Heartbeats » Journal » Født på et usselt loftrum i Guatemala

Født på et usselt loftrum i Guatemala

7. september 2017 | Fabian Hansen

Født på et usselt loftrum i Guatemala

Titlen på The Attic Sleepers’ aktuelle debutalbum ‘Transit’ virker passende. Det at rejse er nemlig et gennemgående tema hos indie-duoen, der består af Matias Knigge og Mathias Barfoed fra København.

Ideen til bandet opstod i sin tid på en fælles rejse til Mellemamerika. I 2015 fik i de et mindre gennembrud med debut-EP’en ‘Lanquin’, men valgte kort efter igen at pakke kufferterne for at søge ro og inspiration i henholdsvis Vietnam og USA. Senest blev sangene til ‘Transit’ skrevet i Berlin.

INTERVIEW PEDE B: MIN KUSINE KØBTE ITALIENSK HIP HOP TIL MIG

Den danske musikscene har taget ganske pænt imod Attic Sleepers.

Lanquin’s blidt drømmende og folk-inspirerede indie-univers kastede singlerne ‘Lines’ og ‘Airport’ af sig, hvoraf den sidste blev den mest spillede sang på P6 BEAT samme år. Bandet har desuden været med i Karrierekanonen og blandt andet optrådt på Roskilde, Smukfest og SPOT-festival.

Vi mødte Attic Sleepers til en snak om betydningen af tekster vs musik, det at forvandle sin hobby til et arbejde og udfordringerne ved at være et indie-band i en tid domineret af urban- og elektronisk musik.

Q

Hvordan fandt i sammen som gruppe?

A

Mathias Barfoed: Vi har kendt hinanden og spillet sammen siden gymnasiet. Vi havde et andet band, som vi brød med omkring 2010, hvorefter vi tog på en rejse til Mellemamerika. Vi fik så jammet en del på den hippie-/druktur det endte med at blive, og derefter lå det ligesom i luften, at vi skulle lave noget sammen, da vi kom hjem.

Q

Hvad er historien bag Attic Sleepers-navnet?

A

Mathias Barfoed: Vi har altid haft det ret svært med titler, men det kom i forbindelse med turen, vi var på. Et af de steder, hvor vi virkelig fandt ud af, at nu skulle det være med hensyn til bandet var på et usselt loftrum, hvor vi boede i Guatemala. Der var ikke så meget andet at lave end at sidde og spille musik. Så det benyttede vi os af.

Matias Knigge: Men det er jo altid en superunderlig situation det der med at skulle finde på et bandnavn. Alle andre har fede navne, synes man, mens alt hvad man selv finder på er noget lort. Men så endte vi på det her navn.

Q

Hvordan er rollefordelingen i bandet. Hvordan bliver sangene til?

A

Mathias Barfoed: Knigge spiller trommer og percussion og alt det rytmebaserede, mens jeg primært synger og spiller guitar og lidt klaver. Eftersom vi kun er to, har vi været tvunget til at tage mange roller. Også i forhold til at lære nye instrumenter. I forhold til sangskrivningsprocessen er det mest mig der sidder og spiller guitar, og så dukker der efterhånden et eller andet op. Så synger jeg nogle melodier over det, optager det og sender det til Knigge. Så kan han sige ‘declined’ eller ‘approved’. Så kører vi videre med det, der lige rammer ham. Så kommer teksten til allersidst. Men teksterne er sgu mest bare billeder og stemninger som vi synes passer ind i den stemning der er i sangen.

Matias Knigge: I meget af det musik, vi selv hører, er vi også altid primært gået op i musikken. Jeg har megastor respekt for de der singer-songwriters som Leonard Cohen og Bob Dylan og kan godt lide at høre det, men hos os er det meget musikken, vi vil have til at tale. Selvom det måske lyder lidt kliche. Men på den første plade var det meget bygget på improvisation til melodier. Og på den måde kom der faktisk en eller anden ubevidst sammenhæng i det. Ofte er der en råd tråd, selv i improvisationen.

Q

Jeres første EP ‘Lanquin’ blev taget rigtig godt imod. I valgte dog at tage en pause efterfølgende for at tage ud at rejse igen. Er det nødvendigt for jer at rejse for at få inspiration?

A

Matias Knigge: Ja det er det meget. Men for os har det heller ikke været en pause som sådan, for selvom man er på den anden side af jorden, er der hele tiden ting der skal laves, og man går hele tiden og tænker over ting. Ikke kun selve musikken, for der er også alt mulig praktisk, der skal holdes ved lige. Pludselig er det heller ikke kun os to længere. Nu har man pludselig et hold. Så man er stadigvæk på selvom man har trukket stikket et par måneder.

Mathias Barfoed: Efter EP’en skete der det, at der kom rigtig mange live-koncerter. Og når vi nu kun er to, så skulle vi ud og hyre musikere. Og de laver jo også mange andre ting, så det var ikke altid at alle kunne. Så skulle man hyre nye ind, øve op, lave nye setups osv. Så vi blev efterhånden ret stressede. På et tidspunkt så vi så vores snit til at tage afsted, i en periode, hvor der ikke skete så meget, og hvor det ikke gik ikke specielt godt med sangskrivningen til den nye plade. Så vi følte os lidt pressede fra mange vinkler. Så tog vi bare en beslutning og sagde ‘fuck it’ – lad os se hvad der sker når vi kommer hjem. Det havde virket før, og det virkede igen. 

Matias Knigge. Pludselig går man også fra at have musik som sin hobby til, at det pludselig bliver ens arbejde. Hvilket betyder, at der kommer mange andre ting oveni. Så det der med at komme lidt væk og mærke, hvorfor man var så glad for at spille musik, det synes jeg var en ret fed ting.

Mathias Barfoed: Det var også det, ‘Transit’ pladen endte med at komme til at handle om. I det tidsrum, hvor vi skrev den, sad vi lidt fast. Og det handler i virkeligheden om at bryde ud. Og tage nogle pauser hvis man har lyst til det. For så at komme tilbage med noget ny energi.

Q

Hvordan oplevede i selv det at få hul igennem til radio, få mulighed for at spille masser af koncerter osv?

A

Mathias Barfoed: Vi startede selv med at skrive ind til P6, og de var meget hurtige til at tage fat i nogle af de første sange. Primært Casper Bach fra programmet ‘Debut’. Det var nummeret ‘Lines’, og det var første gang, vi blev spillet i radioen, og de plays, vi fik, satte ligesom gang i et eller andet. Det gav noget blod på tanden og et klap på skulderen om, at det vi laver sgu godt kan et eller andet. Så flyttede vi til Berlin for at koncentrere os et hundrede procent om at lave musik.

Matias Knigge: Efter det spillede vi en koncert i Huset i Magstræde, hvor Carsten Holm fra P6 var blandt publikum. Så spillede han ‘Airport’ i radioen næste morgen. Og så begyndte branchefolk pludselig også at synes, at det var mere interessant. De skulle lige vækkes lidt.

Q

Er det op ad bakke at være Indie-band i en tid hvor mainstream-musik er meget domineret af mere urban- og elektronisk-inspireret musik?

A

Mathias Barfoed: Det er det helt sikkert. På det her album har vi faktisk også prøvet at hive den akustiske guitar lidt væk. Selvom der stadig er mange af numrene, der er bygget op omkring den, arbejder vi os stille og roligt væk fra guitaren. Men det foregår på en helt naturlig måde. Vi er også selv begyndt at lytte til ting som The XX, Burial og forskellige electronica-ting. Man skal heller ikke jage det, der er populært. Det får man ikke noget ud af.  Vi laver bare det vi synes er godt lige nu. Men vi har haft brug for at lave det her album, som er lidt mere organisk og i den stil som vi lagde ud med. Efter det laver vi måske noget nyt.

Matias Knigge: Vi fik flere gange at vide, at vores musik ikke havde radiopotentiale, og at den ikke var kommerciel nok. Og så lytter man jo til folk fra branchen og tænker de ved hvad de taler om. Men så bliver man bare ved, og så mødte vi efterhånden nogen, der troede på det, og det var jo superfedt.

Q

Hvilke numre vil i fremhæve på ‘Transit’?

A

Mathias Barfoed: Vi er begge to ret glade for de to sidste numre ‘Advice’ og ‘Off into the night’. De er lidt mørke og dystre. Og tilpas storladne. Det kan vi meget godt lide.

Matias Knigge: Helt sikkert. Det lidt post-rockede i ‘Off Into The Night’, hvor vi får lov til at smadre lidt ud. Det har vi ikke rigtig gjort på den måde før. Der er en fed dynamik med tingene, der kommer helt ned og så eksploderer. Og så ‘Leopard’. Det var den første lidt mere uptempo, happy sang vi skrev.

Mathias Barfoed: Men især ‘Off Into The Night’. Det viser en lidt anden side af os. Det er også grunden til, at vi lagde de to sange til sidst, for det er lidt den vej, vi rykker nu.

The Attic Sleepers spiller i DR Koncerthuset den 15/9 og på Atlas i Århus den 16/9. Køb billet her og her

INTERVIEW JACOB BELLENS: SOM BARN BLEV JEG HOLDT VÅGEN FOR AT SE FILM

Læs videre