Heartbeats » Film / TV » Film » Testosteronbomber: De bedste boksekampe på film

Testosteronbomber: De bedste boksekampe på film

14. juni 2017 | Thomas Brunstrøm

Testosteronbomber: De bedste boksekampe på film

Foto: Nikola Predovic

I morgen torsdag er der premiere på det danske drama om bokseren Jørgen ‘Gamle’ Hansen, der uddelte øretæver i 70’erne og 80’erne og forsvarede sit europamesterskab adskillige gange med succes. Filmen med Mikkel Boe Følsgaard i hovedrollen er ikke som sådan et decideret mesterværk – til gengæld er den en god anledning til at kigge lidt på de bedste boksekampe i filmhistorien.

Boksefilm er en ganske særegen filmgenre, der med få undtagelser følger fuldstændigt den samme opskrift men alligevel ofte er vældigt seværdige. For det ER bare sjovt at se en mand være helt ude i tovene (bogstavelig talt), ryge i gulvet (bogstavelig talt) og SÅ kæmpe sig tilbage og vinde den store kamp mod den onde, onde modstander til sidst. Her er fem af filmhistoriens mest mindeværdige kampe i ringen:

Rocky Balboa vs. Ivan Drago (‘Rocky IV’, 1985)

Jo jo, ‘Rocky’ fra 1976 er da på mange måder en bedre film og vandt også en Oscar og alt muligt, men i afdelingen for bokseKAMPE, er ‘Rocky IV’ helt suveræn. Dolph Lundgren er i rollen som russiske dræbermaskine Ivan Drago i topform både fysisk og skuespilsmæssigt – så meget som sidstnævnte nu kan lade sig gøre. Ivan har ikke mange replikker i løbet af filmen. Til gengæld er de næsten allesammen ekstremt mindeværdige. Inden han bokser mod Rockys ven Apollo Creed dræver han “You will lose”, da han så har slået Apollo til lirekassemand, konstaterer han lakonisk “If he dies, he dies” (hvilket han gør!). Og da Rocky vil have hævn for sin ven, knurrer Ivan Drago russisk accent, der ville kunne gøre folk, der faktisk er født og opvokset i og omkring Uralbjergene dybt misundelige: “I must break you”. Hvorefter der følger 15 runder, hvor Rocky ville ønske, at han bare var blevet kørt over af en kampvogn, men sgu alligevel formår at vinde – med det resultat at publikum, der tæller Mikhael Gorbatjov og det halve af den Røde Hær messer: “Rocky! Rocky! Rocky!”. Det bliver ikke meget mere 80’er-awesome.

George ‘Iceman’ Chambers vs. Monroe ‘Undisputed’ Hutchens (‘Undisputed’, 2002)

YouTube under os ikke andet end en trailer, men altså: I den mærkværdigt ukendte ‘Undisputed’ spiller Wesley Snipes den hårde negl Monroe Hutchens, der er den hårdeste bokser i det barske fængsel Sweetwater. Så går det hverken værre eller bedre, end at den ubesejrede sværvægtsverdensmester George ’Iceman’ Chambers (Ving Rhames) bliver indsat i Sweetwater. Og hvis du så tror, at du har en idé om, hvad der kommer til at ske, har du fuldstændigt ret. At kombinere en fængselsfilm og en boksefilm er som at svøbe bacon rundt om noget andet bacon, og den store finale er totalt værd at vente på.

Jake LaMotta vs. Sugar Ray Robinson (‘Raging Bull’, 1980)

Aldrig har så brutal vold været filmet så smukt som i Martin Scorseses mesterværk ‘Raging Bull’, som ikke bare vel er filmhistoriens vel nok bedste boksefilm, men også byder på den bedste boksekamp: Jake LaMotta vs. Sugar Ray Robinson – kampen fra 1951, som i folkemunde bagefter blev kaldt ‘The St. Valentine’s Day Massacre’. Det var sjette gang, de to boksere mødtes, og Jake LaMotta valgte både i virkeligheden og i filmen den lidt særegne strategi at lade Sugar Ray Robinson slå ham så mange gange i fjæset, at Sugar Ray til sidst blev træt. Blodet sprøjter, kameraernes blitz lægger sig ind over lydsporet, og i det hele taget er ‘Raging Bull’-scenen en af den slags filmøjeblikke, hvor billedside, lydspor, dramaturgi og skuespilspræstationer mødes i en sublim uppercut.

Højdepunktet er få sekunder efter, at sidste runde er slut. Jake LaMotta stavrer hen i Sugar Rays ringhjørne og ligner noget, der er på tilbud hos slagteren, men triumferer ikke desto mindre: “You never got me down, Ray. You never got me down.” Så er der både gåsehud og myrepatter.

Tommy Conlon vs. Brendan Conlon (‘Warrior’, 2011)

Tom Hardy og Joel Edgerton spiller brødre, der begge to er MMA-fightere. Nick Nolte spiller deres alkoholiker-far. De hedder henholdsvis Tommy, Brendan og Paddy. Den skammeligt oversete ‘Warrior’, der kun udkom på dvd i Danmark, er så testosteron-tung, at der burde være en advarsel på dvd-kassetten om, at man kan blive gravid bare af at se filmen. Anyway: Tommy og Brendan har ikke set hinanden i mange år på grund af alle mulige skeletter i skabet, som det vil være for omfattende at gå ind i her. Men sandelig om de ikke mødes i en stor MMA-turnering (som Brendan kun deltager i, fordi han forsøger at skaffe penge til sin datters hjerteoperation. Jo, virkelig). Og sandelig om de ikke begge to mødes i finalen, hvor Brendan river Tommys skulder af led, hvilket selvfølgelig ikke får den dumstædige Tommy til at give op. Mens de tæver hinanden til blods, tilgiver de to brødre langsomt hinanden og i et mageløst Oscar-øjeblik (der starter omkring 3.30 siger Brendan undskyld for alt. Mens han tager kvælertag på Tommy). For boksefilmfans er det helt tilladt at tude lige så uhæmmet her, som da Bambis mor tog billetten i ‘Bambi’.

LÆS ARTIKEL MANDEN BAG METROSEKSUALITET – TOM HARDY HAR ET STORT BISEKSUELT POTENTIALE 

James Braddock vs. Max Baer (‘Cinderella Man’, 2005)

Ron Howards ‘Cinderella Man’ er ikke nogen enestående film, eller for den sags skyld bemærkelsesværdig boksefilm. Det er en meget klassisk historie om en underdog, James Braddock, der bøvler med en brækket hånd, fattigdom under Depressionen i USA og alt muligt andet. Men sateme om han ikke kæmper sig tilbage til ringen og får en kamp mod den regerende verdensmester Max Baer. Og stadig er oprejst efter sidste runde, selv om han har fået vanvittige mængder bøllebank. I en ikke så epokegørende film fremstår den kamp ret fantastisk. Ron Howard er tydeligt inspireret af Scorseses ‘Raging Bull’ og bruger en herlig cocktail af slow motion, freeze frames, supernærbilleder og diverse andet – og nogle gange er det næsten mere effektivt, når man ser Braddocks kone og træner, mens han får øretæver, end egentlig blodsprøjt.

LÆS ARTIKEL FEM GRUNDE TIL AT MARVELS SUPERHELTEFILM ER LYSÅR BEDRE END RIVALENS

Læs videre