Heartbeats » Samfund » Urbanitet » Platon havde været stolt af Lukas Graham

Platon havde været stolt af Lukas Graham

13. juni 2017 | Christian Aziz

Platon havde været stolt af Lukas Graham

Foto: Mantas Hesthaven

I bind VII af Platons hovedværk Staten forefindes den af mangt en oldtidskundskabslærers højt besungne Hulelignelse. Heri berettes – som mange sikkert lykkeligt har glemt eller levet et ganske udmærket liv uden nogensinde at have vidst – om, hvordan en gruppe slaver blev lænket i en hule fikseret med ryggen til hulens indgang således, at de kun sansede verden i form af de skygger, den virkelige verden uden for hulen projicerede op på hulens væg foran dem, og som de fejlagtigt troede var den ægte vare. Havde Platon nedskrevet Hulelignelsen efter Sokrates i dag, ville den måske have heddet skærmlignelsen og lydt nogenlunde således:

Engang tog man nogle slaver og iklædte dem en særlig jernkrave, der fastlåste deres hoved i en foroverbøjet position, så de kun kunne se ned i jorden. Samtidig udstyrede man dem med en skærm, hvorigennem de oplevede deres medslavers gøren og laden. De kunne kommunikere via skærmen og med smarte symboler give udtryk for deres følelser for de ting, de erfarede om andre gennem skærmen. Skete det, at en af slaverne brød sin jernkrave, kiggede op og erfarede, at der var en verden uden for skærmen, hvor man kunne tale ansigt til ansigt med andre mennesker, som man endda var fysisk til stede sammen med, faldt det for døve øren, såfremt han gik tilbage og via skærmen forsøgte at overbevise sine fastlåste venner om, hvordan verden også kunne tage sig ud.

Skærmlignelsen og Hulelignelsen har det til fælles, at det individ, der bryder med flertallets måde at leve på, ofte ikke bliver forstået. Det er i dag næsten umuligt at møde et menneske, der ikke har én eller flere profiler på diverse forskellige medier – og i større eller mindre grad er trælbunden af både at opdatere sit eget liv og levned derinde samt at følge med i andres. Og er det ikke de sociale medier, der lokker og fjerner vores fokus fra vores umiddelbare omgivelser, er det vores mails, sms’er, fjerde (og sidste!) sæson af ’Skam’ eller noget helt femte.

LÆS ARTIKEL HALLO, DER ER ET MENNESKE DER BETJENER DIG. LÆG DEN MOBIL

Hvor Platons slaver i hulelignelsen var bundne til deres skæbne i hulen, går slaverne i skærmlignelsen frit rundt med en stærkt varierende grad af opmærksomhed rettet mod den virkelige verden, som deres legemer i det mindste er til stede i. Mange steder har man taget konsekvensen af skærmbundne fodgængeres famlende færden i det offentlige rum og slet og ret oprettet såkaldte text walking lanes. Havde jeg været borgmester i Antwerpen, der ifølge min research i 2015 var den første europæiske by, der indførte en sådan zone (kineserne var de første på verdensplan tilbage i 2014), havde jeg måske døbt den ”absent lane” i stedet for.

Wall Street Journal sendte sidste år Chewbacca på gaden i San Francisco for at se, hvor mange af de mobildistraherede fodgængere, der overså den to meter høje wookie:

 

Disse fodgængeres mobilvaner har ført til skabelsen af nye ord. På japansk kaldes det ”aruki sumaho” (at benytte en smartphone mens man går). På engelsk kalder man disse mennesker for petextrians.

Platon søgte med hulelignelsen at illustrere forskellen mellem de oplyste, der var brudt ud af hulen og havde set lyset i form af netop filosofien og så de uoplyste, der endnu levede i skyggernes verden. Med skærmlignelsen er det snarere omvendt; her er der tale om et tilbageskridt for flertallet af os, hvor vi er gået fra at være sansende individer i virkelighedens verden til at blive halvvejs absorberet af vores skærme og opfatte livet derinde som mere meningsgivende og betydningsfuldt. ”Hvis ikke du er ”tjekket ind” på Facebook har du jo nærmest ikke været der” hørte jeg en af mine nærmeste venner sige forleden.

LÆS ARTIKEL DIN SMARTPHONE FYLDER DIG MED DOPAMIN, OG DET ER HELT BEVIDST

Heldigvis er der med skærmlignelsen tale om et tilbageskridt, som vi hver især selv er herre over, hvornår vi vil ophæve. Det er blot at lægge telefonen fra sig og se op. Eller som Lukas Graham så smukt formulerede det til en koncert i fjor:

”Vil I ikke lægge telefonerne væk og i stedet fokusere på at være til stede her og nu? Så får I meget mere ud af det næste nummer!” Platon havde været stolt.

LÆS ARTIKEL COCO O. FRA QUADRON: DER ER JOBS, JEG IKKE FÅR, FORDI JEG IKKE HAR NOK FØLGERE PÅ INSTAGRAM

Christian Aziz (1981) er uddannet sprogofficer og folkeskolelærer. Han debuterede i 2016 som skønlitterær forfatter med romanen ”En fremmed krydser dit spor”, der er indstillet til Debutantprisen 2017. Han skriver lige nu på en bog om det digitale menneske.

Læs videre