Heartbeats » Film / TV » Film » Amerikanerne gider kun se krigsfilm, hvis amerikanerne vinder

Amerikanerne gider kun se krigsfilm, hvis amerikanerne vinder

3. maj 2017 | Thomas Brunstrøm

Amerikanerne gider kun se krigsfilm, hvis amerikanerne vinder

I slutningen af denne måned er der premiere på den allerede nu meget omtalte Netflix-producerede film ‘War Machine’. Den har fine navne som Brad Pitt, Tilda Swinton og Ben Kingsley på rollelisten og er instrueret af David Michôd, der bl.a. har den glimrende ‘Animal Kingdom’ på CV’et. Så langt, så godt. Men det skal blive meget spændende at følge, om filmen får et publikum i USA. ‘War Machine’ foregår nemlig under krigen i Afghanistan, og det bliver næppe med noget udpræget patriotisk islæt, eftersom filmen er bygget over general Stanley A. McChrystal, der var øverstkommanderende i Afghanistan og angiveligt havde en uheldig hovedrolle i en sag, hvor USA’s hær forsøgte at skjule, at en soldat var blevet dræbt i ’friendly fire’.

Og hvis man dykker ned i tallene for billetsalg, kan man hurtigt se, at der danner sig et meget klart billede, når det kommer til film om USA’s deltagelse i Afghanistan- og Irak-krigene. Dem gider amerikanerne dæleme ikke at se. Medmindre de amerikanske soldater i filmen er ubetinget heltmodige.

Eksemplerne er mange. ‘The Hurt Locker’, der foregår i Irak og portrætterer krigen på en ikke umiddelbart begejstret vis, vandt f.eks. seks Oscars, seks BAFTA-priser og 66 andre priser. Ikke desto mindre er det den Oscar-vinder i filmhistorien, der har solgt færrest billetter og indspillede kun 17 millioner dollar (til sammenligning indspillede ‘Avatar’, der samme år også var nomineret til en Oscar for bedste film, 760,5 millioner dollar).

In the Valley of Elah

Året før ‘The Hurt Locker’, i 2007, havde ‘In the Valley of Elah’ premiere. Den har Oscar-vinderne Tommy Lee Jones og Charlize Theron i hovedrollerne og er instrueret af den dobbelte Oscar-vinder Paul Haggis. Det er på alle tænkelige parametre en fremragende film, men den handler om Irak-krigen, om mishandling af militærfanger og om post-traumatic stress disorder og indspillede kun 6,7 millioner dollar i USA, hvilket er utroligt beskedent, når produktionsbudgettet var på 23 millioner dollar. Den eneste grund til, at ‘In the Valley of Elah’ ikke blev et ligefrem historisk flop var, at filmen trods alt kradsede næsten 23 millioner dollar ind uden for USA. Det er, for at sige det mildt, usædvanligt, at en amerikansk ikke-blockbuster indspiller over tre gange så mange penge uden for USA som i hjemlandet, men det er ret symptomatisk for krigskritiske film. F.eks.:The Hurt Locker

Rendition (2007)

Masser af stjerner som Jake Gyllenhaal, Resse Witherspoon og Meryl Streep på rollelisten. Men filmen handler om den libanesiske Khalid El-Masri, der i 2003 fejlagtigt blev taget som terrorist, ført til et Black Site-fængsel i Afghanistan af CIA og tortureret i månedsvis, indtil CIA opdagede, at de havde fat i den forkerte mand. Så:

Budget: 27,5 millioner dollar

Indtjening i USA: 9,7 millioner dollar

Rendition

Redacted (2007)

Mildest talt krigskritisk film baseret på hændelser i Mahmoudiyah, Irak, hvor en flok amerikanske soldater voldtog og dræbte en 14-årig irakisk pige. Filmen er instrueret af Brian De Palma, som har stået bag kassesucceser som ‘Scarface’, ‘The Untouchables’ og ‘Mission: Impossible’. De Palma vandt prisen som bedste instruktør ved filmfestivalen i Venedig i 2007 for filmen. Til gengæld så den mildt sagt højreorienterede tv-vært Bill O’Reilly fra Fox sig ualmindeligt sur på filmen. Han kaldte den “uamerikansk”, opfordrede til boykot og gjorde højlydt opmærksom på, at hvis filmen fik unge muslimer til at udøve terror mod USA, var det producenten Mark Cubans ansvar.

Budget: 5 millioner dollar

Indtjening i USA: 65.400 dollar

Redacted

Stop-Loss (2008)

En ganske glimrende og ganske anmelderrost film om en flok soldater i Irak og de psykologiske konsekvenser, krigen får for dem. Med populære navne som Ryan Phillippe, Channing Tatum og Joseph Gordon-Levitt.

Budget: 25 millioner dollar

Indtjening i USA: 10,9 millioner dollar

Green Zone (2010)

Foregår også i Irak og handler bl.a. om de der masseødelæggelsesvåben, der ikke rigtigt var der. Filmen genforenede instruktøren Paul Greengras og skuespilleren Matt Damon, hvis hidtidige samarbejder ’Bourneduellen’ og ’The Bourne Ultimatum’ havde indtjent over 400 millioner dollar alene i USA. Men:

Budget: 100 millioner dollar (og det var bare produktionsbudgettet. Markedsføringsbudgettet var angiveligt på yderligere 40 millioner)

Indtjening i USA: 35 millioner dollar

Green Zone

Kilo Two Bravo (2014)

Engelsk produceret film om en gruppe soldater, der bliver fanget i et bagholdsangreb i Afghanistan. Filmen vandt flere priser og er i den eksklusive klub af film, der har en score på 100 procent på rottentomatoes.com.

Budget: Ukendt

Indtjening i USA: 7.891 dollar

Kilo Two Bravo

De eneste undtagelser fra denne ellers ret konsekvente tendens er de to nyeste store film om Irak og Afghanistan ‘The Lone Survivor’ og ‘American Sniper’, der begge to blev økonomiske succeser. Men det er i den sammenhæng værd at bemærke, at i ‘The Lone Survivor’ bliver fire amerikanske SEAL-soldater ganske vist alle dræbt i Afghanistan, men det er først efter heltmodigt at have slagtet en ordentligt skudefuld Taliban-bøller, og filmen sætter ikke ét spørgsmålstegn ved USA’s indsats i landet som sådan. På samme måde kan man sige meget om Clint Eastwoods ‘American Sniper’, men den er godt nok… patriotisk. Tangerende det propaganda-agtige.

American Sniper

Tendensen er i øvrigt ikke ny (hey, Heartbeats har aldrig påstået at være et nyhedsmedie). Amerikanerne har aldrig været vilde med krigsfilm, der handlede om krige, de ikke vandt, eller i det hele taget problematiserede krigsindsatserne. Når det kommer til Vietnam, er det f.eks. værd at bemærke, at der i modsætning til Irak og Afghanistan stort set ikke blev lavet film om krigen, mens den stod på. Den eneste nævneværdige er ‘De Grønne Beretter’ fra 1968 med John Wayne. Filmen blev lavet med den amerikanske hærs velsignelse og kan uden at fornærme ret mange roligt kaldes decideret propaganda. De første store film, der egentlig problematiserede krigen, ‘Deer Hunter’ og ‘Dommedag Nu’, kom først nogle år efter Vietnam-krigens slutning, og de rigtigt kritiske film som ‘Platoon’, ‘Født den 4. juli’ og ‘Full Metal Jacket’ kom ikke før slutningen af 80’erne. Så måske er amerikanerne klar til Irak- og Afghanistan-kritiske film på et tidspunkt. Spørgsmålet er, om det allerede er 28. maj, hvor ‘War Machine’ har premiere på Netflix.

Læs videre