Heartbeats » Samfund » Urbanitet » Ane Cortzen: Der er for meget HC Andersen over København

Ane Cortzen: Der er for meget HC Andersen over København

31. august 2017 | Martin Finnedal

Ane Cortzen: Der er for meget HC Andersen over København

Ane Cortzen er under dette års Golden Days festival vært og moderator for fire gratis debatter om arkitektur. Samtlige debatter peger på, hvordan København, som biskoppen Absalon angiveligt grundlagde for 850 år siden, kommer til at se ud i fremtiden.

LÆS ARTIKEL STORBY: KØBENHAVNERFORTÆLLINGER PÅ FILM 

Heartbeats har – baseret på de fire debatters præmisser – spurgt Ane Cortzen, hvordan hun selv forestiller sig fremtidens København.

Q

Kan København vedblive at være en by, hvor bygningerne er begrænset til fem etager eller vil vi blandt andet på grund af befolkningstilvækst se mange flere højhuse?

A

Jeg synes, tanken om København som et sted, hvor tårnene definerer byen, og der derfor ikke må stikke noget op for at hindre udsigten, har holdt udviklingen tilbage i alt for mange år. Det ville være fantastisk, hvis man løsner mere op for det. Axel Towers, som næsten lige er blevet færdige, synes jeg er et vanvittigt flot byggeri, som i høj grad er med til at gøre København til en kosmopol. Også SAS-hotellet, som jo næsten står midt i byen, er en meget smuk bygning, som nærmest svæver. Du lægger slet ikke mærke til den, når du går forbi. Også Fering-huset i Ørestad er sindssygt smukt. Men de er et fåtal. Der er mange projekter gennem årene, der er døde, fordi der er consensus om, at vi skal være en fin lille turistdestination med en middelalderby. Der har været for meget Nyhavn og H.C. Andersen i mange år. For eksempel døde Utzons svømmehal ved Søpavillonen på grund af et folkeligt krav om at beholde, hvad der i virkeligheden bare er et forvokset kolonihavehus. København har været for tuttenuttet og konservativ i alt for mange år.

Q

Hvordan bruger vi ressourcerne bedst muligt i fremtidens København? Hvad vil vi se mere af?

A

Vi vil begynde at tænke meget mere cirkulært. BIGs nye forbrændingsanlæg Amager Bakke bygger på en ide om at tage noget af det, vi synes er belastende ved byerne som for eksempel store fabrikker og tænke i, hvordan man kan udnytte dem rekreativt (til skibakke og klatrevæg, red.). Det er jo en fantastisk ide. Urban gardening og endda urban farming er ideer i samme stil. Vi har tidligere kigget på byer som et nødvendigt onde og aldrig set det som en force, at folk flytter sammen på et meget lille område. I gamle dage var man nødt til at tage ud af byen for at se natur. I dag hiver vi naturen ind i byen.

Q

Vi taler i disse år meget om klimaforandringer og oversvømmelser. Hvordan kommer vi til at bo med vandet som nabo og hvilke muligheder giver det for at tænke nyt?

A

Lige nu arbejder man meget med lokal afledning. Der er mange projekter, hvor arkitekterne tænker i at aflede vandet på en interessant måde og forsøger at skabe lokale oaser. Lindevangsparken på Frederiksberg er et godt eksempel. Ved skybrud opstår der et lille springvand på en plads i parken. Der har jo også været tale om at åbne Åboulevarden, selv om det projekt lige nu ikke ser ud til at blive til noget. Jeg synes stadig, det er en god ide. Da man åbnede kanalerne i Aarhus, opstod der et fantastisk liv. Jeg tror, vi kommer til at se flere lokale søer rundt omkring for derved at lede vandet ind i byen og bruge det på en spændende måde i stedet for at lede vandet ud af byen. Der ligger en stor opgave for arkitekter, designere og landsskabsarkitekter at bruge omstillinger på en begavet måde. Man kan med fordel lade sig inspirere af New Yorks Highline som er et eksempel på, at man har omdannet noget gammel industri, som man egentlig helst ville have været af med, til en park, der giver stor glæde for turister og lokale.

Q

Hvordan påvirker digitaliseringen vores måde at leve i fremtidens København? Hvad kan vi glæde os til at se i gadebilledet?

A

Vi kender alle sammen det, at man brænder en masse benzin af på at lede efter p-pladser. En smart city, som man kalder det, vil selv kunne fortælle præcis, hvor der er en ledig p-plads, ligesom den også vil kunne fortælle renovationsarbejderne, hvornår skraldespandene er fyldte, så de ikke kører forgæves. Man kunne også forestille sig gadelamper, der kun tænder, når der er fodgængere og lamper langs cykelstien, og som først tænder, når der er cyklister i nærheden. Det er i høj grad teknologiske løsninger, men vi kan heldigvis se på for eksempel prototyperne på selvkørende biler og busser, at de løsninger, vi kommer til at se, opstår i spændingsfeltet mellem ingeniørkunst og design.

Q

Hvad har overrasket dig mest ved Københavns udvikling gennem de seneste 20 år?

A

For 20 år siden begyndte jeg at læse til arkitekt. Dengang blev der nærmest ikke bygget noget i København. Det er jo eksploderet siden: Ørestad, Sydhavn og Nordhavn. Der er sket en eksplosiv udvikling helt vanvittigt hurtigt. Man kan næsten ikke følge med. Dog er det først nu, man fornemmer en eftertænksomhed om, hvordan man vil skabe de nye bydele. Ørestad blev bygget, uden at man tænkte over, hvad der skaber den gode by. Pludselig stod Fields – Nordeuropas største shoppingcenter – der bare. Midt på en mark nærmest. Der er bygget en masse lort, fordi for mange mennesker ville tjene for mange penge for hurtigt, så der er lavet meget spekulationsbyggeri. Men der er omvendt også lavet meget godt byggeri. Nordhavn for eksempel bliver transformeret i et meget langsommere tempo, og man husker at bevare det, der gør Nordhavn til Nordhavn: Union-kulkranen, de røde træbygninger osv. Her taler man til gengæld om, at det kun er for dem, der har penge. Det er så heller ikke så godt.

Q

Hvad er dit håb for fremtidens København?

A

Hvis jeg forestillede mig, at jeg lå i dvale og først oplever København igen om 100 år, forventer jeg at se en meget mere intelligent by, hvor man har optimeret og forfinet de levevilkår, der nu er gang er, når man bor i byen. Jeg tror, man i fremtiden vil grine af, hvor klodset nutidens mennesker har indrettet sig. Jeg har fornylig været i Shanghai og der set, hvad der på mange måder bliver fremtidens storby. Det er i langt højere grad en smart city, hvor man kan undgå flaskehalse og myldretidstrafik. Det er så ikke helt lykkedes i Shanghai, men det tror jeg, man kommer til at se. Jeg tror, man vil have løst problemer med for eksempel at have en nabo, der generer med sit harmonikaspil. Enten mødes alle harmonikaspillerne digitalt og finder ud af at bo sammen – eller også vil man have opfundet et digitalt system, der fjerner al støjen.

—————————————————————————————

Ane Cortzen blev i 2001 uddannet arkitekt og grafisk designer fra Kunstakademiets Designskole. Hun er blandt andet kendt for tv-programmet TV!TV!TV! I dag er hun kulturchef for Kähler-koncernens restauranter.

DEBATTER

2. september kl. 13:00 – 14:30 H2OPENHAGEN – den blå by BLOXHUB OBS UDSOLGT

https://goldendays.dk/program/?kbh-fremtid=true&id=149

6. september kl. 17:00 – 18:30 COPENHAGEN den digitale storby BLOXHUB

https://goldendays.dk/program/?kbh-fremtid=true&id=507

7. september kl. 17:00 – 18:30 COPENHIGH – den tæt-høje storby. BLOXHUB

https://goldendays.dk/program/?kbh-fremtid=true&id=540

18. september kl. 17:00 – 18:30 CIRCULAR C♲PENHAGEN – ressourcebyen BLOXHUB

https://goldendays.dk/program/?kbh-fremtid=true&id=723

Læs videre