Heartbeats » Livsstil » Tech » Blockchain: Forstå hypen

Blockchain: Forstå hypen

13. september 2017 | Søren Vestergaard Thiesen

Blockchain: Forstå hypen

Programmørernes brainstrom – hvad kan blockchain bruges til? Foto: Søren Vestergaard Thiesen

Blockchain, bitcoin, kryptovaluta… du har sikkert hørt det før. Det har vi også. Heartbeats tog på Copenhagen Techfestival 2017 om blockchain, men før arrangementet blev skudt i gang (og blev færdigt), anede vi faktisk overhovedet ikke, hvad blockchain var.

Til gengæld havde vi hørt, at det skulle være revolutionerende. Hvordan det?

Lad os starte med noget nærliggende.

Find Stein Baggers penge

Kan du huske Stein Bagger-sagen? DR3 lavede en dokumentar, der hed ”Find Stein Baggers penge”. Stein Baggers penge er væk, og der er ingen, der aner, hvor de er.

Så langt, så godt.

Lad os kalde pengene for ”data”. Det er nemlig, hvad det er. Alle penge i hele verden findes ikke i fysiske eksemplarer. For tænk engang, hvis du skulle have en trillebør med pengesedler hver gang, du fik løn. Og hvad, når hvis du går i minus? Hvordan ser det ud i virkeligheden?

Forestil dig så nu, at alle mennesker med en internetforbindelse – til alle tider – kan se og finde alle penge, der er i hele verden, og spore alle de overførsler, der nogensinde er foretaget. Surrealistisk, ikke? Så havde DR3, groft fortalt, ikke grund til at sende en flok journalister til USA i en håbløs jagt på at finde Stein Baggers forsvundne penge.

For hvis man skiftede kroner, euro, dollar ud med den digitale valuta “bitcoin”, så kan man se alle penge, der findes i verden, og alle overførsler, der nogensinde er foretaget. Hvordan? Fordi bitcoin er en digital valuta, der er bygget på blockchain-teknologien.

Inden vi går videre, skal det skal dog understreges, at identiteten på de mennesker, som har handlet med pengene – f.eks. Stein Bagger -, ikke nødvendigvis kan findes. Identiteten gemmer sig bag en kode, som kan være utrolig svær at bryde.

Men selve transaktionerne og pengene – dém kan vi finde.

LÆS ARTIKEL SKAL ROBOTTER BETALE SKAT?

Hvad er blockchain?

Blockchain er en global, online database, som alle altid kan se, og lever ved konstant at blive delt mellem menneskers computere, der alle kontrollerer, at data er korrekte. Det kalder man i nørdsprog “peer-to-peer” (forkortet “p2p”). Alle computere har også en kopi af dataene.

Så hvis Stein Bagger modtager penge, så betyder blockchain-teknologien, at alle observerer, at Stein Bagger modtager penge. Det svarer til, at vi alle sammen skriver det, vi har set, ned på et stykke papir, lægger det i en bankboks og låser skabet for altid. Vi har alle set det pengene skifte hænder, vi har alle sammen skrevet det ned og låst boksen – og derfor kan Stein Bagger næppe lyve om det. Men bankboksen er transparent, så vi kan også alle se, hvad der ligger derinde!

Det gør blockchain-systemet gennemsigtigt, fordi data ikke kun befinder sig på én database, men altså imellem os alle sammen.

Vi fangede Henrik Føhns, tidl. vært på P1 Harddisken, der nu sender podcasten Techtropia for ingeniørforeningen IDA, til at give sit besyv med.

“Lad os sige, at vi indgår en aftale om et huskøb. Det er dokumenteret for eftertiden, og det kan alle se, samtidig med, at alle er en slags vidne på, at aftalen er indgået. Derfor har mange sammenlignet blockchain med tinglysning, som i gamle dage,” fortæller han.

Men når blockchain er digitalt, er bankboksen en databoks med en datalås (en “kryptering”).

Det er kun dem med en nøgle til datalåsen, som kan ændre i data – f.eks. en ændring, som en pengeoverførsel (fra én konto til en anden) er. Den lås, der sidder på data, er ligesom låsen på din hoveddør. Den kræver en helt bestemt nøgle for at blive åbnet. Men døren og låsen er som nævnt digital, så du kan ikke bare køre en rambuk ind i døren og vælte den. Det er mange tusinde gange sværere, hvis ikke fuldstændigt umuligt, så længe du ikke deler nøglen med andre.

Derfor snakker eksperter også om, at blockchain er et decentraliseret system, fordi alle har adgang til dataene ved at dele den imellem sig – altså en åben database.

Du ejer ikke informationen om dig selv – men det gør du snart

Skaberen af blockchain-systemet Ethereum vandt den prestigefyldte danske INDEX-pris gik i 2017. Han fik disse ord med på vejen:

“Hvis man vil være en del af den globale verden, bliver man nødt til at overgive sine rettigheder til en centraliseret tredjepart. Man skal indgå en kontrakt med et centraliseret system, f.eks. banken, regeringen, Facebook, der ejer informationen. Ejerskabet over informationen om dig er ude af dine hænder.”

Traditionelle databaser er nemlig ejet af centrale systemer (netop banker, den offentlige sektor, Facebook, forsikringsselskaber, boligmæglere osv.) – de har dataene og ikke deler ikke informationerne med omverdenen. Det danske CPR-register er også en database, og selv din mailadresse- og indbakke er en database. Det betyder et centralt system, hvor informationen er samlet. Hvis din mailadresse ender med @gmail.com, er databasen ejet af Google.

LÆS ARTIKEL SELVKØRENDE, SELVTÆNKENDE OG SELVTANKENDE. SÅDAN BLIVER DIN BIL

Ved at gøre data åbent for alle decentraliseres ejerskabet. Og det er hér, det bliver rigtig interessant.

Når alle i hele verden kan se databasen, er det tilsvarende svært at snyde og manipulere med den data, som befinder sig i ”blockchainen”. Skulle der være én person, der på mirakuløs vis skulle skaffe sig en nøgle, så de kan ændre i dataene, kan alle andre se, at det er blevet ændret. En offentlig vagthund. Eller nabovagt.

“Det er et system, hvor man holder øje med hinanden,” som Henrik Føhns fortæller.

Tidligere nævnte vi, at penge er data, der gemmer sig på bankens database – f.eks. på din bankkonto. Men dokumenter, underskrifter og ID-papirer er også en form for data, som man kan have i blockchainen.

Og netop blockchainens anvendelsesmuligheder var overskriften, da Heartbeats var på Copenhagen Techfestival i København.

Foto: Søren Vestergaard Thiesen

Foto: Søren Vestergaard Thiesen

Hvad kan blockchain bruges til?

Her er fem ting om blockchain vi lærte på Techfestivalen. Er revolutionen på vej? Bedøm selv.

1. Penge. Bitcoin er én (ud af mange) slags digital valuta, som kan overføres direkte mellem to mennesker uden at benytte en bank. Pengene findes kun digitalt. Eksistensen af dem kan kun bekræftes på én bestemt måde, og det overflødiggør pengeinstitutter, der skal passe på vores penge. Pengene er tilsvarende besværlige at stjæle, fordi de netop kontrolleres af alle på én gang (man siger, at det “kontrolleres af netværket”).

2. Farvel til dokumentforfalskning. Tænk på dit ID kort – og glem så dit rødbede-farvede pas. Alle kan se data, og du kan ikke ændre i den, hvis det ikke er din data. Hvis du ændrer det, kan alle også se det. Derfor er det med blockchain-teknologien uhyre svært at lave dokumentforfalskning af f.eks. kontrakter eller pas.

I Estland bruger man allerede Ethereum-blockchain til det såkaldte ”e-residency”, der netop er et digitalt ID, der gør, at du kan få adgang til al din data (inkl. pas, virksomheder, skatteoplysninger, forsikringer osv.) alle steder i verden – uden at have andet end et password, som ikke kan stjæles.

Ifølge Henrik Føhns er det en af hovedårsagerne til de store fremtidsudsigter og alle ekspertkommentarerne med stort svung.

“Hvorfor har vi advokater? Det har vi jo fordi, de skal tjekke, om de aftaler, vi indgår, er korrekte. Det behov mindskes kraftigt med blockchain teknologien,” fortæller han.

3. Lad os sige, at du bor i et land, hvor regeringen ikke er til at stole på. Du ejer måske en hjemmeside, som kritiserer systemet. Hjemmesiden tages ned af regeringen, fordi de ikke kan lide den. Databasen, hvor hjemmesiden ligger på, er centraliseret, og så skal regeringen bare lukke den ét sted, og så er den væk. Men hvis hjemmesiden benyttede blockchain, ville den eksistere på alles computere (fordi alle har en kopi af den data), og regeringen kan ikke lukke din hjemmeside.

4. Nødhjælp. Når du sender penge til nødhjælp, går en del af pengene igennem et system, som skal fordele dem i det udsatte område. Det sker, at pengene ender i de forkerte hænder og aldrig når frem til dem, der har brug for det. Hvem har ikke hørt om en korrupt diktator? Med blockchain-teknologien kan du sende penge, som kun kan modtages af dem, de er tiltænkt. Blockchain sørger nemlig for, at transaktionen kun åbnes mellem de to parter, der starter den, og kun modtages og udveksles af lige præcis de to. Det peger tilbage på princippet med bitcoins. Mellemmænd er ude af billedet.

5. Udfordringen er “skaleringsproblemet”, der blev omtalt flere gange til Techfestivalen. Det betyder, at i og med, at alle i blockchain-netværket skal godkende alle nye informationer, så kan det tage flere minutter at overføre en information (f.eks et pengebeløb). Det skaber simpelthen en flaskehals, som man skal have løst.

“Hvis man skal bruge blockchain som en måde at betale på, og eliminere alle valutaer, så kræver det, at man kan betale på et splitsekund. Sådan er det ikke i dag (med digital valuta på blockchain-teknologien, red.) – det tager simpelthen for lang tid,” afrunder Henrik Føhns.

———————————————————

Vidste du, at …

Ingen ved, hvem der har opfundet bitcoin og blockchain. Det blev offentliggjort i 2009 af manden/kvinden/gruppen under pseudonymet “Satoshi Nakamoto” som en teknologi til at holde styr på transaktionerne af bitcoins.

Hvis du har lyst til at dykke mere ned i blockchain-teknologien, anbefaler vi dig at lytte til Techtropias podcast om blockchain eller Tim Ferris om “The Quiet Master of Cryptocurrency”.

Læs videre