Heartbeats » Samfund » ECO » Er dit hus planlagt til at dø?

Er dit hus planlagt til at dø?

10. april 2017 | Maria Rønbøg Westergaard

Er dit hus planlagt til at dø?

Termen vedligeholdelsesfri har i tidens løb sneget sig ind i arkitekturens store vokabularium. Det har vundet stort indpas, for tanken om ikke at skulle vedligeholde et hus kan forståeligt nok lyde yderst besnærende for det travle, moderne menneske. Desuden må det da være bæredygtigt ikke at skulle bruge en masse materialer på vedligehold. Eller hvad? For spørgsmålet er hvor bæredygtigt, det egentlig er, at noget ikke kan vedligeholdes eller repareres.

At noget er vedligeholdelsesfrit betyder i bund og grund, at det ikke skal vedligeholdes. Dog er det et fysisk faktum, at alting vil forandre sig med tiden – med mindre det er placeret i vacuum.

Når begrebet anvendes er det derfor også ofte om materialer, hvor man kan forvente en meget lav grad af vedligehold. Men i nogle tilfælde også ingen vedligehold; herunder blandt andet plastvinduer.

Men der er en hage ved mange af de vedligeholdelsesfrie materialer. Problemet opstår nemlig, når noget hverken kan vedligeholdes eller repareres – de skal skiftes helt ud efter en vis årrække. Enten fordi noget er i stykker eller simpelthen af æstetiske årsager.

Sat på spidsen kan man vel næsten sammenligne det med, hvad man inden for produktdesign kalder planlagt forældelse (Planned Obsolescence) – når produkter designes til kun at kunne holde en vis periode, for derefter at skulle udskiftes med et nyt produkt. Vi støder på problematikken i vores hverdag, som for eksempel når printeren går i stykker, fordi en eller anden micro-chip placeret dybt inde i maskinen går i stykker, og personen bag serviceskranken siger ‘Det kan bedre svare sig at købe en ny’. Og så står man der med en ellers fin printer, som så bare må ryge til skrot.

Faktisk er produkterne ofte designet til netop at gå i stykker med henblik på at få forbrugeren til igen og igen at købe nye produkter og på den måde holde samfundets hjul i gang.

Brooks Stevens, industriel designer, USA.

Har du en time til overs en dag, hvor du alligevel bare ligger og slanger den på sofaen, kan dokumentaren The Light Bulb Conspiracy virkelig anbefales!
Advarsel: Der medfølger risiko for at blive en anelse gal i skralden!

Denne mentalitet har naturligvis også smittet af på arkitekturen. Men her er udskiftningens intervaller en smule længere, så vi bemærker det måske ikke på samme måde. Men plastvinduet ender det samme sted som printeren.

Levetiden i tilfælde af byggeri og byggematerialer er for det meste ikke noget, der er skjult. De fleste nye byggematerialer har en levetid på alt fra 5 til 30 år. Eller det er i hvert fald den garanti, producenterne selv tør stille. Man kan undre sig over, at ambitionerne hos producenterne ikke er højere i forhold til at få deres materialer til at holde længere. Og på samme måde kan man undres over, at vi som forbrugere godtager det og ikke forlanger en længere levetid. Men de fleste af os er vel efterhånden opvokset i en verden, hvor mantraet altså var, at det bedre kunne svare sig at købe nyt. I et økonomisk perspektiv vel og mærket.

Nu er det jo ikke, fordi jeg vil beskylde materialeproducenter for at konspirere. Det er nærmere hele mentaliteten om brug-og-smid væk og det-kan-ikke-betale-sig, der helt generelt er et problem. Den har siden industrialiseringens indtog neglet sig fast i vores måde at forbruge og bygge på, og det er vi nødt til at gøre op med, hvis vi gerne vil passe på vores jordklode.

Vi skal stille os kritiske overfor begrebet vedligeholdesfri. For intet er vedligeholdelsesfrit, med mindre det har en afgrænset levetid.

Vi skaber bygninger, der med skyklapper på fornægter arkitekturens allervigtigste opgave; nemlig at skabe en holdbar, klimatisk barriere mod vind og vejr.

Den finske arkitekt Juhani Pallasma siger det ret fint:

“Consequently, our buildings have become vulnerable to the effect of time, the revenge of time. Instead of offering positive qualities of vintage and authority, time and use attack our buildings destructively” Juhani Pallasma, Hapticity and Time

Selv smukke huse i gode materialer forfalder, hvis de ikke vedligeholdes.
Billedet tilhører Danmarksforfald.dk.

Arkitekturen er levende. Fra den dag en bygning står opført sætter nedbrydningsprocessen ind. Det er naturens gang.

Vi kan vælge at forsøge at bilde os noget andet ind, eller vi kan acceptere det og arbejde med tidens præg som en kvalitet.
Vedligeholdelsesfri arkitektur bliver ganske simpelt sårbar overfor tidens præg fremfor at bruge patineringen som en kvalitet.Vedligehold kan derimod forlænge bygningens levetid, hvis bygningen er konstrueret rigtigt vel at mærke. Desuden har materialer, der kan vedligeholdes, generelt også langt større stoflighed og kan optage tidens spor på en næsten poetisk måde, der giver bygningen dybde og liv.

Planlagt udnyttelse af patinering, Therme Vals, Peter Zumthor.
Billede fra Stylepark Magazine.

Smuk reparation af en træflade.
Billede fra Monoarte-it.tumblr.com

Udskiftning af bygningsdele er lidt ligesom plastikkirurgi. Vi udligner en rynke her og tilføjer lidt ekstra fylde der. I nogle tilfælde går det godt, andre gange går det mindre godt. Og i de fleste tilfælde er det ganske unødvendigt. Men ligesom ansigter gerne må have naturlige tegn på levet liv, må et gammelt hus også gerne have patina.

Gammelt vindue under reparation, eget foto fra Hverringe Gods

Det her betyder ikke, at vi (nødvendigvis) alle sammen skal ud og svinge med malerpensel og spatel (selvom jeg tror at mange af os ganske enkelt ville have direkte godt af det), men det er problematisk, at vores samfund siden industrialiseringens indtog har rettet sig mere og mere ind efter brug-og-smid-væk mentaliteten. Det skal kunne betale sig at reparere sine ting.

Man kunne jo for eksempel starte med at gøre det muligt at bruge sit grønne håndværkerfradrag på at hyre en håndværker til at komme og istandsætte ens vinduer i stedet for at skifte dem ud.

Og lad os da gå i Sveriges fodspor og sænke momsen på reparationer. Også når det handler om byggeri.

Læs videre