Heartbeats » Musik » Artister » Københavns eftertragtede techno lyder som knuste hjerter

Københavns eftertragtede techno lyder som knuste hjerter

8. september 2017 | Søren Vestergaard Thiesen

Københavns eftertragtede techno lyder som knuste hjerter

Foto: Culture Box

“Det, der foregår nu i København, er det vildeste, jeg har oplevet.”

Sådan siger Najaaraq Vestbirk, kendt under dj-aliasset Courtesy. ‘Det’, Courtesy taler om, er den overvældende udenlandske interesse for danskproduceret techno.

Courtesy er medejer og stifter af et af de nye, og meget populære, københavnske pladeselskaber. Samtidig har hun spillet mere end 60 koncerter på et år. I løbet af sommeren toppede hendes karriere, da hun spillede på Sonar Festival i Barcelona for flere tusinde mennesker, der var kommet for at høre hende fyre op for den ”københavnske lyd”.

”De københavnske numre lyder som knuste hjerter. De er skrevet på et tidspunkt, hvor musikerne havde det svært følelsesmæssigt. Lyden er mere et udtryk for noget personligt, end for noget andet,” forklarer hun.

Den lyd, som udlandet er vilde efter, startede – ligesom hendes egen karriere – her i København. Vi befinder os tæt på Enghavevej, hvor Courtesy har boet og huseret dengang, VEGA var det eneste rigtige tilholdssted for elektronisk musik, og stjernerne hed Kjeld Toldstrup, Djuna Barnes, Rune RK og Tomas Barfod.

Siden har byen ændret sig på flere måder.

Nu hedder de lokale helte i stedet Courtesy, Mama Snake, Rune Bagge og Martin Schacke. Og selv om du måske ikke har hørt om dem før, så elsker udlandet de danske stjerner.

Stor efterspørgsel på dansk techno

Som international dj befinder Courtesy sig i midten af technoens stormflod. Det er nemlig især på netop hendes pladeselskab, Ectotherm, at de mærker den enorme interesse for københavnsk techno.

”Jeg havde åbenbart ignoreret et par mails fra Marcel Dettmann, der gerne ville have en kopi af Rune Bagge-albummet. Jeg hører også, at Nina Kraviz er fan af vores pladeselskab, og Ben UFO spiller det også. Det er for vildt, at de her drenge får deres musik spillet af nogle af verdens største dj’s inden for den her type musik. Det er jeg enormt glad for,” fortæller Courtesy.

Siger de navne, hun omtaler, dig ikke noget, kan de forklares som technoens svar på Iggy Pop, Madonna og Justin Timberlake. Uden at fornærme nogen.

Ectotherm har i skrivende stund musikerne Rune Bagge, Martin Schacke og IBON i folden. Det er dem, Courtesy taler om, når hun siger ”drengene”. Det er dem, hvis knuste hjerter repræsenterer den ”københavnske lyd”. De er hendes venner, og derfor hører hun også noget i musikken, som andre ikke hører.

Og det er disse få, knuste hjerters lyd, Marcel Dettmann, Nina Kraviz og Ben UFO vil have fat i.

Men også i hjembyen mærker man forandringen.

Rune Bagge – Ingen tak til systemet (albumcover)

Ny scene i København

Og det er ikke længere på VEGA, det sker.

Siden begyndelsen af 2016 har tre nye klubber, flere ’warehouses’ – nedlagte fabrikshaller, der bliver til spillesteder – og fire pladeselskaber, der alle specialiserer sig i techno, set dagens lys (nattens mørke er måske mere passende) i København.

To af de nye klubber ligger side om side på Grønttorvet i Valby, der i sin tid blev bygget som forsøg på at flytte datidens fisk-, kød- og grøntsagshandel fra Israels Plads og ud af centrum. Det lykkedes ikke, og fra begyndelsen af 2017 har kommunen midlertidigt lejet de gamle bygninger ud, indtil de rives ned i 2018, hvorefter nye boligblokke skal opstå fra asken.

Men i mange år har det været spillesteder som Culture Box og KB18, der har holdt liv i en scene, som har kørt på vågeblus.

”Folk har virkelig været klar til, at der skulle ske noget,” fortæller Courtesy.

Men hvad var det, der skulle ske?

Nikolaj Jakobsen og Lukas Højlund står bag foreningen Fast Forward, der for halvandet år siden startede som en fest for 400 mennesker på Ungdomshuset med lokale dj’s. Allerede der blev de overrasket over opbakningen.

Heartbeats besøgte dem i deres studio på en gammel fabriksvej i Københavns Nordvest-kvarter.

Opsætning af Fast Forward-plakater i København / foto: Nikolaj Jakobsen (Facebook)

”Vi har begge været meget involveret i punkscenen, og vi har lavet hardcore, sludgemetal og stonermusik før,” fortæller Lukas. Og man mærker metalrockens forvrængede udtryk og punkens vildskab i den lyd, som København nu er verdensberømt for – selv om ingen af de danske technoproducere bevidst forsøger at efterligne det.

LÆS ARTIKEL STÆRKT KØBENHAVNSK PLADESELSKAB: VI ER TIL DE LET STØVEDE TING

Alt imens byens technomuligheder-, musikudgivelser og spillesteder vokser, melder festarrangørerne om fulde huse til hver event.

Til Strøm Festival i august blev antallet af gæster mere end fordoblet, da 1000 betalende gæster kom til et Fast Forward-arrangement på Enghavevej i København. To uger efter troppede 800 mennesker op til fest i Københavns Sydhavn, hvor gæsterne stod i kø natten lang for at komme ind og være med. Det gør Nikolaj og Lukas til den største technofest-arrangør i København, hvis man specifikt kigger på musikken som subgenre.

De er enig med Courtesy i, at der sker noget specielt i København.

”Det er som om, det hele begyndte at smelte sammen efter vi lavede Fast Forward-festerne. Men altså, der er gået meget forud, og vi skal ikke have æren. Der har altid været noget. BunkerBauer, Copenhagen Underground Possé osv (andre festarrangementer, red.), så det er ikke sådan, at ’det hele først blev fedt, da vi kom’-agtigt. Men der blev tændt en eller anden gnist,” siger Nikolaj og knipser med fingrene.

De to festmagere beskriver det som en slags lavineeffekt – hvis der ikke var nogen fester, gode initiativer eller pladeselskaber, var der heller ikke sket noget. Simpelt. Den lavineeffekt har også været med til, at det, som nu er den ”københavnske lyd”, havde støtten og en grobund for at vokse sig stor, stærkere og stolt.

”Mindst halvdelen af de numre jeg spiller, kommer fra København”

Det er i sig selv ikke en nyhed, at dansk musik giver genlyd uden for landets grænser. The Raveonettes har gjort det, Dizzy Mizz Lizzy har gjort det og Lukas Graham gør det stadig.

Til gengæld er det nyt, at dansk technomusik omfavnes af udlandet. Der er traditionelt set ikke et særlig stort publikum herhjemme, og succesen har været sparsom.

Selv om det er svært at give bud på, hvorfor det er så populært, vover Courtesy alligevel et svar.

”Det er bedre, fordi drengene har flere idéer, mere glimt i øjet og federe percussion. Trommearrangementerne er mere spændende. De forsøger ikke bare at kopiere den repeterende ’big room techno’-bølge, som mange andre kører på,” forklarer hun.

Hvis nogen da skulle have en autorititet til at svare, er var det Courtesy.

Som dj har hun taget ”drengenes” musik med til Stillehavet, hvor hun spillet københavnsk techno i Japan, Sydkorea, Vietnam, Brasilien, men også Portugal, Spanien, Italien, Frankrig, Island, Norge og Sverige har fået de nye rytmer i ørerne og fødderne. Og ikke mindst Tyskland, hvor hun flere gange har varmet det legendariske dansegulv på natklubben Berghain i Berlin.

”Jeg har aldrig spillet så ofte, som jeg gør nu. Aldrig. Og mindst halvdelen af de numre, jeg spiller, kommer fra København – folk elsker det,” fortæller den erfarne dj.

Tilbage i Fast Forward-studiet i Nordvest fortæller Nikolaj og Lukas – selv om de næsten skal tvinges til et svar –, at forklaringen på kæmpesuccesen hjemme i København er, at når et initiativ bliver positivt modtaget, så starter det en ny energi, som får andre til at hoppe med og arbejde videre med idéerne.

Det bliver i sidste ende til flere fester, pladeselskaber – og nye spillesteder, nyt publikum, flere gode idéer. Og en ny lyd.

Hvad siger forskningen?

Lars Kjerulf Petersen er kultursociolog og forfatter til bogen ”Technokultur – musikken, fællesskabet, samfundet”. Heartbeats fangede ham på telefonen til en snak om den nye technoscene i København. Findes der en videnskabelig forklaring på fænomenet?

”Det musikalske udtryk i techno er meget særpræget, og nogle gange får særprægede udtryk en forbavsende stor følgeskare. Det vidner måske om en stor rummelighed derude. Samtidig har vi en del sociologisk teori fra 80’erne og 90’erne, der taler om ’stedets nødvendighed’ – altså, i dette tilfælde, at opleve musikken i det rigtige fysiske rum.”

Lars Kjerulf Petersen uddyber, at følelse og erkendelse er knyttet til den såkaldte ”kropslige erfaring”. Det betyder, at musikken bedst opleves i det rum, hvor den er tiltænkt. I gamle dage, ved technoens fødsel, var det især i tidligere fabrikshaller i Detroit, USA, hvis store og stolte bilindustri var på dødens rand.

Men også musikkens udtryksmuligheder ændrer sig, når ny teknologi kommer til. Derfor lyder den københavnske techno ikke som i gamle dage, om end de trækker på dele af samme lydbillede.

”I dag har vi en situation, hvor teknologien og demokratiseringen af musikproduktions-apparatet giver mulighed for at skabe ikke-skematiske, flydende skift i lyde og rytme. I 80’erne var det nok mere simple 4/4 beats – ikke at der er noget galt med det.”

Da vi præsenterer Lars Kjerulf Petersen for Rune Bagges musik, og sociologen er helt klar i mæglet.

”Jeg synes egentlig, at Rune Bagges støvede lyd med masser af rumklang lyder som i gamle dage: det lyder af nedlagte fabrikker og minder om den lyd, jeg mødte først i 90’erne. Selve opbygningen bruger også nogle af de klassiske greb. Men det skal ikke lægges ham til last. Han kan sine ting og gør dem godt,” fortæller han.

Klimaet har det ad helvedes til, Trump er præsident – og nu vil folk bare gerne danse

Tilbage i Nordvest præsenterer vi Fast Forward-arrangørerne for forskningens bud på, hvad der får interessen for musikken til at opstå.

”Der kan sagtens sidde nogle og analysere på de her ting, kigge tilbage i tiden og sige, at rave-scenen i 90’erne kom efter 80’erne og den kolde krig, hvor folk havde brug at være eskapistiske, væk fra at være sorte-seende og have det grineren og danse i stedet. Det samme kunne man sikkert sige nu, hvor der har været finanskrise, Trump er præsident og klimaet har det ad helvedes til – så nu vil folk bare gerne danse og hygge sig. Man kan sikkert altid drage paralleller til et eller andet, men man kan ikke give et endegyldigt svar på, hvorfor det lige præcis sker nu og her,” svarer Lukas henkastet.

LÆS ARTIKEL MUSIKALSKE SVINERE FRA NIXON TIL TRUMP: FUCK YOU MR. PRESIDENT!

Alle festarrangørerne i København har deres egen måde at tilgå en technofest på, og Nikolaj Jakobsen og Lukas Højlund er ingen undtagelse. De trækker på oplevelserne fra det punkmiljø, de selv kommer fra, og de klassiske oplevelser af en piratfest.

Lige som Lars Kjerulf Petersen tænker de også, at det fysiske rum er en stor del af succesen.

”Ved piratfester er det en positiv del af oplevelsen, at man kommer til et nyt sted, der skal udforskes. Man aner ikke, om man skal gå til højre eller venstre. Hvad mon der er inde bag dén her dør? Så kommer man ind i et nyt rum, hvor der er en scene. Går man videre, op ad en trappe, er der et helt andet rum og man tænker, hvad fanden sker der,” fortæller Lukas.

Nikolaj overtager.

“Ja, og så tror jeg da også, at mødet mellem punk- og aktivistkultur, en mere jordnær måde at ’rave’ på og social aktivisme, gør en stor forskel. Vi stabler arrangementet på benene i fællesskab, gennem vores store netværk af aktivister – senere medarbejdere – der udgør og præger vores events,” forklarer han.

Technomusik er blevet afstigmatiseret

Hos Courtesy tager den ‘kropslige oplevelse’ også en del af æren for, at technostederne har fået et stort publikum i København.

“Første gang jeg skulle på Et Andet Sted (én af Valby-natklubberne, red.) fik jeg en ‘wow’-oplevelse. Når man skal derhen, cykler man ret langt væk og ind i en gård, godt gemt væk ude i et gammelt industriområde. Og jo tættere du kommer på, desto højere bliver bassen fra musikken. Jeg fik kuldegysninger. Dét tror jeg, at gæsterne er vilde med – de tænker ikke de knuste hjerter, men på at tage på eventyr ud i noget nyt og ukendt,” fortæller hun.

Der er dog også noget andet, som har været medvirkende til succesen.

”Technomusik er blevet noget, som flere lytter til. Men Strøm Festival skal have en stor del af æren – de været med til at afstigmatisere techno og dansemusik ved at forklare politikerne, at det ikke er farligt. Men den københavnske lyd er virkelig bare en håndfuld mennesker, der laver den, og få andre, der har gjort benarbejdet for, at festerne kan lade sig gøre. De skal, sammen med dem, der kommer og betaler entré, have kredit for det,” fortæller dj’en og konkluderer:

”Vi er helt sikkert ved begyndelsen.”

———————————————————

Fakta:

Hvis du er interesseret i at udforske den nye, elektroniske musikscene i København, kan du følge med på Facebook, hvor programmet jævnligt opdateres om events og musik. Her får du en liste:

 

Læs videre