Heartbeats » Musik » Artister » Jeg startede med noget meget mærkelig musik

Fremadstormende producer: Jeg startede med noget meget mærkelig musik

4. oktober 2017 | Fabian Hansen

Jeg startede med noget meget mærkelig musik

Produceren og dj’en Uffe er et af de mest interessante danske navne på den elektroniske scene lige nu. Med sin særegne stil, der trækker på et væld af genrer som house, disco, hiphop, jazz og techno, har Uffe markeret sig både herhjemme og i udlandet, hvor han har udgivet på anerkendte pladeselskaber og høstet ros fra internationale medier og smagsdommere.

Uffe er oprindeligt fra Odense, men flyttede til København i 00erne, hvor han begyndte at udgive eksperimenterende elektronisk musik under navnet Nabo. Efter at have boet i Berlin og Amsterdam, fattede han interesse for genrer som house og techno, hvorigennem han ligeledes fik smag for ældre genrer som funk, disco og jazz.

Uffes egen musik gennemgik efterfølgende en markant forvandling. Den blev mindre avant garde og mere genre-bøjende, organisk og club-orienteret. 

Sidste år udgav Uffe det roste album ‘No!’ på danske Tartelet Records, hvor han tidligere har udgivet debutalbummet ‘Radio Days’ og debut-EPen ‘Straess’.

Uffe har desuden netop startet sit eget pladeselskab, Nos Classics, hvor første udgivelse, en EP fra ham selv, er lige om hjørnet.

Heartbeats mødte ham til en snak om undergrundens musik-fascisme, udfordringerne ved at skulle gå på kompromis med sin musik og DJ-gigs på rædselsfulde natklubber rundt omkring i Europa.

Q

Er du opvokset i et hjem med meget musik?

A

Nej, overhovedet ikke. Min mor ejer tre cd’er: Bob Marleys greatest hits, Roy Orbisons greatest hits og Elton Johns greatest hits. Til gengæld kørte der nærmest radio uafbrudt i døgndrift. Primært P3, men dengang det var fedt. Enten var det federe dengang, eller også var det bare mig, der var ung.

LÆS ARTIKEL JACOB BELLENS: SOM BARN BLEV JEG HOLDT VÅGEN FOR AT SE FILM 

Men musikbiblioteket i Odense i gamle dage var mega godt. Så jeg brugte rigtig meget tid på at lytte der. Det er ligesom fundamentet. Jeg havde en ven, der var lidt ældre end mig, der viste mig et af de der helt legetøjs-agtige musikprogrammer, Ejay, der var dengang. Så er det ligesom bare hængt ved.

Q

Var der en scene for elektronisk musik i Odense dengang?

A

Ikke på det tidspunkt. Odense er sådan en by som er for stor til at være en landsby og for lille til at være en rigtig by. Jeg var den eneste på min alder, der interesserede sig for det så tidligt. Så jeg greb første chance for at flytte til København, for der skete rigtig mange fede ting på det tidspunkt. I dag kan man godt tage til Odense og spille en koncert med en computer, men det kunne man altså ikke, da jeg var 16.

Q

Noget af det bemærkelsesværdige ved din musik er, i hvor mange retninger den stikker. Har du altid haft interessere for meget forskellige genrer?

A

Nej, faktisk ikke. I starten var det primært elektronisk musik. Det var det første, der ligesom tændte mig. Jeg har taget lidt den omvendte rute af, hvad de fleste gør, hvor jeg startede med meget mærkelig musik og så senere er gledet over i det mere kommercielle.

Jeg var i virkeligheden meget ensporet indtil for nylig. Og meget elitær. Faktoren for om noget var godt var ligesom hvor mærkeligt, og hvor undergrund det var. Du ved den der undergrunds-fascisme, der nogle gange er. Det er kun inden for de sidste par år, efter at jeg er begyndt interessere mig for club-musik, at det ligesom er åbnet op.

Da jeg startede i 2006/2007 skulle elektronisk musik i Danmark også helst være underligt og avant garde. Så det har farvet mig ekstremt meget. På det tidspunkt blev det meget en konkurrence om, hvem der kunne lave de vildeste tricks med computeren. Det er lidt de samme mekanismer, som der er i for eksempel jazz. Lige på det punkt er der mange ligheder mellem jazz og elektronisk musik. Det kan nogle gange godt have tendens til at blive lidt for meget en stiløvelse.

Q

På din Soundcloud-profil står der ‘If i had practiced for my piano lessons as a kid i probably would have played jazz now.’ Hvad mener du med det?

A

Jeg har aldrig lært at spille nogen instrumenter. Jeg blev tvunget til at spille klaver i et par år af min mor, men jeg øvede mig ikke. Efter at jeg er blevet ældre, har jeg banket mig selv i hovedet over, at jeg ikke øvede mig, da jeg havde chancen. Det ville gøre det så meget nemmere at lave musik, hvis jeg kunne sætte mig ned og føre en ide ud.

Men nu er mit instrument jo computeren. Og jeg tror et eller andet sted, at det er meget det samme som, hvis man er vokset op med at spille klaver. Så ville man måske have spillet klassisk i noget tid og jazz i noget tid, og ligesom prøvet de forskellige ting af, som instrumentet kan. Og jeg har i virkeligheden gjort det samme. Bare med computeren.

Q

Du boede i Berlin et halvt år og i Amsterdam i fire år mens du studerede. Havde de steder indflydelse på retningen af din musik? Og føler du generelt, at din musik bliver påvirket af det sted du befinder dig?

A

Det var efter, at jeg havde boet i Berlin i et halvt år, at jeg begyndte at interessere mig for club-musik. Da jeg så kom til Amsterdam, fandt jeg ud af, at der nærmest er en ligeså vild scene i Holland som i Tyskland for elektronisk musik. Kulturen er helt anderledes, og de har en lang historie med det. Så musikken, jeg lavede dernede, reflekterede måske det, at jeg gik meget ud og hørte forskellige djs.

Men generelt egentlig tror jeg ikke, at stedet hvor jeg bor, reflekterer det så meget. Nu har jeg været i København to år, og man ikke kan ikke rigtig sige, at der er den vildeste scene for elektronisk musik. Jeg er i hvert fald rimelig understimuleret.

Q

Hvornår begyndte du at interessere dig for ældre genrer som funk, disco, jazz osv?

A

Det var også efter, at jeg begyndte at dyrke den mere clubbede musik. Når man dykker ned i genrer som techno og house, så finder man ud af, at det kommer fra disco, jazz, soul og alle de her ting. Og så kan jeg bare godt lide lyden af gamle plader. Det er meget det, jeg prøver at efterligne i min musik. Det hele er lavet på computeren, men jeg prøver at få det til at lyde, som om det er lavet alle andre steder.

LÆS ARTIKEL KØBENHAVNS EFTERTRAGTEDE TECHNO LYDER SOM KNUSTE HJERTER

Q

Hvornår startede du med at dj’e?

A

Da jeg var omkring 10 år gammel, var min fætter, som var teenager, hiphop-dj. Han var ligesom min helt dengang, og han viste mig sine pladespillere, som jeg endte med at arve, da han blev ældre og ikke gad det mere. 

Men det var mere scratch og battle tricks og den slags. Så jeg har faktisk altid dj’et, men har ikke tænkt så meget over det, indtil for et par år siden, da jeg begyndte at udgive de mere clubbede ting og blev booket til at dj’e på nogle klubber. Og nu synes jeg, det er det fedeste.

Q

Så hiphoppen var en slags fundament?

A

Ja, jeg startede egentlig med at lave hiphop, inden det gled over i sådan noget mærkelig eksperimenterende elektronisk. Men jeg har mest været til den instrumentale hiphop. Især de ting der udkom i sen-halvfemserne som DJ Krush og DJ Shadow. De har betydet vildt meget. F.eks DJ Shadows plade ‘Endtroducing’. Det var groundbreaking at finde ud af, at hiphop kunne være følelsesladet på den måde.

Det, jeg laver nu, er lidt en blanding af det hele. Det der med at følge en stil, det kan jeg ikke rigtig finde ud af.

Q

Du har udgivet på en del forskellige pladeselskaber. Inklusiv flere udenlandske. Hvordan finder du ud af hvor musikken skal udkomme?

A

Generelt har jeg ikke tænkt så meget over, hvor det skulle udgives. Men når jeg tænker over, hvordan de sidste fem-seks år har været, så er jeg begyndt at tage det mere alvorligt. For nu har jeg prøvet at udgive hos en masse forskellige labels, både større og mindre, og mit liv er mere eller mindre upåvirket af det.

Jeg har så heller aldrig haft hype, så det har måske noget med det at gøre. Men jeg er ret træt af at arbejde sammen med andre, så jeg har faktisk lige startet mit eget label sammen med to venner. Vi vil gerne udgive ting fra København, som man ikke rigtig hører andre steder.

Og så vil jeg gerne eliminere de dårlige ting, hvor man bliver uvenner over mixing og artwork og alle de her ting. For hvis jeg alligevel ikke får noget ud af det der kompromis, så kan jeg ligeså godt gøre det selv. Så skal man selv betale for det, men forhåbentlig sælger man nok til, at det går i nul. Det vigtige er jo, at musikken kommer ud.

Men Tartelet er det sted jeg synes der er mindst bullshit. Jeg synes, de udgiver nogle fede ting, og jeg synes det er der, det giver mest mening for mig lige nu.

For jeg har også udgivet på sådan nogle lidt douchy deep house labels fra Tyskland, hvor jeg så pludselig har stået og dj’et på en eller anden natklub i Belgien fyldt med V-neck T-shirts, Ray-Ban solbriller og steroide-typer. Fordi jeg har udgivet på det her store label, som har et bestemt ry.

Jeg har f.eks også spillet på Ibiza. Men det er også fordi, at jeg for nogle år tilbage lavede musik, der er klart mere poppet og kommercielt end det, jeg laver nu. Men alligevel, at blive fløjet til Ibiza og stå på sådan en natklub hvor der kom ild ud af ting og piger uden tøj på, der dansede på højtalerne. Der tænkte jeg, at nu bliver du altså nødt til lige at tænke lidt over, hvordan du får musikken ud.

Og det lyder jo helt latterligt, at jeg skal brokke mig over at blive fløjet til Ibiza med sol og strand, og få jeg ved ikke hvor mange penge for det. Men det er mere i forhold til integriteten, og der hvor jeg kommer fra. Det er slet ikke nogen ambition for mig at stå på store festivaler eller på Ibiza. Jeg kan godt lide at dj’e i små kældre hvor der et fedt anlæg, og hvor der måske er et par hundrede mennesker.

Q

Nu du har dit eget, er der så nogen pladeselskaber, du er inspireret af?

Da jeg voksede op, var det meget labels som Ninja Tune, K7 og Warp. Lige nu er der et label fra New York, der hedder Mr Saturday Night, som udgiver house i alle mulige afskygninger, og jeg synes de gør det på en superfed måde. Så det er en stor inspiration, for det jeg skal til at lave.

Men det vigtige med det, vi laver nu, er, at vi skal finde noget, der passer til hvem vi er. Og til København i forhold til scenen. Så selvfølgelig er vi inspireret af andre, men det vigtige er at finde ud af, hvordan man gør det på den rigtige måde selv. Det er en generel ting, både med hensyn til pladeselskab men også det at lave musik.

A

Er der nogle typer musik, der er mere af end andet i din pladesamling?

Det er lidt svært, for der er virkelig meget forskelligt. Men der er meget jazz. Og meget elektronisk. Men det der med den ene plade, der ændrer ens liv, det er noget der sker månedligt for mig.

Læs videre