Heartbeats » Livsstil » Krop » Hjernen lærer bedst, når du keder dig

Hjernen lærer bedst, når du keder dig

7. august 2017 | Christian Aziz

Hjernen lærer bedst, når du keder dig

Sommerferien lakker mod enden. Arbejdet kalder på os igen. Med sine blinkende ikoner på telefonen, når mails, telefonopkald og alt det andet støj igen begynder at tikke ind.

Forhåbentlig har du slappet af i ferien og restitueret? Både din krop og din hjerne? De fleste af os er rigtig gode til at flade ud i en liggestol eller en hængekøje, men ikke alle formår at give hjernen den pause, den har brug for. Vi har i mange år vidst, at det er dumt at tjekke sin arbejdsmail, når vi er på ferie. Alligevel gør alt for mange det – dagligt.

Vi kværner rundt på de sociale medier og har travlt med at lægge billeder op af vores ferier og følge med i, hvordan vores venner, kollegaer, og hvem vi nu ellers er på Facebook med lægger op fra deres ferier – og det er ikke så lidt!

LÆS ARTIKEL HALLO, DER ER ET MENNESKE, DER BETJENER DIG. LÆG DEN MOBIL

Men at kede sig er faktisk slet ikke så slemt endda. For det betyder, at hjernen ikke får nogle inputs, som den skal forholde sig til. Og det er sundt. Engang imellem.

Ingen har formuleret det smukkere end den tysk-jødiske filosof, Walter Benjamin, der sagde, at ”kedsomhed er drømmefuglen der udruger erfaringens æg”. En poetisk og langt mere sigende version af “Kloge børn keder sig aldrig.” For alle børn og voksne bør som sagt ”kede” sig lidt engang imellem, hvis man med at kede sig mener, at man ikke får nogle inputs udefra.

Læring gennem søvn

Forskere har dokumenteret, hvordan hjernen arbejder i disse pauser, hvor for eksempel meget information bliver overført fra kort- til langtidshukommelsen. Det gælder også for vores søvn – den ultimative pause.

I år 2000 foretog forskeren Pierre Macquet fra University of London forsøg med at scanne hjernerne hos frivillige under kompleks indlæring. Deres hjerneaktivitet blev optaget via scanneren, og om natten kunne han konstatere, at præcis de samme hjerneområder, som om dagen havde været involveret i den kompilerede indlæring, nu var aktive igen under REM-søvnen, som er der, hvor vi drømmer.

Det valgte han at tolke som hjernens forsøg på at styrke den indlæring, der havde fundet sted. Han blev efterfølgende bekræftet i sin formodning, fordi deltagerne efter nattesøvnen havde forbedret udførelsen af opgaver, de havde fået dagen før. Det er måske særlig rart at vide, hvor vigtig nattesøvnen er i disse tider, hvor 7. sæson af Game of Thrones netop er startet og truer rigtig manges nattesøvn.

Gør arbejdet færdigt

I dag betragter mange det at kunne multitaske som en fordel. Og jeg medgiver da, at for eksempelvis en pilot er vigtig at være i besiddelse af en høj simultankapacitet. For os andre er vi ofte bedre tjent med at gøre færre ting ad gangen, og i sidste ende er det også oftest det mest effektive.

Min nabo, som er en Reumert-vindende instruktør, valgte forleden at slå græs på sin havetraktor samtidig med, at han ofte besvarede sin mobiltelefon. Det resulterede i, at han konstant måtte slukke havetraktoren og fik forhalet sin græsslåning så længe, at han ikke blev færdig, fordi regnen kom og satte en stopper for hans arbejde.

LÆS ARTIKEL PLATON HAVDE VÆRET STOLT AF LUKAS GRAHAM

Om han fik besvaret telefonopkaldene på tilfredsstillende vis, ved jeg af gode grunde ikke, men det er et klassisk eksempel på, at vi sjældent lykkes, hvis vi forsøger at gøre for mange ting samtidig.

Så næste gang, du tager dig en pause, så prøv at lade det være en reel pause, hvor du ikke lige betaler regninger, eller tjekker det ene eller andet på din telefon. Og det gælder i og for sig også, når du arbejder. Upåagtet hvilket job du har. Gør du det, vil du måske opleve fortsættelsen til Walter Bejamins citat. I sin fulde længde lyder det nemlig:

“Kedsomhed er drømmefuglen der udruger erfaringens æg. Raslen i løvet fordriver den.”

LÆS ARTIKEL LE GAMMELTOFT: FERIE PÅ GENBRUGSSTATIONEN

Christian Aziz (1981) er uddannet sprogofficer og folkeskolelærer. Han debuterede i 2016 som skønlitterær forfatter med romanen ”En fremmed krydser dit spor”, der er indstillet til Debutantprisen 2017. Han skriver lige nu på en bog om det digitale menneske.

Læs videre