Hør britisk technoproducer på Culture Box
Radio & podcast
menu-close

Red Bull Radio: Hør britisk technoproducer på Culture Box

15. marts 2018 |

Din radioweekend er båndet og klar til at pakke ud.

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om musik, kultur og tech. Kontakt: soren@heartbeats.dk

Matt Karmil. Foto: Fredrik Skogkvist)

Matt Karmil er kendt for sin legende og humørsyge technomusik. Det meste af sit særlige udtryk opfandt han på egen hånd, da han som ung var tvangsindlagt på drengeværelset i flere år – han led af noget, der minder om kronisk influenza.

Musikken blev hans tilflugtssted, og talentet var tydeligt. Senere ville skæbnen, at han blev opdaget af det legendariske pladeselskab Kompakt, der elskede hans specielle stil, og i dag rejser han verden rundt og betvinger jævnligt dansegulvene på alskens natklubber.

I februar bød han så gæsterne på Culture Box i København op til dans, og resultatet kan du høre lørdag kl. 20.00 i programmet “On The Floor”.

Hvis du er nysgerrig på, hvilken musik der rører sig på den elektroniske scene, skal du tune ind fredag kl. 20.00 og lytte med i ”First Floor”. Her kigger vi nærmere på de nyeste udgivelser sammen med Detroit-produceren Waajeed og Montréal-duoen Essaie Pas.

Søndag starter vi kl. 12.00 med at åbne dørene til Discos Paradiso, en af Barcelonas mest kompetente pladebutikker, i programmet ”Counter Intelligence”. Efterfølgende taler vi med Sega Bodega om de tracks, der har inspireret hans musik.

Kl. 18 søndag i ”Main Stage” hopper Chicagos egen acid-troldmand Mystic Bill bag pulten og fyrer op under kedlerne med en ægte sjælerejse i house-musikkens tegn, når vi sender hele hans optræden fra Tulum i Mexico. Lyt med og bliv skolet i alt fra klassisk acid til italo disco.

De fem programmer:

  • First Floor
    First Floor er det ugentlige show, der sætter fokus på ny elektronisk musik fra hele verden.
    Fredag kl. 20.00
  • On The Floor
    On The Floor tager lytteren med på en rejse til de største elektroniske klubber og bringer optagelser fra de bedste dj- og live sets.
    Lørdag kl. 20.00
  • Counter Intelligence
    Få de gode røverhistorier fra verdens mest ikoniske pladebutikker – soundtracket af udvalgte numre fra hylderne.
    Søndag kl. 12.00
  • Headphone Highlights
    Bliv inviteret indenfor i det allerhelligste, når artister fra hele verden tager lytteren igennem personlige playlister.
    Søndag kl. 14.00
  • Main Stage
    Tag med til festival – uden at ligge i telt. Main Stage bringer live-optagelser fra de festivaler, som ikke nødvendigvis er bange for at udfordre på musikprogrammet. Her er alt fra old school raves og techno-ekskursioner til Egyptian Lover og Zebra Katz.
    Søndag kl. 18.00
Søren Vestergaard Thiesen

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om musik, kultur og tech. Kontakt: soren@heartbeats.dk