Genbesøg den første kærlighed med Skjold og Isabel
Radio & podcast
menu-close

Genbesøg den første kærlighed med Skjold og Isabel

19. marts 2018 |

En ny dokumentarfilm skildrer et par på 17 og 18 år. Eller de er faktisk lige gået fra hinanden. Men det har de det begge to meget svært ved.

Bachelor i journalistik, og kandidatstuderende på Moderne kultur og kulturformidling. Arbejder som freelance- og rejsejournalist og har skrevet artikler og klummer for blandt andre Vice, Politiken, Information og Berlingske.

Foto fra filmen

Når man som jeg er i sine midttyvere og har været et par forhold igennem, kan det være svært at genkalde sig den første kærlighed: Altså Den rene, uskyldige og naive kærlighed.

Når det første forhold slutter, svarer det lidt til at tage en bid af æblet i Edens Have: Man bliver dødeliggjort og smidt ud af Paradis.

Det, der rammer i stedet, er virkelighed. Man opdager, hvordan man er i stand til at såre hinanden, og man bliver chokeret over, at en så intens forelskelse kan fordufte, og at det faktisk ikke skulle være “os to” de næste 75 år af livet.

De efterfølgende forhold og forelskelser er bare ikke lige så rene og fulde af uskyld.

Nu ved man, hvor galt det kan gå. Og man ved også, at man er i stand til at komme videre. Facaderne rejser sig langsomt som en mur rundt om ens hjerte.

Man vogter over det som en høg, og man er ikke længere villig til bare at kaste det i armene på hvem som helst. Troen på at ens udkårne ville passe på ens hjerte, som var det lavet af glas, er ikke helt så stærk længere.

LÆS ARTIKEL VI VIL SÅ GERNE KÆRLIGHEDEN SIGER VI. MEN ER DET RIGTIGT?

Efter min mening er der er nærmest ikke noget så romantisk som to mennesker, der forelsker sig hovedkulds samtidig, og sammen tør lade sig drive helt derud, hvor de ikke kan bunde.

Lige nu kan du på CPH:DOX se en smuk ny film, “Skjold og Isabel”. Den skildrer, hvordan man håndterer at gå fra hinanden, når den unge kærlighed ikke længere giver mening.

Så har du det også sådan, at det mest romantiske, du oplever, er ligegyldige matches på Tinder, Happn eller Her?

Så gå i biografen og genfind troen og lysten til den kærlighed hvor alle parader er sænkede.

Hjerteknusende dialoger
Skjold og Isabel er er en rå coming-of-age dokumentar, hvor vi møder de to unge ekskærester på henholdsvis 17 og 18 år.

Vi følger dem som fluen på væggen i løbet af en københavnsk sommer efter deres brud.

De var hinandens første kærlighed, og de finder ud af, at det ikke lige er sådan at rive sig løs fra hinanden og sværme videre hver for sig. Når den ene prøver at rive sig løs, strammer den anden grebet, og man får som publikum lov til at komme helt tæt på i lysende lykkelige øjeblikke og hjerteknusende dialoger.

Instruktøren Emil Næsby, der debuterer med denne dokumentar, formår at nedbryde filmens fjerde væg forstået på den måde, at seeren bliver en del af intimiteten hos det unge par.

Om vi følger dem plukke æbler sammen, når de ligger på et af byens tage, eller når de skændes om, hvor de har sovet i nat, så minder det seeren om, at de mest simple situationer er de mest magiske.

Giver kuldegysninger
Jeg føler mig taget helt ind hos Skjold og Isabel, og deres stærke kærlighed sætter sig i min krop.

Jeg får kuldegysninger, jeg griner højt, og bliver nærmest en-til-en sat tilbage i følelser, der snart er 10 år gamle.

Filmen skildrer konkret den tanke, at det er umuligt at give slip, fordi man endnu ikke ved, eller tror på, at man kan opleve en så stor kærlighed til et andet menneske. Det er rørende at få lov til at besøge den tankegang igen.

At de to hovedpersoner er 17 og 18 år, betyder intet for ens evne til at identificere sig med de store følelser.

Og det er nok essensen af, hvorfor den her film er så vellykket: de to hovedkarakterer bliver taget alvorligt.

De bliver ikke portrætteret som “young fools in love”, men som stærke og begavede mennesker, der forsøger at finde sig selv i en af livets første store brydningstider.

Når de unge mennesker taler i voice-over henover montager af dem selv, der cykler, bader og krammer, træder de især frem som refleksive individer, og minder os om, hvor vigtigt det er, at turde elske et andet menneske.

Universel kærlighedshistorie
Skjold og Isabel står for mig som fint og dirrende tidsbillede på ungdommen i dag, samtidig med den viser sig som en universel kærlighedsfortælling, der dvæler så meget i sig selv, at filmens karakterer slet ikke kan se sig ud af den situation, de sidder i.

De er så indgroede i hinanden, at de er nødt til at “vænne sig af med hinanden” som Isabel forklarer i filmens begyndelse. Alligevel står det klart for dem, at det er slut, og selvom de bruger sommeren sammen, savner de alligevel hinanden, “ligesom man kan savne sommeren, selvom den var i går” som Skjold udtrykker det.

Efter at have brugt en time i selskab med Skjold og Isabel savner jeg i hvert fald den løsslupne kærlighed, der ikke tager skrammerne og arrene fra forliste forhold med ind i det nye.

Den unge kærlighed på film er evig aktuel. Og så er den vigtig – også for os andre.

I en tid hvor min generation først og fremmest er optaget af at jagte egne mål og drømme, og hvor mange som via apps tager på dates som gik de en tur rundt om blokken, kan den her film være med til at minde os om, hvor godt det kan være, og hvor ondt det kan gøre, men at den slags kærlighed, hvor man har overgivet sig, også er risiciene værd.

Filmen kører under CPH:DOX, og der kan købes billetter her. Til sommer bliver filmen annonceret som en VOD-serie.

PODCAST FORFATTER GIVER IKKE MEGET FOR ÆGTE KÆRLIGHED

Sidsel Welden

Bachelor i journalistik, og kandidatstuderende på Moderne kultur og kulturformidling. Arbejder som freelance- og rejsejournalist og har skrevet artikler og klummer for blandt andre Vice, Politiken, Information og Berlingske.