Heartbeats » Film / TV » Film » 50 år i år: Dansk sømand hylder havets Olsen Banden

50 år i år: Dansk sømand hylder havets Olsen Banden

9. september 2017 | Christian Aziz

50 år i år: Dansk sømand hylder havets Olsen Banden

Kender du ikke filmen ‘SS Martha’, har du aldrig sejlet.

Tilbage omkring årtusindeskiftet aspirerede jeg selv til et liv på de syv verdenshave under den syvtakkede mærskstjerne – i filmen omskrevet til en trefork. Første ben på rejsen mod et sådant liv var seks måneder på den sagnomspundne Kogtved Søfartsskole, der stod for enden af en smal Allé med brede bøge og bugtede sig i bakkedal ned mod Svendborg Sund. På vores anden aften som kostskoleelever dernede satte vagthavende officer en film på, som han sagde, vi lige så godt kunne lære udenad, for tog vi ved lære af den, ville vi hurtigt falde til, når vi et halvt års tid senere blev spredt for alle vinde ombord på den stolte danske handelsflådes skibe.

Efter femten år senere at have sejlet både i Handelsflåden og i Søværnet forstår jeg godt, hvorfor denne film stadig har sin berettigelse i Det blå Danmark.

For den er i lige så høj grad et kulturstudie i livet til søs, som den er (eller var) god underholdning. En sociolog kunne ikke beskrive had/kærlighedsforholdet mellem broen og maskinen bedre. Eller hvor stor en rolle, forplejningen spiller for det sejlende personel. Jeg har både i Søværnet og i Handelsflåden mere end en gang oplevet en sulten sømand sætte sig til bords foran et bugnende bord og tørt parodiere Karl Steggers madglade kaptajn og konstatere, at han ”ikke synes der er nogle brottsjö-sild”.

At man skam skal tage provianteringen alvorligt, erfarede jeg som sprogofficer ombord på det danske krigsskib HDMS Absalon på det første piratjægertogt i Aden-bugten tilbage i 2008. Her var der ved en fejl blevet bestilt kaffe med kardemomme-smag, og det tærede hårdt på besætningens moral kun at have udrikkelig kaffe ombord i et par uger.

På samme måde kan man – skulle man formaste sig til at bede om en tjeneste eller ydelse der (åbenbart) ligger udenfor rimelighedens grænser ofte blive mødt af svaret ”Tror du det er Ørstedværket!?”.

I dag har mange film tilknyttet konsulenter som er vidende om den genre, tid eller øvrige forhold, som gør sig gældende for filmen, så producenterne sikrer sig, at filmen bliver så tro mod miljøet som muligt, hvis det er det, man ønsker sig. Det var næppe tilfældet med danske film tilbage i ’60erne, men ikke desto mindre ramte de altså med SS Martha plet noget så eftertrykkeligt.

Filmen er bygget op omkring besætningens ønske om at have det godt ombord, hvilket mildest talt bliver forpurret, da skibsrederen – en tydelig parodi på A.P. Møller – ser sig nødsaget til at sejle med ombord på Martha for at nå til Abradan for at indgå en aftale med sheikhen der, førend hans ærkerival, den norske skibsreder Amundsen får muligheden. Dermed er freden ombord forbi, og da det ene besætningsmedlems uduelighed efter det andet kommer for en dag, bliver de én for én lakonisk afskediget med den Trump-lignende sætning ”De er fyret”. En sætning som angiveligt også skulle have afsluttet flere Mærsk-ansattes karrierer gennem tiden.

En kærlighedshistorie mellem skibsrederens datter, koket portrætteret af Hanne Borchsenius, og den shanghajede tredjemester (Morten Grundwald) giver dog håb, og det hele ender forudsigeligt og folkeligt som det hørte sig til dengang.

LÆS ARTIKEL JACOB BELLENS: SOM BAR BLEV JEG HOLDT VÅBEN FOR AT SE FILM

Der er mange mindeværdige scener og one-liners i filmen fra 1967, som blev instrueret af Erik Balling. Ove Sprogøe, Morten Grundwald og Poul Bundgaard er også med, og Olsen-Banden træder således sammen for første gang som en syngende trio på en græsk taverna et år førend den første film om deres bedrifter udkom, og lige præcis den scene med det, som Hemingway kaldte for ”sand glæde og fordrukkent venskab” har jeg set udfolde sig mange gange, når sømænd falder i vandet på land.

I anledning af jubilæet vises filmen landet over i Nordisk Films biografer søndag d. 8. oktober. Det er alene værd at se filmen den dag på grund af det særlige fænomen, som jeg håber vil udspille sig overalt i landets biografer på samme måde, som det gør sig, når den bliver vist ved særlige lejligheder blandt søens folk; nemlig at salens publikum deler sig i to alt afhængig af, om man holder mest med dem på broen, eller dem i maskinen, og så ellers griner, buher og hepper i takt med, at filmen skrider frem til skiftevis den ene sides, og så den andens fordel, førend det ender med, at ”han fik sheikhen, og vi fik dig”.

(Foto anno 2003)

Christian Aziz (1981) er uddannet sprogofficer og folkeskolelærer. Han debuterede i 2016 som skønlitterær forfatter med romanen ”En fremmed krydser dit spor”, der er indstillet til Debutantprisen 2017. Han skriver lige nu på en bog om det digitale menneske.

LÆS ARTIKEL HJERNEN LÆRER BEDST NÅR DU KEDER DIG 

Læs videre