Heartbeats » Film / TV » Dokumentar » Grønlænderfordomme under lup: Skal man have kørekort til hundeslæde?

Grønlænderfordomme under lup: Skal man have kørekort til hundeslæde?

16. marts 2018 | Martin Finnedal

Grønlænderfordomme under lup: Skal man have kørekort til hundeslæde?

Foto: Pressefoto

En flok hjemmedrenge iført kasketter og rumpedaskende rygsække hænger ud i Nuuk.

De konstaterer grinende, at de bliver mødt af mange efter deres mening ret dumme spørgsmål.

Én fortæller grinende, at en japansk turist stillede sig tvivlende overfor muligheden at købe den seneste nye iPhone. En anden var af en dansker blevet spurgt, om man skal have kørekort til hundeslæde.

Drengene ruller simultant med øjnene.

Scenen er en af mange i den nye dokumentarfilm, Lykkelænder, der fortæller historien om et moderne land, der må forholde sig til fastfrosne fordomme.

Kan han kajakke?
Med til at skabe filmen har været en række grønlandske skuespillere, nemlig Vivi Nielsen, Nukâka Coster-Waldau, Aannguaq J. Hansen og Angunnguaq Larsen.

Sidstnævnte optræder på kajen ved Kulturhuset Islands Brygge i København, hvor han på nydeligt dansk fortæller en historie om, hvordan han var bygdens bedste fanger men blev forbandet og derfor udstødt.

Iført skjorte og slips fortæller han i øvrigt, at han er på vej til et møde på Christiansborg, hvorefter han tager redningsvest på og hopper ned i en kajak.

Senere i filmen afslører skuespilleren så, at han faktisk ikke kan finde ud af at sejle i kajak.

Men det tror danskerne, at grønlændere kan. Og at de i øvrigt nærmest ikke laver andet.

En rigtig grønlænder på Thorvaldsens Museum. Eller hvad? Foto fra filmen

Også filmens instruktør Lasse Lau tilstår, at han før han gik i gang med filmen faktisk vidste meget lidt om Grønland.

“Der er helt sikkert en storpolitisk interesse i Grønland men den generelle danske er temmeligt chokerende uvidende. Jeg har en fornemmelse af, at danskernes interesse i Grønland stoppede, da hjemmestyret blev indført i 1979. De billeder af Grønland, jeg selv havde, ligger tilbage fra 1970-erne og firserne og de 16mm film, vi så i folkeskolen. Også selv om jeg har grønlandske venner,” siger instruktøren.

Lasse Lau: Foto: Ulannaq Ingemann

Arbejdet med filmen er blevet til i samarbejde med co-producer Pipaluk K. Jørgensen. Hun har også tidligere lavet film på og om Grønland. Imens havde Lasse Lau lavet film kunstneriske installationsfilm om integrationsproblemer blandt andet i Mellemøsten.

“Jeg tænkte, at det var lige godt pokkers, at jeg vidste så lidt om Grønland og aldrig have stillet spørgsmål ved det. Kan man lære noget om mindretalsproblematikker i Danmark ved at se på, hvordan det grønlandske mindretal bliver behandlet? Det tænkte jeg, at man kunne lære en del af.”

I samarbejde med skuespillerne begyndte han at undersøge, hvilke fordomme danskerne har om grønlænderne. Og han var blandt andet så heldig at støde ind i rapperen Josef Tarrak Petrussen, der som 17-årig netop var vendt hjem fra efterskole i Danmark, hvor han var mødt af racisme.

Det blev til rappen Tupilak, der blev et kæmpe hit. I filmen ser vi blandt andet billeder af et dansk inspektionsskib på Grønland, mens den danskkritiske rap brager ud af biografens højttalere.

Ringe interesse fra danskerne
Filmen viser desuden billeder af grønlandsk gravid kvinde, der bliver undersøgt af en dansk læge, mens en grønlandsk tolk oversætter. Dansk elite, der ikke behøver tale et ord grønlandsk, er til stadighed en kilde til konflikt på Grønland.

Skuespiller Vivi Nielsen fortæller, at hun tidligere har arbejdet både i det grønlandske hus og på Nordatlantens Brygge. Og de danskere, der kommer til arrangementerne er de samme og de samme, der bliver ældre og ældre. Interessen er til at overse. Derfor trives fordommene i bedste velgående.

“Hvor finder du en kajakmand, der skal ud på fangst? Det var sådan noget, der skete i min barndom. Jeg er barn af halvtredserne. Kulturen i Grønland er meget bred i dag. Meget international. Men det er fangerkulturen, alle tænker på, når man taler om Grønland. Men det er meget langt fra Nuuk. Jeg ved ikke hvor langt man skal rejse for at finde den. Den eksisterer næsten ikke længere i Grønland”, siger hun.

At være dansker i Grønland
Filmen Lykkelænder er ikke som sådan konfliktsøgende. Den udstiller ikke danskere, men viser i stedet både i dokumentaristiske og indstuderede scener kontrasterne mellem det moderne Grønland og hvordan de fleste oplever stedet.

Men konflikter, det er der, understreger Lasse Lau

“Der er helt klart mange konflikter, som man også møder som dansker, når man rejser i Grønland. Jeg var fx meget forbavset over at jeg i kraft af, at jeg taler dansk og kommer fra den danske kultur automatisk bliver  indskrevet i en langt længere historie, som jeg ikke nødvendigvis synes, jeg er en del af, for de går jo 300 år tilbage og handler om, hvad missionærerne gjorde. Det er helt tydeligt, at der er konflikter som der er behov for at tale om. For nogle grønlændere er der ligefrem tale om et direkte fjendskab. De konflikter, vi oplever i Danmark er tit på det politiske plan. Vi får aldrig talt om det interpersonlige og det kulturelle Det er det, vi forsøger med denne film. Kan vi stille nogle af de konflikter op som vi oplever og så ud fra det have en mere åbenhjertig debat i Rigsfællesskabet?”

Filmen Lykkelænder bliver vist under CPH:DOX, der åbner i weekenden. På langt sigt håber Lasse Lau, at hans film vil blive vist i skoler og på gymnasier.

Lykkelænder har dansk premiere søndag 18. marts. Den bliver vist i alt tre gange under CPH:DOX.

LÆS ARTIKEL SPØGELSESBYEN HVOR DE SIDSTE BEBOERE NÆGTER AT LÆGGE SIG FLADT NED