Heartbeats » Film / TV » Serier » Sådan kommer du videre, når Twin Peaks er slut

Sådan kommer du videre, når Twin Peaks er slut

5. september 2017 | Henrik Reinberg Simonsen

Sådan kommer du videre, når Twin Peaks er slut
Foto: HBO Nordic
Og det var så det.
18 foruroligende og frustrerende afsnit af ’Twin Peaks: The Return’ er fløjet forbi. Vi fik først vores elskede Special Agent Dale Cooper med den ubestikkelige moral og glimtet i øjet tilbage efter 16 afsnit. Indtil da stod den på Bad Coop med det døde blik + den komatøse Dougie Jones og hans kastrerende kone, Janey-E.
Det var næppe en byttehandel, mange egentlig havde ønsket sig.

LÆS ARTIKEL KAN TÆRTEN OG KAFFEN SMAGE LIGE SÅ SUBLIMT OG HVEM SKAL SPILLE KILLER BOB?

Men David Lynch laver ikke ønskekoncerter. I stedet for at binde sløjfer har Lynch og medskaber Mark Frost inddraget hele det amerikanske landkort – fra South Dakota til Las Vegas – brændt en masse nye broer, nedbrudt flere populære karakterer, efterladt en buket af løse ender og i stedet lavet et 18 timer langt studie i nostalgiens nytteløshed og mørkets fremmarch over alt; med fantastisk skuespil fra især Kyle MacLachlan, Naomi Watts og Robert Forster – og med pinagtigt kiksede computereffekter, når vi eksempelvis skulle tilbydes et blik ind i den evigt martrede Laura Palmers englesind.
Afslutningen blev ikke en forløsning eller en opklaring af de utallige dunkle mysterier og plots; den fjernede os blot endnu længere i tid og rum fra den happy ending, som Lynch og Frost kun i enkelte scener gav os antydningen af.
Alt i alt klassisk Lynch? Ja. Det synes jeg. Den sidste scene vil – med al sin bundløse eksistentielle rædsel sidde længe i mange af os, tror jeg. Men vi skal også videre med vores liv nu, ikke sandt. Nogle af os trænger i alvorlig grad til at tænke på noget andet.
Så jeg foreslår i al ydmyghed her et par serier og film, der kan fungere som farbare veje ud af Twin Peaks. Alle tips rummer en eller anden relation til denne egensindige serie, der nu står som en monolit med to smukke tinder i det amerikanske TV-landskab.

Enlightened (HBO, 2011-2013)

Diane, som var Agent Coopers usynlige følgesvend i de 2 første sæsoner, havde jeg forestillet mig som en slags krydsning mellem Agent Scully, Marie Curie og Moder Teresa. Ikke mindst da rygterne opstod om, at hun skulle spilles af Laura Dern. ”Diane” viste sig at være et produkt sendt af de mørke magter. Hun var også vrangvillig og generelt ucharmererende i broderparten af serien. Først i de allersidste afsnit fik vi en Diane at se, der kunne leve bare en smule op til forventningerne. ”Diane” blev spillet syrligt af vidunderlige Laura Dern. Hvis du har brug for at genetablere dit crush på denne store skuespillerinde, så kan du passende prøve HBO-serien ’Enlightened’. Her spiller Laura Dern en kvinde, hvis tilværelse er snublet. Hårdt. Med ansigtet først. Serien er en ren Dern-maraton med al den charme, menneskelighed og sårbarhed, som vi ikke oplevede meget af hos ”Diane.” Enlightened er hjerteskærende og til tider decideret ubehagelig at kigge på. Pinlighedsfaktoren er enorm, og blikket på den moderne arbejdsplads er iskoldt.

Sunset Boulevard (spillefilm, 1950)

Twin Peaks’ tunghøre FBI-mellemleder Gordon Cole spilles af David Lynch selv. Karakterens navn er lånt fra denne s/h-klassiker, der på flere måder er en ældre slægtning til Lynchs eget mesterværk ’Mulholland Dr’ (2001). I ’Twin Peaks: The Return’ ser Dougie Jones filmen og hører navnet på sin tidligere overordnede i den vigtige scene, hvor han for alvor tager initiativ til at kortslutte Dougie og blive til handlekraftige, retskafne Cooper igen. Vi har således nok at takke denne film for. Den er også en af mesterinstruktøren Billy Wilders pragtværker. Her er bidende satire kombineret med hjertesorg og en appetit på det lettere groteske, som David Lynch tydeligvis har sat som et pejlemærke i sine egne film.

Room 104 (HBO, 2017)

Små short stories, der alle udspiller sig på det samme hotelværelse, men ellers ikke har noget tilfælles. Flere af dem inducerer den samme utilpashed, der er karakteristisk for David Lynch. Og så er der ingen myldrende persongallerier at holde styr på som i ’Twin Peaks: The Return’. Hvert afsnit her har nye karakterer og kan nydes uafhængigt af de andre. (Drengen i det første afsnit: Hvis man selv dagligt står med små pædagogiske udfordringer i form af et hurtigt voksende børnehavebarn, er knægten her mindst lige så skræmmende som Lynchs talende træ.) Og hvis konceptet lyder bekendt: En vis David Lynch lavede såmænd det samme med ’Hotel Room’ på HBO i 1993, dengang takkede HBO nej efter at have fået de første tre ture på en halv time hver gennem et andet hotelværelse.

Paris, Texas (spillefilm, 1984)

Elskede du også Carl; den godmodige ejer af trailerparken uden for Twin Peaks, der på 0,5 kunne hidkalde kørelejlighed ved at trutte i en slags indianerhorn? Den 91-årige Harry Dean Stanton har været med på utallige David Lynch-film i biroller. Men man skal unde sig selv at opleve den mutte amerikaners stilfærdige soloridt i Wim Wenders’ skive americana fra de åbne vidder. I denne film spiller han over for Nastassja Kinski, en skønhed er så æterisk, at det kan undre, at David Lynch aldrig har castet hende. Eller rettere: Nastassja Kinski er faktisk med i David Lynchs ’Inland Empire’ (2006). Hun optræder i en sekvens, der finder sted under rulleteksterne. Hendes rolle er blot tituleret som en ”Special Appearence”.

Den tyske instruktørs dybt amerikanske film er vindblæst og gør godt på samme måde som go’ country. Harry Dean Stanton er i øvrigt selv udøvende musiker, og fik da også lov at give et nummer i ’Twin Peaks: The Return’.

The Hidden (spillefilm, 1987)

Ok, den her har jeg faktisk ikke selv set, men hvis man efter endt gennemsyn af ’Twin Peaks: The Return’ føler, at der var alt for lidt Special Agent Dale Cooper og alt for meget Forest Gump-møder-Rain Man i form af Dougie Jones, så tjek lige det her referat fra IMDB:

 An alien parasite with the ability to possess human bodies goes on a violent crime spree in L.A. A human cop, detective Tom Beck, and an alien cop posing as a young FBI agent Lloyd Gallagher (Kyle MacLachlan) both pursue the parasite who frequently changes his human hosts.

Og filmen er fra 1987, altså tre år før en ung Special Agent Dale Cooper for første gang ruller ind over bygrænsen til Twin Peaks, mens han taler om de fantastiske Douglas-grantræer…

Hav et godt post-TP-liv!

LÆS ARTIKEL SERIEDRONNING ELSKER KVINDER – MAN TUGTER DEN MAN ELSKER

Læs videre