Heartbeats » Livsstil » Tech » Det kinesiske “Facebook” er en gigantisk overvågningsmaskine

Det kinesiske “Facebook” er en gigantisk overvågningsmaskine

9. november 2017 | Christian Aziz

Det kinesiske “Facebook” er en gigantisk overvågningsmaskine

Du kan ikke google, tweete eller snappe i Kina.

Du kan heller ikke bruge Facebook, som landet har forbudt siden 2009.

Men det forhindrer ikke kineserne i at følge med i hinandens gøren og laden online. De gør det blot på deres egne sociale medier, hvor især WeChat, der drives af tech-koncernen Tencent, er inspireret af vestlige sociale medier. Og så i øvrigt tunet, som havde mediet været i hænderne på kinesiske bilkonstruktører med adgang til beriget uran.

Sat på spidsen, er WeChat alle de væsentligste apps – som vi kender dem – samlet i én app. Du kan skrive og diktere beskeder, tjekke ind på fysiske lokaliteter eller sende live, som vi kender det fra Facebook og Messenger. Derudover kan du overføre penge og betale i forretninger, som vi kender det fra MobilePay, og så er Twitter, Instagram og Facebooks væg omsat til Moments i WeChats design.

En blanding af borger.dk og e-boks
I 2015 kom funktionen City Services, hvis ligemand herhjemme nærmest må være en blanding af borger.dk og e-boks, da denne funktion eksempelvis tillader brugeren at booke lægebesøg, betale el-regninger eller betale trafikbøder.

Er du bange for, at skellet mellem arbejde og fritid nedbrydes, fordi næsten alt kan ordnes via WeChat, har de også tænkt på det.

Enterprise WeChat hedder funktionen, hvor virksomheder kan registrere sig, så medarbejderne kan logge på, når de kommunikerer business, og logge af, når det er pleasure. Samtidig kan de også registrere arbejdstid og dokumentere, at brugeren er online.

LÆS ARTIKEL Din smartphone fylder dig med dopamin – og det er helt bevidst

Listen over funktioner er længere endnu, og det er nærliggende at tænke, at der i et totalitært styre som det kinesiske ikke langt fra WeChat og til George Orwells dystopiske Big Brother som portrætteret i romanen 1984. Med tæt på en milliard brugere, ved du næsten alt om alle, hvis du sidder på den anden side af skærmen og kigger med.

Der har da også været forlydender om, at styret har misbrugt eksempelvis funktionen Heat – en kortfunktion, der viser befolkningstætheden i et givent område via GPS. Ideen er for rejsende at undgå trafikpropper, men det er nærliggende at (mis)bruge, hvis man for eksempel ikke er interesseret i, at bestemte folk skal samle sig på bestemte steder.

Perspektiverne er stærkt foruroligende. Og samtidig også måske også inspirerende for skaberne af vestlige sociale medier, der i forvejen kan følge dine bevægelser og bruger den viden til at tjene penge på dig.

Den nye slagmark er sociale medier
I sin tid blev man en stormagt ved at erobre verden med våben i hånden. Den nye slagmark er sociale medier, og her er der tre store aktører, der fører an: USA, Rusland og Kina.

I Huntingtons neoklassiker Civilisationernes Sammenstød inddeles verden i otte forskellige kulturelle sfærer, og bogen er en klassiker blandt folk, der arbejder med kulturforskelle. Men måske er det på tide at omkrive opdelingen?

I en ikke så fjern fremtid vil et nyt, væsentligt parameter sandsynligvis blive lagt til de klassiske kulturmarkører såsom sprog, religion, etnicitet – nemlig socialt medie-tilhørsforhold. I det små har vi set det mellem Mac og Pc-brugere internt i vores vestlige sfære. Men i takt med at vi bruger stadig mere tid online – både professionelt og privat – bliver de platforme, vi anvender, mere og mere afgørende for os.

Kina skiller sig ud – både som en egen civilisation i Huntingtons teori og jævnfør et verdenskort over, hvilke sociale medier, de enkelte lande foretrækker i dag. Som kortet nedenfor viser, dominerer de vestlige sociale medier totalt – undtagen i det tidligere Sovjetunionen og i Kina.

Illustration: http://vincos.it/world-map-of-social-networks/

Kina er i dag en aktør på den globale scene, der gerne vil mænge sig med de helt store, og ‘Riget i Midten’ har da også flexet nogle ubeskrivelige store vækstmuskler de seneste år, mens det har åbnet sig mod omverdenen. Ironisk nok kan videreudviklingen af deres egne lukkede sociale medier sikre dem endnu en måde at tune væksten.

Helt oplagt er kineserne meget langt fremme med en række funktionaliteter. Deres version af MobilePay kom for eksempel langt tidligere end i Vesten. I fremtiden vil vi formentlig se kineserne tjene langt flere penge på deres apps.

Men deres sociale medier bliver desuden brugt på strukturel og strategisk vis. Senest er kineserne gået i gang med at lancere et system, der skal belønne de mest økonomiske solide, mest raske og ikke mindst politiske loyale borgere og virksomheder med for eksempel bedre kreditværdighed og bedre adgang til sundhedsvæsnet. Information om dem er lige til at plukke fra deres aktivitet på de sociale medier. Man belønner altså de bedste “produktionsmaskiner” – de mest effektive og i styrets øjne mest værdifulde borgere og virksomheder.

Skræmmende idé, javel. Men umiddelbart fristende. Også for vestlige firmaer og regeringer.

Hvor Kina tidligere har lært af “os”, er de i en position nu, hvor strømmen måske går den anden vej.

LÆS ARTIKEL SOLDAT OG FORFATTER: JEG HAR ALTID MORFARS SAV MED I BILEN

Læs videre