Heartbeats » Livsstil » Kunst » Japanomanien står i fuldt flor på Statens Museum for Kunst

Japanomanien står i fuldt flor på Statens Museum for Kunst

17. februar 2017 | Christine Løkkebø

Japanomanien står i fuldt flor på Statens Museum for Kunst

Omkring århundredeskiftet oplevede Norden en regulær besættelse af alt japansk. Denne ’Japanomania’ sætter Statens Museum for Kunst nu spot på med ny særudstilling.

”I feel an irresistible desire to wander, and to go to Japan, where I will pass my youth, sitting under an almond tree in white blossom, drinking amber tea out of a blue cup, and looking at a landscape without perspective.” – Oscar Wilde

Japan, der i Europa hidtil havde været noget fjernt og lukket, åbnede i 1850’erne op for handelsgrænserne. Nu spredtes japanske produkter til Vesten, og på Verdensudstillingen i Paris i 1867 var det japanske blevet en uundgåelig trend. Japanisme, blev tilstanden døbt, og den skulle de kommende år få stor indflydelse på kunst og design i Norden.

Når de japanske kirsebærtræer springer ud på Bispebjerg Kirkegård i april, samles vi under de lyserøde tage, der står i skarp kontrast til et endnu vinterblegt Danmark. Kirsebærtræernes blomstring har – efter japansk forbillede, selvfølgelig – fået sin egen ’Sakura festival’ i København, den grønne matchathe er formentlig kommet for at blive, og strømlinet enkelhed i alt fra tøj til interiør vidner på én gang om en forkærlighed for japansk æstetik og akkuratesse, og er samtidig en helt essentiel del af den skandinaviske designtradition. Japanismen har derfor måske heller aldrig sluppet sit greb igen, og måske er det også derfor, at der denne lørdag var sort af mennesker i Statens Museum for Kunsts nye særudstilling.

Drømmebilleder

Den første bølge af japanisme var optaget af japanske produkter. En slags materiel dyrkelse, der afspejledes i hjemmet og i kunstnerens atelier, hvor japanske objekter dannede baggrund og rekvisitter. Det er også her udstillingen på SMK tager sin begyndelse. Iscenesættelsen er både museumstraditionel og japansk renskåret. Lyse trælister leder os ind i udstillingen med japanske souvenirs og postkort, hvor geisha-motiver, brydere og ’pige med parasol’ alle viser et vestligt blik på det japanske.

Denne bølge trækker også tråde til andre europæiske kunsthistoriske strømninger som La belle epoque i Frankrig og Aestheticism i England, der, som navnene antyder, hyldede det smukke, og her spillede det japanske enkle og æstetiske udtryk en hovedrolle. I Norden stod japanismen ikke i fuldt flor før senere, men finske Albert Edelfeldt var frontløber, når han brugte japanske tekstiler og objekter i sine malerier.

Virginie – Foto: Hyttinen, Kari.

Drømmenes Japan er smukt. En forfinet renhed i en douchet haze. Men virkelighed og drømme er som bekendt to forskellige ting, og det var en – måske lettere irriteret – Oscar Wilde, der i øvrigt aldrig selv besøgte Japan, da også helt klar over. ”Hele ’Japan’ er den rene opfindelse”, sagde han, ”Der findes hverken den slags land eller folk.”

Naturen i zentrum

Hvad der til gengæld fandtes, og hvad de nordiske kunstnere lod sig stærkt inspirere af de kommende år, var særligt de japanske kunstneriske teknikker. I udstillingens anden del får naturen opmærksomheden, når der sættes fokus på, hvordan et japansk øje på naturens mikrokosmos skabte ændret perspektiv og beskæring i den nordiske kunst.

Den store bølge i Kanagawa – Honolulu Museum of Art, Gift of James A.Michener, 1955

Naturen repræsenteret i den enkle gren eller det enkelte dyr er kendetegnende for de japanske træsnit, som vi blandt andet genkender fra nogle af de største japanske kunstnere som Katsushika Hokusai (det er ham med bølgen) og Utagawa Hiroshige. På SMK hænger disse nu side om side med deres nordiske kolleger, hvor naturmotiverne sættes i samspil med træsnitstryk af blandt andre nordmanden Edward Munch og danske Henriette Hahn-Brinkmann, der begge var pionerer inden for teknikken i Norden.

I tryk, såvel som i maleri og keramik, er naturskildringerne et dekorativt men essentielt element, der skaber en følelse af zen. Noget, man blandt andet kan opleve i L.A. Rings ”I havedøren. Kunstnerens hustru” (1897). Her er Rings kone, Sigrid Kähler, portrætteret lænet op ad havedørens karm. Den frodige have med et blomstrende kirsebærtræ og krogede grenstrukturer danner baggrund, men fylder samtidig langt det meste af maleriet. Kählers placering ude i siden sætter haven lige så meget i centrum og dermed understreges det fredfyldte øjeblik.

I havedøren. Kunstnerens hustru – Statens Museum for Kunst, © SMK Foto

Eksotisk sne

Selvom Japan er meget langt væk fra Norden, blev det nye naturfokus en påmindelse om, at man også herhjemme kunne finde den åndelige og rene æstetik, som man beundrede Japan for. Sidste del af udstillingen er dedikeret til sneen, der blev et yndet motiv blandt de nordiske kunstnere i tiden. Man anså snelandskabet for at være et af de mest eksotiske fænomener i den nordiske natur, og sneen blev derfor også en måde, hvorpå man kunne sanse og opleve det sublime i sin egne omgivelser på ny.

Snedækkede fyrreskud –  foto: Finnish National Gallery/Yehia Eweis.

”Japanomania i Norden 1875-1918” kan opleves frem til den 23. april 2017

Læs videre