Heartbeats » Film / TV » Film » Jeg har set ’50 Shades – I mørket’, så det behøver du ikke

Jeg har set ’50 Shades – I mørket’, så det behøver du ikke

16. februar 2017 | Thomas Brunstrøm

Jeg har set ’50 Shades – I mørket’, så det behøver du ikke

Anmeldere bliver ofte skudt i skoene, at de befinder sig på en helt anden planet end almindelige biografgængere, og der findes talrige eksempler på film, der er blevet jordet af samtlige landets anmeldere og alligevel har solgt tusindvis af billetter. Debatten er bestemt interessant, men nogle gange bliver man simpelthen nødt til at sige, at folk tager fejl. ’50 Shades of Grey’ solgte eksempelvis over 387.000 billetter i Danmark, og der er ikke meget, der tyder på, at 2’eren, ’50 Shades – I mørket’ sælger mindre. Men det ændrer altså ikke på, at den er exceptionelt ringe. Det kan være svært rigtigt at forklare i en avisanmeldelse, hvor man får et meget begrænset antal tegn til rådighed, så her vil jeg forsøge – i detaljer – at forklare, hvorfor.

Nå, 2’eren fortsætter lige der, hvor 1’eren slap. Anastasia har forladt Mr. Grey, fordi han er til noget helt crazy sex, som handler meget om at kilde hende med en fjer og have bukser på, mens de knalder, men som også har noget at gøre med en meget lang kontrakt, hvor der står frække ord, hun ikke forstår.

Anyway, Anastasia går rundt henne i sin lejlighed. Hun har fået en stor buket blomster. De er fra Mr. Grey! Hun åbner skraldespanden og i et sekund, der sådan rent suspense-wise nærmer sig brusebadsscenen fra ‘Psycho’, tror man, at hun vil smide dem ud. Åh, men så fortryder hun og stiller dem på bordet. Og lugter lidt til dem. Her begynder lydsporet at afsløre i hvilken trist retning, vi er på vej hen. Det er en coverversion af Coldplays ‘The Scientist’, som er om muligt endnu mere fisset og ligegyldig end originalen. Mens Anastasia lugter til blomsterne og kigger melankolsk ud af vinduet lyder teksten:

“Nobody said it was easy

It’s such a shame for us to part

Nobody said it was easy

No one ever said it would be this hard”

Her skal jeg indrømme, at jeg kun har læst enkelte fag på Film- og Medievidenskab på universitet, men jeg tror, at dette subtile hint skal fortælle os, at Anastasia savner Mr. Grey. Selvom han er til crazy sex og knalder med bukser på.

I næste scene er Anastasia til en fotofernisering hos ham der fotografvennen, hun har. Billederne er af en kvalitet, der ligger lige mellem et pasfoto og noget, der får 21 likes på Instagram, men alligevel er der fyldt med pæne mennesker i dyrt tøj, der drikker champagne. Det viser sig, at fotografvennen har taget seks billeder af Anastasia og udstillet dem i kæmpestørrelse. Uden at spørge hende. Det er sådan rimelig underligt, og det bliver Anastasia sur over. Indtil næste scene, hvor hun ikke er sur længere. Sådan er hun gennem hele filmen ret large med ting, skal det vise sig. Så går det hverken værre eller bedre, end at en dame (galleriets ejer formoder vi) fortæller ham der fotografen, at der en mand, der har købt ALLE seks billeder af Anastasia. På én gang. Her vil jeg så godt være helt ærlig og fortælle, at jeg var ved at dratte ned af sædet af forbavselse, for det viser sig sgu at være – og hold nu fast – Mr. Grey, der har købt dem! Anastasia minder lige Mr. Grey om, at de altså ikke er kærester og heller ikke skal være det og spørger så, hvorfor han har købt alle billederne. “Jeg kan ikke lide, at andre skal glo på dig,” siger han. Det er sådan rimelig creepy og stalker-agtigt, men igen: Anastasia er cool omkring sådan noget. Hun siger igen, at de altså ikke skal være sammen, men så spørger Mr. Grey, om de ikke skal gå ud og spise. Det gider hun godt.

På restauranten bestiller Mr. Grey for dem begge to. MEN: Anastasia bestiller også en quinoa-salat. Uden at spørge om lov. You go girl, weak men fear strong women, sisters doing for themselves etc! Mr. Grey bestiller også to glas vin, men tjeneren fortæller, at man altså kun kan få den vin i hele flasker. Så bestiller Mr. Grey sgu en hel flaske. Boom. Hvis vi havde glemt, at han var sygt rig, bliver vi nok liiiige mindet om det her.

Så snakker de lidt. Mr. Grey vil gerne have Anastasia tilbage. DET kan der ikke blive noget af, siger Anastasia. Men Mr. Grey vil rigtigt gerne. Så siger Anastasia, at der er alt for mange hemmeligheder mellem dem. Mr. Grey tænker lidt og siger så: “Min mor var på crack. Så kan du selv gætte resten”. Her ville det korrekte svar nok være: “Arh… det må du sgu godt lige uddybe,” men Anastasia siger bare: “Hvor er jeg glad for, at du fortæller mig om det.” Det er ikke første gang, at man får mistanke om, at manuskriptforfatteren simpelthen aldrig har hørt andre mennesker tale sammen.

Så er Mr. Grey og Anastasia kærester igen. Men altså uden regler og straf og alt det der, for DET gider Anastasia ikke. Og så knalder Anastasia og Mr. Grey søreme også helt uden, at nogen får blå mærker eller skal bindes med komplicerede knob eller noget. Nuvel, Mr. Grey beholder stadig bukserne på, men man kan ikke få det hele, vel?

Det kører i det hele taget for Anastasia. Hun har nemlig også fået et arbejde på et fint forlag, der hedder SIP. Hendes chef virker ved første øjekast vældig rar, men man skal måske lægge lidt i, at han altså hedder Mr. Hyde. Hænderne op, hvis du forstod sådan en diskret, litterær reference vor ven E.L. James lige smider ind i ligningen der.

Hov, men der er faktisk også noget drama. En dag, da Anastasia skal hjem fra arbejde, står der pludselig et blegt, mystisk pigebarn nede på gaden og ved, hvad Anastasia hedder. Det er underligt, men det fører ikke lige mere med sig lige nu. Til gengæld bliver Anastasia inviteret til fredagsbar af sin chef. Ham med det ildevarslende navn, du ved nok. Det bliver dog en meget kort fredagsbar, for Mr. Grey kommer og hiver Anastasia ud af baren, inden hun overhovedet har taget en tår af sin fadøl. Han fortæller i samme festlige anledning, at han faktisk er ved at købe forlaget, hvor Anastasia arbejder. Her kunne man indvende, at Mr. Grey igen er ved at blive en kende besidderisk, men det synes at gå hen over hovedet på Anastasia.

Så skal Anastasia til maskeradebal sammen med Mr. Grey hjemme hos hans forældre. Mr. Grey synes, det er vigtigt, at Anastasia har pænt hår, så han tager hende med til frisør. Det viser sig, at frisørsalonen er ejet af Kim Basinger, som åbenbart engang har knaldet med Mr. Grey og oven i købet også lært ham alt, hvad han ved om sex. Og det er – vil folk som har set 1’eren vide – ikke så lidt. Det kan virke som en lidt pudsig beslutning at tage sin nye kæreste med hen på sin sexlærers arbejdsplads, men sådan er Mr. Grey på mange måder svær at regne ud. Anastasia bliver da også først sur over det, men ikke mere sur, end at hun godt gider at gå til fest med nogle vaginalkugler smidt op i underlivet. Det foreslår Mr. Grey, den gavstrik, nemlig. Det kunne i en anden (og bedre) film måske have ført til et par forudsigelige, men dog fornøjelige scener, hvor Anastasia ikke rigtigt kunne koncentrere sig om festen på grund af vaginalkuglerne, men det bliver der ikke rigtigt noget af. Kuglerne tjener så at sige ikke rigtigt noget dybere formål, men sådan er det generelt med mange ting i filmen, bliver man mere og mere smerteligt bevidst om.

Nå, Anastasia og Mr. Grey går til maskeradebal. Folk har ikke sådan nogle rigtige fastelavnsmasker på, men mere sådan nogle masker på pinde – ligesom i verdens næstkedeligste erotiske film ’Eyes Wide Shut’. Mr. Greys søster dukker op og fortæller helt umotiveret Anastasia, at Mr. Greys mor var narkoluder, og at Mr. Grey blev smidt ud af en hel masse skoler på grund af slagsmål, da han var ung. Det virker som en lidt… løjerlig form for smalltalk til en fest, hvor man går rundt med pænt tøj og masker på pinde, men det virker vigtigt for manuskriptforfatteren med jævne mellemrum at minde os om, at Mr. Grey altså har haft en helt fucked up barndom. Anastasia taler også med Kim Basinger, som fortæller, at Mr. Grey altså overhovedet ikke kan have et normalt forhold. På en trappe står der også pludselig en mystisk mand og tager billeder af et af familien Greys familiefotos. Det ligner på højde, kropsbygning, frisure og så videre umiskendeligt Anastasias chef, Mr. Hyde, men han har en lille maske på, så det aner vi strengt taget ikke noget om.

Tilbage på forlaget skal Anastasia til New York med sin chef, får hun at vide. Det fortæller hun Mr. Grey, som forbyder hende at tage af sted. Sassy som hun er, svarer hun i en sms, at hun altså ikke spurgte, men bare fortalte ham det. Men Mr. Grey gider altså ikke, at hun skal til New York uden ham. Så det gør hun selvfølgelig ikke alligevel. Til gengæld vil hun gerne have en endefuld, vil hun. Det er ikke skidemange minutter siden, at hun insisterede på, at deres forhold skulle være helt fri for den slags, men altså… ja, det er efterhånden svært at betragte Anastasia som et rationelt tænkende menneske, så your guess is as good as mine, når det kommer til, hvorfor hun foreslår det. Så får hun en endefuld. Eller det vil sige Mr. Grey bevæger meget langsomt sin hånd ned mod hendes ende fire gange, og så er der en eller anden lydfyr, der har lagt nogle hidsige klaskelyde på bagefter. Nu er det ikke fordi, jeg skal belære Dakota Johnson eller nogle andre om method acting, men her kunne man måske godt lige have taget en for holdet og taget fire regulære klask i rumpen. Nå, men efter de fire klask, knalder de. En af dem har bukser på, og du må selv gætte hvem.

Så går det egentlig meget godt det hele. Anastasia og Mr. Grey er for eksempel ude og sejle i hans båd. Mr. Grey spørger, om hun vil prøve at styre båden, og eftersom hun jo er blevet en ny og selvstændig kvinde, siger hun selvfølgelig… nej. De sejler jo rundt på åbent hav, og der er… ikke rigtigt noget, man kan sejle ind i. Men hun bliver overtalt, da Mr. Grey ligesom stiller sig i den der position mænd stiller sig i bag deres kærester, når de er til Adele-koncerter og hjælper hende med at styre det store, store skib.

Nu er der efterhånden gået over en time, og man begynder at overveje, om manuskriptforfatteren i et eller andet postmodernistisk avantgarde-greb helt har skrottet i film ellers så populære koncepter som spændingskurver, drama, konflikt, Point of No Return og den slags. Det har han i store træk, viser det sig, men der kommer faktisk noget tjuhej nu!

Ser du, ham der Anastasias chef, som egentlig virkede meget flink, men som dog hed Mr. Hyde ligesom ham der fra Dr. Jekyll and Mr. Hyde… han viser sig at være en totalt skiderik! Han forsøger at voldtage Anastasia. Heldigvis får hun givet ham et knæ i skridtet, og udenfor venter Mr. Grey. Han kører Anastasia hjem og får sin chauffør til at ’tale’ med Mr. Hyde. Vi ser det ikke, men må gå ud fra, at han får nogen på munden, og det har han sgu også selv bedt om.

Det er dog ikke slut med dramaet! Anastasia er hjemme i sin lejlighed for at hente nogle ting – hende og Mr. Grey skal nemlig flytte sammen – og i hendes lejlighed står pludselig hende der den blege, mystiske pige fra tidligere. Hun er en af Mr. Greys tidligere submissives, og nu har hun en pistol! Hun når dog ikke at skyde nogen, for Mr. Grey kommer og taler hårdt til hende, så hun afleverer pistolen. Så er Anastasia skræmt. Ikke over at der stod et sindsforstyrret kvindemenneske i hendes lejlighed og truede med en pistol, men fordi Mr. Grey talte hårdt til hende. Anastasia stikker af, men vender pænt tilbage til lejligheden. Hun er dog stadig meget vred over det hele, men Mr. Grey sætter sig på knæ – nu er han pludselig den underdanige! You see what he did there? De knalder. Jeg spiller lige med helt åbne kort her og indrømmer, at jeg efter al den spænding simpelthen ikke fik lagt mærke til, om Mr. Grey havde bukser på imens, men hvis jeg skulle sætte procenter på, vil jeg sige, at det er 80 procent sandsynligt.

Om natten vågner Mr. Grey fra et mareridt (det er det med den slemme barndom, du ved) og spørger Anastasia, om hun vil gifte sig med ham. Det skal hun lige bruge lidt tid på at tænke over. Så har manuskriptforfatteren igen tænkt, at vi trængte til en følelsesmæssig rusketur, så Mr. Grey skal på forretningsrejse, men styrter ned med sin helikopter. Åh. Heldigvis sker der ikke noget, så han dukker op igen. Og Anastasia afslører, som den skælm hun er, at den fødselsdagsgave hun har givet ham, men som han ikke har måttet pakke op, er en nøglering, hvor der står ’Yes’ på. Woo, Anastasia og Mr. Grey skal giftes!

Næste aften skal de igen til fest hos Mr. Greys forældre – denne gang ikke med masker på pinde, men for at fejre Mr. Greys fødselsdag. Her frier Mr. Grey en gang til, og Anastasia siger ja en gang til. Det virker en smule unødvendigt, men lad nu det ligge. Som slangen i paradiset dukker Kim Basinger nemlig pludselig op. Hun gentager sine pointer fra tidligere og kalder Anastasia en golddigger. Så smider Anastasia sin drink i hovedet på hende, og Mr. Greys mor kommer også og smækker Kim Basinger en lussing, således at hun bliver udsat for hele to kvinder-der-bliver-fjender-på-film-klichéer på en gang. Kim Basinger går sin vej, og så skulle man tro, at alt var godt. Men nej! Lige inden rulleteksterne kommer cliffhangeren, der ender alle cliffhangere. Oppe på en bakke står en mand og kigger ned på familien Greys hus. Det er Mr. Hyde! Han er helt ude at skide, kan man se. Hans tøj er krøllet, hans hår er uglet, og han ryger. Frem fra lommen hiver han et foto af familien Grey – ham der fra tidligere, der lignede Mr. Hyde på en prik, var sgu Mr. Hyde! Og med sin cigaret brænder han Mr. Greys hoved væk fra billedet… Så er det sandelig svært at forlige sig med tanken om, at man skal sove 365 gange, inden man får opklaret, hvordan det ender. Men det skal man, for nu er der rulletekster.

”Ja ja, men hvad med sexscenerne, er de så ikke saftige?” spørger du så måske. ”Nej,” svarer jeg så. Anastasia er ganske vist en enkelt gang inde i Mr. Greys røde værelse, sexredskabsskuret, og hente et aggregat, han kan spænde hendes ben fast i, men der bliver klippet dydigt til næste scene, nærmest inden Mr. Grey har fået monteret skidtet, og i det hele taget bliver der klippet væk, hver gang en sexscene har varet mere end 60 sekunder. Og frem for alt bliver det igen og igen understreget, at der er noget HELT galt med Mr. Grey (og hans tragiske barndom), siden han kan lide sådan noget slåsex. På en måde, så A) Jeg ville være ualmindelig træt af filmen, hvis jeg var en del af S/M-miljøet og B) Man nærmest føler, at man bør få dårlig samvittighed, hvis man kan lide filmen.

Hvilket altså også er virkeligt svært.