Jeg har været sammen med min mand i 114 år
Radio & podcast
menu-close

Jeg har været sammen med min mand i 114 år

11. marts 2018 |

Min mand og jeg rejser Jorden rundt, så vi er sammen 24 timer i døgnet. Vi er også forældre hele tiden. Og det kan være svært.

Freelancejournalist og freelancespeaker af blandt andet reklamefilm. Har også podcasten 'Den digitale nomade' på iTunes, der handler om hendes omrejsende liv.

Fotos: Privat

Min mand og jeg siger nogle gange for sjov, at vi har været sammen i 114 år.

Det har jeg selvfølgelig ikke. Faktisk har vi kun været sammen i 15 år, men hvis vi tæller antallet af timer, som vi er sammen i løbet af en dag, og sammenligner det med, hvad normale par er sammen, passer det sikkert meget godt.

Vi lever som digitale nomader og rejser jorden rundt med vores børn. Det er vores liv. Det vil sige, at vi har vores arbejde med os, og vores børn går i skole online, mens vi udforsker verden.

Vores livsstil betyder også, at vi er sammen 24/7/365.

LÆS ARTIKEL FARVEL DANMARK. JEG VIL HAVE MERE UD AF LIVET END HVERDAGE

Jeg formoder, at normale par ser hinanden rundt regnet en time om morgenen og omkring fem timer om aftenen. Så ryger der nogle timer til sport, venindeaftner, børnefødselsdage, skiferie med gutterne og så videre.

Når regnskabet går op, kan man vist godt tale om, at min mand og jeg har tilbragt 114 år sammen. I hvert tilfælde hvis vi udelukkende tæller antallet af timer.

For mange mennesker kan vores liv godt lyde rædselsvækkende, men vi har valgt det her liv, fordi det passer godt til os.

De mange timer må vi så bare håndtere. Vi er sammen, fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om aften.

I en almindelig dansk hverdag, ville vi nok flå hovedet af hinanden, inden for en uge, men vores hverdag er hverken almindelig eller særlig dansk.

I stedet paddlesurfer vi sammen på Panamakanalen til solopgang, spiser vores medbragte frokost i grand canyon ved middagstid, tilbringer eftermiddagen blandt indfødte dybt i den costaricanske jungle, spiser aftensmad blandt backpackere i de colombianske bjerge omkring solnedgangstid, og slutter natten af med at drikke kølig hvidvin på terrassen i Tulum i Mexico.

Vi har valgt at leve sådan her, fordi vi gerne vil opleve verden, og fordi vi som par og familie gerne vil have det her liv sammen. Vi vil have eventyr. For os er det en drøm at gøre de her ting, og derfor er vi nødsaget til at kunne være meget sammen – rigtig, rigtig meget sammen.

Balancen mellem bollevenner og arbejdskollegaer
Måske tænker du ‘Vor Herre bevares!

Det kunne jeg ikke holde ud med min mand, kone, kæreste, partner, husven, samleverske, lillemor,’ eller hvad i nu kalder jeg selv. Det forstår jeg godt, for jeg føler også, at det kræver sin mand og kvinde at finde ud af at kunne balancere alt det samvær sammen.

Vi skal være såvel kærester, forældre, samarbejdspartnere, arbejdskollegaer, rejsefæller, bollevenner og venner, og vi kan hverken være for meget eller for lidt af det ene eller det andet, før der kommer til at mangle noget i vores liv.

Jeg er lige nu i eksotiske Mexico, og her har jeg mødt et par, som spurgte ind til netop denne problematik. De havde lige fået ferie og måtte erkende, at de skulle bruge et par dage på at slibe kanter af, inden de kunne nyde deres eksotiske og gnidningsfri ferie med palmer, strand og cocktails. Det var simpelthen hårdt for dem at være sammen hele tiden som familie.

Jeg fortalte dem, at de kanter har vi slebet af for længst, så vi nu kan få vores hverdag til at hænge sammen, sammen.

Kan virke usexet at lave alting sammen
På nogle kan det helt sikkert virke usexet at lave alting sammen, og der er da også udfordringer i den måde, vi har valgt at indrette os på.

En udfordring er blandt andet, at jeg aldrig kan komme hjem efter en lang arbejdsdag, skubbe døren op, sådan lidt missekattelækkert, smide mine stiletter afsted, så de rammer væggen med et højt dunk, imens jeg råber ‘honey I am home!’.

Jeg kan ikke plapre løs om alle de ting, som jeg har oplevet i løbet af dagen, og jeg kan ikke indvie min mand i alverdens interessante dilemmaer fra min arbejdsplads. Det vildeste, vi kan svinge os op til, er hvis den ene har været ude og handle i et supermarked et nyt sted, hvor man rent faktisk kunne få en fransk sennep og et hårprodukt, der virker. Så har vi en spændende historie at fortælle.

Vi er også forældre sammen hele tiden. Der er ingen pauser, og det kan være svært. Forældredelen kan nogle gange være den hårdeste, fordi hverken min mand eller jeg kan gemme os nogen steder, hvis vi lige skal have lidt ro, samle tankerne eller bare være os selv.

Min mand og jeg skiftes derfor til at gemme os på toilettet med en mobiltelefon, hvis vi lige skal have lidt fred og ro. Det er dog ingen garanti for privatliv, og vi griner da også af, at vi ikke engang kan tage et bad uden at høre unger råbe ’Moar! Faar!

Der er konstant krav om opmærksomhed, fordi vi er tilgængelige og til rådighed hele dagen. Det er dog vigtigt at slå fast, at det ikke en klagesang. Vi har valgt det her liv for dem, og jeg er sikker på, at ungerne har det på samme måde og nogle gange gemmer sig på toilettet for at slippe for mor og far.

Derfor får vi det til at fungere
Det er besværligt, hårdt, udmattende, frustrerende, anstrengende, grænseoverskridende, privatlivsgenerende og alt muligt andet at leve på måde, som vi gør, så hvorfor i alverden gør vi det så?

Vi gør det alligevel, fordi vi udlever vores drøm om at rejse Jorden rundt som digitale nomader. Vi får set og vist vores børn verden fra en autocamper i USA, ved vandfaldene i Island, fra strandkanten i Mexico, i den panamanske jungle, i favelaerne i Colombia, i Caribien, i bølgerne, på bjergtoppene, i sneen, i naturen og så videre og så videre.

Vi har paddlesurfet, lavet hjælpearbejde, sejlet, cyklet, fløjet, vandret og kørt i bil, bus, taxi, uber, tog og autocamper fra 66ende breddegrad til ækvator og er nu på vej tilbage nordpå igen, før vi skal finde ud af, hvad Japan, Syd Korea, Myanmar og Nepal har at byde på.

LÆS ARTIKEL MILLE OG HENDES FAMILIE HAR VALGT BOLIG OG PENSIONSOPSPARING FRA. DET KOSTER NOGET AT UDLEVE DRØMMEN

Derfor føler vi også, at vores arbejdsliv, familieliv og kærlighedsliv giver mening. Det er én lang rutsjetur, hvor vi enten bliver wow’et, griner eller græder. Der er ingen mellemfornøjethed her, kun rene følelser, der får os til at føle os i live.

Hvis jeg skal filosofere lidt over, hvad det giver os som familie at leve på den her måde, så er det, at vi er sammen på de tidspunkter af døgnet, hvor vi alle er mest friske oven i knolden og den bedste version af os selv.

Vi kommer ikke trætte hjem efter en lang dag i skolen eller på arbejdet og giver de sørgelige rester, af hvad der er tilbage af os selv, til hinanden. Vi får mærket hinanden og set hinanden i øjnene hver eneste dag, og min mand og jeg har helt styr på hinandens drømme, ønsker og behov. Vi taler nemlig sammen om de her ting… hver eneste dag.

Det er dog vigtigt for mig at pointere, at det ikke er sådan, at vi er smeltet sammen og er blevet én person med samme holdninger, ens H2O-sandaler og matchende campinghabit. Vi kan være virkelig uenige om mange ting, men vi er gode til at respektere hinandens holdninger, og det bliver man også nødt til for at leve det her liv.

Vores oplevelser holder os sammen
Jeg fortsætter lige min lommefilosofering med nogle helt udokumenterede påstande: Jeg tror, at rigtig mange mennesker bliver skilt, fordi de ikke får udstukket en fællesretning i livet, som de kan udleve deres drømme gennem.

De glemmer simpelthen at få tjekket ind med hinandens drømme og ønsker – og med deres egne. Så vågner de op en dag efter flere år, kigger på hinanden og tænker ’hvem i helvede er du egentlig? Og hvem er jeg?’. Hvis vi ikke individuelt får udlevet vores drømme, kan vi heller ikke hjælpe vores partnere med at få udlevet deres, og så ender vi med at være to misfornøjede sjæle, der ikke får udlevet nogle drømme overhovedet.

Erkendelse af hinanden styrker og svagheder
Fordelen ved at rejse sammen og være meget sammen, som vi er, er, at vi i den grad kan dyrke vores fælles interesser. Vores passioner er blandt andet surf, løb og så også bare eventyr. Vi leger simpelthen meget mere sammen, når vi er afsted, fordi vi har så meget tid sammen.

Vi er også gode til at erkende hinandens styrker og svagheder og bruger dem til at få det meste ud af vores rejse og livet.

Kristian, min mand, får os hele vejen rundt om Jorden. Han booker fly, lejer en bil, bestiller en hytte et eller andet sted og kører os 500 kilometer ad små ukendte grusveje, til vi lander midt i junglen på præcis det rette sted og tidspunkt.

Så står han til gengæld der og træder sig selv over tæerne, fordi han ikke vil gå ind til indianerne og spørge, om vi kan sove der en nat. Det er så her, jeg kommer ind i billedet. Jeg går de sidste 30 meter og åbner munden. Det er jeg nemlig god til. Så i stedet for at blive irriteret over, at den ene part, hvilket oftest er mig, booker forkerte flybilletter til forkerte destinationer på forkerte datoer, så gør vi hver især det, vi er bedst til.

Han tager os om på den anden side af Jorden, og jeg tager os de sidste 30 meter. Vi bruger ikke energi på at hakke på hinanden over hinandens svagheder, men bruger i stedet hinandens styrker til at få opfyldt vores fælles- og individuelle drømme. Derfor skaber vi magi i vores måde at leve på i stedet for irritation.

Min mand og jeg besluttede for mange år siden, at vi vil gøre alt for at løfte hinanden op, så vi begge kan ’shine’.

Hvis jeg vil på yoga-tur til Bali med veninderne, gør jeg det, og hvis han vil trekke rundt om Mont Blanc, gør han det. Det er ikke en konkurrence, om hvem der kan få lov til hvad. Det handler om at opfylde hinandens behov, så vi begge kan leve det liv, vi drømmer om.

Det gælder både, når vi er sammen, og når vi ikke er sammen. Hvis jeg hjælper ham med at udleve hans drømme, hjælper han mig med at udleve mine, og så får vi begge forhåbentligt et interessant liv.

Nogle vil have store diamanter af deres partner, men jeg er ’cornyt’ sagt lidt mere simpel. Jeg vil bare sidde med min mand og med fødderne dinglende ud over Grand Canyon med en dårlig ostesandwich i hånden og blive wowet.

Så får jeg det ud af livet, som jeg gerne vil have. Derfor tager jeg gerne 114 år mere.

Mille Sjøgren

Freelancejournalist og freelancespeaker af blandt andet reklamefilm. Har også podcasten 'Den digitale nomade' på iTunes, der handler om hendes omrejsende liv.