt amerikanere som Geo-logy og DJ Spinna.

Red Bull Radio tegner et portræt af Melik Bencheikh og hans butik, hvor man kan finde “all things beautiful on 33 or 45.”

Programmet Counter Intelligence kan høres søndag kl 12.

PODCAST Renegade Tapes hører italo-disco

Inden da – lørdag klokken 22 – kan du høre et dj-set med Emma Olson alias Umfang. Hun er en del af det newyorkerbaserede kunstner/klub promoter-kollektiv, Discwoman, der arbejder for at fremme kvindelige kunstnere fra den amerikanske elektroniske undergrund. Programmet On The Floor bringer en optagelse af hendes technobaserede dj-set optaget live i Montreal.

Weekenden runder af med endnu et elektronisk dj-set fra Montreal. Denne gang står Vincent Lemieux ved pulten. Han har i mange år haft utallige hatte på som drivkraft i det lokale Dance-miljø.

Rigtigt god weekend!

De fem programmer:

  • First Floor
    First Floor er det ugentlige show, der sætter fokus på ny elektronisk musik fra hele verden.
    Fredag kl. 20.00
  • On The Floor
    On The Floor tager lytteren med på en rejse til de største elektroniske klubber og bringer optagelser fra de bedste dj- og live sets.
    Lørdag kl. 22.00
  • Counter Intelligence
    Få de gode røverhistorier fra verdens mest ikoniske pladebutikker – soundtracket af udvalgte numre fra hylderne.
    Søndag kl. 12.00
  • Headphone Highlights
    Bliv inviteret indenfor i det allerhelligste, når artister fra hele verden tager lytteren igennem personlige playlister.
    Søndag kl. 14.00
  • Main Stage
    Tag med til festival – uden at ligge i telt. Main Stage bringer live-optagelser fra de festivaler, som ikke nødvendigvis er bange for at udfordre på musikprogrammet. Her er alt fra old school raves og techno-ekskursioner til Egyptian Lover og Zebra Katz.
    Søndag kl. 18.00

LÆS ARTIKEL RED BULL RADIO – NU PÅ HEARTBEATS

Læs videre