Heartbeats » Livsstil » Kunst » MÅ MAN SKROTTE KUNSTEN?

MÅ MAN SKROTTE KUNSTEN?

8. maj 2017 | Andreas Saxild

MÅ MAN SKROTTE KUNSTEN?

En af weekendens ubestridt bedste historier var ikke Emmanuel Macrons forventede sejr ved det franske præsidentvalg. Det var derimod den tragikomiske historie om Ingvar Cronhammers ’Camp Fire’ skulptur, der endte som skrot, da en velmenende medarbejder på den tekniske skole i Odense tog en rask beslutning, som nok har givet vedkommende en lille hovedpine henover en ellers så dejlig forårsweekend. Ak! Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, og det er da heller ikke første gang, at en velmenende samfundsborger har fået fletningerne i postkassen (og nok heller ikke sidste).

I 2015 på et museum i Bolzano, Italien mødte rengøringspersonalet ind til en ordentlig gang rod. Konfetti, serpentiner, tomme glas og champagneflasker lå spredt ud over det hele i et af udstillingslokalerne, hvorfor personalet tog kort proces og fik gjort lokalet lækkert og rent til den efterfølgende dag. Men, surprise, surprise, så var al rodet ikke efterladenskaberne fra en vild fest i galleriet, men et installationskunstværk med titlen ’Where Shall We Go Dancing Tonight’, som skulle symbolisere 80’ernes materialisme, spekulation og vilde fester. Kunstnerduoen bag værket var mildest talt ikke tilfredse med natholdets grundige rengøring.

Igen i 2016 på et museum i ’The Hamptons’ lidt uden for New York City, måtte selveste Brooke Shields fra ’ Den blå lagune’ en tur i skraldecontaineren for at genskabe indholdet fra en kunstfærdig skraldespand med titlen ’Keep America Great Again’. Indholdet var over natten desværre blevet forvekslet med skrald af en rengøringsmand, som synes der skulle være pænt til gallaåbningen dagen efter. Hans utrænede øje kostede kurator Brooke Shields en tur i containeren.

Måske mest berømt var dengang i 2001, da Damien Hirst efterlod sig et rod af fyldte askebægre og halvtomme glas rundt omkring på et museum. Igen var ærgrelsen stor og hævnen sød, da rengøringspersonalet indtog museet efter lukketid. Hirsts kunstværk var ligeså hurtigt væk, som det blev stillet op.

Der findes et utal af disse eksempler, hvor rengøringspersonalet på ren ’Kongens nye klæder’ manér ser værkerne for hvad de er: Skrald! En hurtig google søgning vil tage dig til steder, hvor moderne kunst let og hurtigt straffes af et arbejdsomt personale.

Massakren i Odense (lad os nu bare kalde en spade for en spade) kan dog ikke sammenlignes med ovennævnte eksempler. Der var ingen tvivl om værkets permanens, ejerskab, eller status som kunst, men alligevel endte skulpturen til ophug. Selvom det på sin vis er komisk, så er det en tragisk ting der er fundet sted i Odense. Ingen enkelt person skal nogensinde have bemyndigelse til at vurdere, om et værk er bevaringsværdigt eller ej, for så kan enkeltpersoner ved forgodtbefindende forme den danske kulturarv. Det er vi vist ingen, der er interesserede i, ligegyldigt hvor trætte vi er af kulturkanoner.

Medarbejderen havde måske håbet at Marine Le Pen havde vundet det franske præsidentvalg, så folk havde andre ting at snakke om, men nu hvor Europa ånder lettet op, kan vi endelig tale om de ting der betyder noget. #jesuiscronhammer

Her er et par links til de nysgerrige sjæle, som gerne vil se nogle af de værker, der nådesløst blev saboteret af rengøringspersonale:

Det italienske 80’er værk http://nypost.com/2015/10/27/modern-art-exhibit-mistaken-for-trash-and-thrown-away/

Brooke Shields i skralderen https://news.artnet.com/market/brooke-shields-trash-art-in-hamptons-552950

Damien Hirst sviner museum til https://www.theguardian.com/uk/2001/oct/19/arts.highereducation1

Og så er der selvfølgelig Cronhammer

http://www.fyens.dk/odense/Kunstfond-i-chok-Stor-Cronhammar-skulptur-er-endt-som-skrot/artikel/3146850

Læs videre