Heartbeats » Karriere » Selvstændig konsulent: Hvis ikke der er en konflikt, så skaber jeg den

Selvstændig konsulent: Hvis ikke der er en konflikt, så skaber jeg den

31. juli 2017 | Redaktionen

Selvstændig konsulent: Hvis ikke der er en konflikt, så skaber jeg den

”Der skulle gå mange år, før jeg opdagede, at det, jeg er dygtig til, er at være irriterende. Det er at være provokerende. Og jeg burde have vidst, at jeg er dårlig til at være ansat, for jeg kan ikke tage imod en ordre. Jeg er antiautoritær, og jeg stiller spørgsmål og gerne kritiske spørgsmål. Og jeg kan lide konflikter. Hvis ikke der er en konflikt, så skaber jeg den, for det ilter mit blod. Det er ikke så godt, når man er ansat, men det er fantastisk, når man er konsulent.”

Soulaima Gourani har været selvstændig virksomhedsrådsgiver, foredragsholder, motivational speaker med videre siden 2007.

Dengang oplevede hun for tredje gang at blive fyret. Vel at mærke på et tidspunkt i hendes liv, hvor det passer langt de fleste rigtigt dårligt at miste deres job.

”Jeg var gravid, og jeg blev faktisk lidt slået omkuld af det”, fortæller hun i et videointerview i serien Drive – mod til at lede.

Til gengæld fik Souleima Gourani, som på det tidspunkt blandt andet havde været ansat i ledende stillinger i AP Moeller Maersk Gruppen og Hewlett Packard, en pludselig indsigt ud af den sidste fyring.

”Livet har hele tiden fortalt mig, at jeg skulle noget andet (end at være ansat, red.). Og det har været skræmmende for mig at bygge min egen sti. Da jeg startede med at være selvstændig, var der ikke så mange, der gjorde det, jeg gør. Hvordan kan man leve af at motivere og inspirere og provokere? Det var der ikke så mange, der gjorde.”

LÆS ARTIKEL EKS-BALLERINA I THE BUCKET LIST: JEG BLEV KALDT THE QUEEN OF THE NIGHT

Hendes egen vej har blandt andet ført til den prestigefyldte titel Young Global Leader 2012 (udpeget af World Economic Forum), der har betydet, at hun siden har rådgivet regeringer og siddet i flere tænketanke rundt om i verden. I 2013 blev hun placeret på en liste over Nordens 20 bedste og mest indflydelsesrige erhvervs-tænkere.

I interviewet fortæller hun blandt andet om, hvordan hun bruger sin misundelse på andres menneskers succes som et aktivt drive til at opstille mål for sig selv – og lykkes med dem.

Hun fortæller også om at turde tage det store spring og flytte til USA, nærmere bestemt Austin, Texas, hvor hun nu bor med sin familie.

”Når jeg begynder ikke at gøre mig umage, så skal jeg gøre noget nyt….Hver gang jeg har skullet genopfinde mig selv, har jeg skullet flytte mig fysisk.”

Se hele interviewet her:

LÆS ARTIKEL LE GAMMELTOFT: FERIE PÅ GENBRUGSSTATIONEN

Læs videre